Roberta Metsola
David Sassoli
Manfred WeberEPP peger på Roberta Metsola som Europa-Parlamentets formand
De europæiske konservative i EU-Parlamentet (EPP) har onsdag aften 24. november valgt maltesiske MEP Roberta Metsola, som deres fortrukne kandidat til formandposten i Europa-Parlamentet.
Det skriver EPP-gruppen i en pressemeddelelse.
Roberta Metsola fik 64,4 procent af stemmerne fra sine partifæller, hvilket gør hende til den primære modkandidat til den nuværende formand i Europa-Parlamentet.
"Anden halvdel af valgperioden vil være kritisk for Europa. Jeg vil arbejde hårdt for at blive ved med at bygge broer her i Parlamentet, mens vi sammen arbejder for at skubbe vigtige lovgivningsakter frem og bringe beslutningstagningen tættere på folk i alle medlemsstater," siger Roberta Metsola til pressekonferencen.
Det er i dag socialdemokratiske (S&D) David Sassoli, der siden 2019 har siddet som formand for Europa-Parlamentet, men til midtvejsvalget til januar er det muligvis slut.
Det håber EPP-gruppen i hvert fald. I 2019 blev der indgået aftaler på tværs af de politiske grupper i Parlamentet, som skulle sikre, at en EPP-kandidat blev formand i den anden halvdel af embedsperioden, men det vides endnu ikke, om David Sassoli har tænkt sig at overholde den aftale.
"Siden EPP-gruppen respekterede aftalen i 2019 og stemte på David Sassoli uden at foreslå vores egen kandidat, opfordrer vi S&D til at overholde aftalen i samme ånd af loyalt samarbejde. Europa-Parlamentet kan være stærkt og levere for vores borgere forud for valget i 2024, hvis de pro-europæiske kræfter er forenet," siger EPP-gruppeformand Manfred Weber.
Roberta Metsola har været næstformand i Europa-Parlamentet siden november 2020 og er uddannet jurist fra College of Europe og Maltas Universitet.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Regeringsgrundlaget afslører, at det kristne Danmark er blevet et blåt projekt


































