Erhvervsskoler fattes elever: Sådan kan udviklingen vendes

EUD: Undervisningsministeren, tre forskere og formændene for eleverne og bestyrelserne giver her sine bud på, hvordan man kan få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Foto: Lars Rasborg/Scanpix
Tyson W. Lyall

Langt de fleste unge vælger stadig gymnasiet, skrev vi sidste uge på Altinget: uddannelse

Baggrunden er de seneste tal for grundskoleelevernes videre færd i uddannelsessystemet.

I år har 74,0 procent af eleverne, som forlader 9. eller 10. klasse efter sommerferien, nemlig valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Blot 18,5 procent har i samme ombæring sat en erhvervsuddannelse øverst på listen.

Tallet ligger dermed pænt under EUD-reformens målsætning om at 25 procent af skoleeleverne i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse som førsteprioritet.

Det er et stort problem, mener en lang række aktører fra erhvervslivet, fagforeningerne, erhvervsskolerne, Christiansborg med flere. 

Vi har i den anledning bedt flere centrale aktører på området komme med sine konkrete bud på, hvordan udviklingen kan vendes, så erhvervsuddannelserne (igen) kan få flere til at søge ind.


Ministeren
 

Merete Riisager (LA). Undervisningsminister.  

”For det første skal vi erkende, at de unge søger derhen, hvor de selv synes, det er spændende. Det skal de gøre. Vi skal tage dem og deres ønsker for fremtiden alvorligt,” siger undervisningsministeren indledningsvis som forudsætning for at forholde sig til udfordringerne.

Initiativerne skal derfor tilrettelægges efter de unges ønsker, siger Merete Riisager, som dog fastslår, at hun gerne ser, at flere tager en erhvervsuddannelse.

Et af de konkrete redskaber, som kan skubbe på udviklingen, er tilføjelsen af en praksisfaglig dimension til uddannelsesparathedsvurderingen (UPV), mener hun.

Den praksisfaglige dimension giver de unge positiv feedback på praksisfaglige kvalifikationer, hvilket skal bidrage til en bedre forståelse for erhvervsuddannelsernes muligheder.

”Erhvervsfagligheden skal ses som en mulighedsskaber. Den tænkning vil jeg gerne bygge videre på. Det kommer vi til at gøre i forhold til udskolingen, med praktik, åben skole og andre initiativer, som retter sig mod de erhvervsfaglige uddannelser. Det starter alt sammen med en mere positiv tilgang til praktiskfaglighed,” siger hun.

Her spiller eux en særlig vigtig rolle, lyder ministerens vurdering. De unge skal nemlig forstå, at erhvervsuddannelsessystemet ikke er noget lukket kredsløb.

”Eux er en åben dør i bagenden af erhvervsuddannelserne. Hvis man går i gang med en erhvervsuddannelse og finder ud af, at man også gerne vil have et gymnasialt niveau, så kan man få det,” siger hun.

For Merete Riisager er kvalitet samtidig et afgørende begreb, hvis udviklingen skal vendes.

”Man kan ikke bare narre de unge med nogle glitrede brochurer. Der skal også være kvalitet i uddannelserne,” siger hun og forklarer:

”Ungemiljøet på erhvervsuddannelserne er en vigtig del af kvaliteten. Det er vigtigt at de tilbyder et godt og spændende ungemiljø. Fagligt og socialt. Gymnasierne er dygtige til det, og det skal erhvervsuddannelserne også være. Det er man allerede nogle steder, men det handler om hele tiden at være opmærksomme på, at de unge ofte søger derhen, hvor der er et velfungerende socialt miljø.”

Formanden

Lars Goldschmidt. Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers Bestyrelsesforening. 

”Taler vi om den korte eller lange bane?” spørger Lars Goldschmidt, da han bliver præsenteret for spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne kan øge søgningen fra grundskoleeleverne.

Vi kan starte med den korte.

”Skab en meget tættere kontakt mellem 10. klasse og erhvervsskolerne,” svarer Lars Goldschmidt.

”Mange af dem, som går i 10. klasse i dag, ville have stor glæde af at starte på en erhvervsuddannelse efterfølgende. Derfor bør flere kommuner flytte deres 10. klasser og 10. klassescentre ind på erhvervsskolerne. Der ligger et stort potentiale, som er relativt let at tage fat på. De kommuner, som gør det, har gode erfaringer med det.”

Og den lange? 

”Grundskoleeleverne skal i højere grad eksponeres for, hvad man kan med håndværksmæssige kompetencer. Problemet er, at hele grundskolen stort set er renset for en egentlig oplevelse af, hvad det vil sige at lave et stykke håndværk. Eleverne skal opleve nogle undervisere, som rent faktisk kan de ting. Det kan man starte på med en langt højere udnyttelse af åben skole,” lyder buddet fra Lars Goldschmidt.

Endelig peger erhvervskoleformanden også på muligheder i det arbejde, som følger det såkaldte Hermann-udvalg.

”Her kan politikerne kigge på, hvordan man sikrer bedre kontakt mellem gymnasierne og erhvervsskolerne. De, som falder ud af gymnasierne, kunne eksempelvis få automatisk kontakt til en erhvervsskole, så de ikke falder ud i ingenting, men får muligheden for at fortsætte på en erhvervsskole i stedet.”

Forskerne

Helle Munkholm Davidsen (billedet), forskningschef, ph.d., Bo Klindt Poulsen og Randi Boelskifte Skovhus, begge lektorer og ph.d.-studerende, VIA University College.

”Elever skal inspireres, ikke presses, til at vælge ungdomsuddannelse,” skriver de tre forskere i et fællesindlæg til Altinget.

Forskerne kan på baggrund af to nye forskningsprojekter fra VIA University College se, at der er behov for at gøre op med ”en uddannelseskultur baseret på frygt”.

”Hvis vi vil undgå at skabe en uddannelseskultur baseret på frygt, skal vi ikke stramme garnet om de unge. Vi skal tværtimod give dem nye muligheder for læring. Det kræver en lovgivning samt en undervisnings- og vejledningskultur, som tillader en sammenhæng mellem fag, verden, dannelse og uddannelse,” skriver Helle Munkholm Davidsen, Bo Klindt Poulsen og Randi Boelskifte Skovhus, som står bag to ph.d.-projekter, der handler om karrierevejledning i folkeskolens ældste klasser.

Som en del af forskningen har de ph.d.-studerende været ude i flere 7., 8. og 9. klasser. Her oplever de, at mange elever er så optagede af uddannelsesvalg, at ”de lukker ned for at undersøge andet end det, de kender og som forventes af dem".

Og det er som regel at søge i gymnasiet.

”Hvis de unge vælger forkert, falder fra en uddannelse eller måske slet ikke vælger, behøver det ikke at skyldes mangel på viden. Det kan skyldes, at vi ikke giver dem tid, rum og mulighed for at være nysgerrige på og reflektere over mulighederne og sig selv,” forklarer forskerne.

Netop derfor handler det om at give plads og mulighed for flere veje frem i uddannelsessystemet, skriver de.

”Det siger sig selv, at den type unge ikke skabes igennem uddannelsessystemer, hvor der kun er én vej og ét forsøg. Tværtimod. Det kræver, at uddannelsessystemet – og dem, der vejleder i det – hjælper de unge til at få øje på deres egne potentialer og muligheder.”

”Vores forskning viser, at den bedste måde at gøre dette på er ved at adskille unges uddannelsesvalg fra grundlaget for deres valg. I dag har både lovgivningen om vejledning og vejledningen i praksis fokus på selve valget. Det hæmmer det valg, vejledningen er sat i verden for at støtte.”

Eleven

Helene Glundholdt. Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation. 

Formanden for erhvervsskoleelever mener ligesom Lars Goldschmidt, at udviklingen ligger i bedre oplysning af eleverne i grundskolen.

Vejledning er et af kodeordene for formand Helene Glundholdt.

”Vi opfordrer til, at man revurderer vejledningen i folkeskolen, så den bliver bredere og tager bedre fat i de yngre elever også. Vi kan se, at det har en positiv effekt, når man eksempelvis introducerer 6.-7. klasseselever til håndværksfag. Det opfordrer vi til, at man kigger mere på,” siger hun.

Helene Glundholdt ser samtidig et problem i, at grundskolen i for høj grad er gearet mod gymnasiet. Det er ofte gymnasieverdenen, lærere og vejledere kender bedst, hvorfor eleverne ikke introduceres til fortællingen om erhvervsskolernes muligheder. Her har forældrene også en rolle at spille, mener Helene Glundholdt.

”Mor og far derhjemme fortæller dem, at de skal på gymnasiet, fordi en erhvervsuddannelse ikke er god nok. Der tales ikke nødvendigvis grimt om erhvervsuddannelserne, men der bliver nok talt lidt pænere om gymnasierne.”

Hvad kan man gøre for at rette op på det?

”Vi skal have fjernet nogle af fordommene. Vi skal have nogle unge fra erhvervsuddannelser ud på folkeskolerne og fortælle lidt om hverdagen. Fortælle, at hverdagen ikke bare består af beskidte håndværkere, som drikker bajere i fritiden. De skal vide, at uddannelsen kan føre til gode job.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helene Glundholt

Fhv. formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
grafiker (Tech College)

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00