Kronik

Erhvervsleder: Social arv fodrer bandemiljøet med rekrutter

KRONIK: Manglende uddannelse og fraværet af rollemodeller er blandt forklaringerne på, at så mange rastløse unge mænd er tiltrukket af banderne, som lige nu hærger på Nørrebro, skriver direktør Kim Bjørnstrup.

UDDANNELSE: Mange forældre af anden etnisk herkomst er ikke selv uddannet i det danske uddannelsessystem, og ser det derfor ikke som en mulighed for deres børn, skriver Kim Bjørnstrup. 
UDDANNELSE: Mange forældre af anden etnisk herkomst er ikke selv uddannet i det danske uddannelsessystem, og ser det derfor ikke som en mulighed for deres børn, skriver Kim Bjørnstrup. Foto: ritzau/Kenneth Meyer/arkiv
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Bjørnstrup
Administrerende direktør i Assistance HR Partners og tidligere topchef i det schweiziske medicinalfirma Octapharma

Da jeg for et par dage siden talte med én af vores medarbejdere af anden etnisk oprindelse, spurgte jeg hende om bandekrigen på Nørrebro. Hun svarede: ”Nu må de ubeskæftigede drenge altså tage sig sammen og holde op med at lege krig til fare for alle i kvarteret. I går kunne min veninde ikke engang tage alene hjem. Hun måtte hentes af sin far. ”

Drenge leger røver og soldater, når de er børn, men disse lege ophører som oftest, når de bliver teenagere. Det gælder dog ikke alle. Der er desværre nogen, som fortsætter med at lege krig. Blandt andet ved at gå med i bander af forskellig art. Her får de den spænding og anerkendelse, som de fleste mennesker ellers finder i gennem deres arbejde, uddannelse, familie og så videre.

Blandt de 25-årige mænd herhjemme af ikke-vestlig herkomst er 43 procent hverken i arbejde eller under uddannelse. Og netop disse utilpassede unge er guf for banderne, når de skal rekruttere nye medlemmer. Manglende uddannelse er altså en af forklaringerne på, at så mange unge mænd er tiltrukket af banderne, som lige nu hærger på Nørrebro.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Hvis du er en rastløs ung mand uden arbejde og uddannelse, der samtidigt bor i de udsatte områder, er her et parallelsamfund, der tilbyder dig beskæftigelse og penge, som du eller er afskåret fra, fordi du ikke har job eller uddannelse.  Hvis du derimod er en succesfuld studerende eller i arbejde, er det nemmere at deltage konstruktivt i civilsamfundet og blive en del af samfundet på linje med det store flertal.

Men hvad kan vi gøre for, at de unge ikke havner i bandemiljøet? Hvorfor motiverer de unges familier dem ikke til at tage en uddannelse eller søge et arbejde i stedet?

Nu er der gået 40 år uden at vores integrationstiltag har haft den ønskede virkning. Vi må simpelthen prøve noget nyt.

Kim Bjørnstrup
Administrerende direktør i Assistance HR Partners

Jeg tror i høj grad det skyldes social arv. Mange forældre af anden etnisk herkomst er ikke selv  uddannet i det danske uddannelsessystem, og ser det derfor ikke som en mulighed for deres børn.

Der mangler simpelthen stærke rollemodeller i indvandrerkredsene, der kan træde i karakter og ændre på tingenes tilstand. Som det blev nævnt i Rushy Rashid Højbjergs radioprogram på Radio 24syv: ”Hvor er indvandrerne, når der laves fakkeltog på Nørrebro? ”

Og som digteren Yahya Hassan siger:

“Os der faldt fra på uddannelse, os der blev kriminelle, og os der blev bumser, vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores forældre. Vi er den forældreløse generation.”

En anden udfordring er, at de hårdkogte unge mænd i banderne tilsyneladende kun respekterer hårdt mod hårdt. Der er derfor nødt til at være skrappe konsekvenser ved deres handlinger, så de oplever hårdere følger ved at blive anholdt og sendt i fængsel.

Vi skal også insistere på, at alle børn kommer igennem en dansksproget børnehave og et skolesystem, der kan give dem et fundament at bygge videre på. At mestre det danske sprog er en forudsætning for at gennemføre en uddannelse i Danmark. I institutionerne bør der endvidere gøres mere ud af at fremme de danske værdier som demokrati, ytringsfrihed og respekt individerne imellem.

Hvad angår forældregenerationen handler det om at få dem ud af ghettoerne og ind på arbejdsmarkedet, så de opbygger en forståelse for det danske samfund og sproget. Nu er der gået 40 år, uden at vores integrationstiltag har haft den ønskede virkning. Vi må simpelthen prøve noget nyt.

Forældre af anden etnisk herkomst skal både have hjælp og møde krav, hvis integrationen af de unge skal lykkes, så de bliver en del af det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked frem for medlemmer af en bande. Hvad venter politikerne på?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Bjørnstrup

Fhv. adm. direktør, Assistance HR Partners
cand.jur. (Københavns Uni. 1984)

0:000:00