Om  
Rune Lund

Enhedslistens erhvervsordfører forlader Folketinget efter sommer

Rune Lund stopper i Folketinget og genopstiller ikke til næste valg. Rune Lund flytter med sin kone til Kenya.

Rune Lund flytter til Kenya og genopstiller ikke til Folketinget.
Rune Lund flytter til Kenya og genopstiller ikke til Folketinget.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Troels Markussen

Rune Lund oplyser i et opslag på Facebook, at han udtræder af Folketinget. Han genopstiller ikke ved næste valg.

Datoen for udtrædelsen er ikke bestemt endnu, men han regner med at kunne oplyse Folketinget herom i juli.

Det er dog ikke uden vemod, at Rune Lund har truffet beslutningen.

"Men jeg vil også være ærlig og sige, at jeg er ked af ikke at skulle være kandidat til det kommende folketingsvalg – og ked af, at jeg på et tidspunkt efter sommerferien skal træde ud af Folketinget," skriver han i opslaget på Facebook.

Enhedslisten er i gang med en urafstemning om valg af kandidatlister til det kommende folketingsvalg. Hvordan Rune Lunds udtræden behandles af Enhedslistens Hovedbestyrelse vides endnu ikke. 

Han oplyser, at han ikke melder sig ud af partiet, men fortsat vil være aktivt medlem. 

Rune Lund har siddet i Folketinget siden 2015 samt i perioden 2005-07. Han er valgt for partiet i Københavns Storkreds. 

Det er Rune Lunds kone, der har fået arbejde i Kenya de næste to år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Lund

Fhv. MF (EL)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00