Erhvervsskoler: Gymnasier opfører sig fjendtligt

STRID: Lars Goldschmidt, der er formand for erhvervsskolernes bestyrelser, kritiserer de almene gymnasier for at gå imod målsætningen om, at langt flere unge skal starte på en erhvervsuddannelse. ”De opfører sig fjendtligt,” siger han.

Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers bestyrelser, Lars Goldschmidt.
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers bestyrelser, Lars Goldschmidt.Foto: DI
Erik Bjørn Møller

Landets almene gymnasier opfører sig fjendtligt over for erhvervsskolerne, der kæmper en desperat kamp for at tiltrække langt flere unge til erhvervsuddannelserne.

I stedet for at bakke op om politikernes målsætning om, at 25 procent af de unge i 2020 skal vælge at gå på en erhvervsuddannelse, lyder det i tiltagende grad fra gymnasierne, at målsætningen er irrelevant.

Det påpeger tidligere DI-direktør Lars Goldschmidt, der er formand for Danske Erhvervsskolers og -Gymnasiers bestyrelser.

”Fjendtlig er selvfølgelig et stærkt ord, men når de decideret er ude og sige, at de ikke synes, det er en god idé at fastholde målsætningen, så synes jeg faktisk, at det er en fjendtligsindet handling. Det er helt klart, at det almene gymnasium ikke er positiv over for den dagsorden, der hedder, at flere unge skal ind på en erhvervsuddannelse,” siger Lars Goldschmidt.

 Det er helt klart, at det almene gymnasium ikke er positiv over for den dagsorden, der hedder, at flere unge skal ind på en erhvervsuddannelse.

Lars Goldschmidt
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

"Man kan ikke drive skole uden elever"
Baggrunden for hans udtalelser er blandt andet flere debatindlæg fra rektorernes forening, Danske Gymnasier, og gymnasierektorer, der i de seneste par måneder har stillet spørgsmålstegn ved målsætningen om at øge andelen af elever på erhvervsskolerne – blandt andet med det argument, at der ikke bliver brug for så mange erhvervsuddannede, når det kommer til stykket.

”Lad os løse problemet med de 20 procent unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse, før vi begynder at hverve de unge til EUD i stedet for STX,” skrev rektor ved Midtfyns Gymnasium, Søren Hvarregaard, eksempelvis før jul i Fyens Stiftstidende

”En dagsorden, der hedder flere elever, er en vigtig dagsorden for os. Man kan ikke drive skole uden elever. Men de udsagn, der kommer fra det almene gymnasium, er meget markante og fjendtligt over for hele forestillingen om, at vi har brug for mennesker med den slags kompetencer,” siger Lars Goldschmidt.

Ord uden handling
Han kritiserer også politikerne for at bruge utallige ord på at fortælle, hvor vigtigt det er, at flere unge starter på en erhvervsuddannelse.

”Men de handler bare ikke. Og de handlinger, der har været gjort, har ikke på nogen måde været særligt hjælpsomme over for erhvervsuddannelserne. Gymnasiereformen tror jeg dybest set ikke kommer til at påvirke søgningsmønstret – og når der i øvrigt ikke sker noget, hænger det vel sammen med, at de hensyn man ellers vil tage, vejer tungere. Jeg tror for eksempel, at det er meget ubekvemt at gøre noget, som det almene gymnasium ville føle var forkert, fordi der er så stor og stærk en lobby i forhold til dem,” siger Lars Goldschmidt.

Han peger blandt andet på, at kommunerne i langt højere grad kan placere deres 10. klasses centre på erhvervsskolerne, ligesom der bør etableres et tættere samarbejde med HF og erhvervsuddannelserne.

”Og så bør der tages initiativ til et samarbejde med gymnasierne om, at de, der falder fra, ikke bare bliver sluppet, men i stedet guides over på for eksempel en erhvervsuddannelse. Der er i det hele taget en lang række handlinger, man kunne gøre. Og det er helt klart, at hvis ikke politikerne foretager nogle klare handlinger, der fremmer den her dagsorden, så kommer vi aldrig til at leve op til målsætningerne,” siger Lars Goldschmidt.

Gymnasier efterlyser andre veje
Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for gymnasierektorernes forening, Danske Gymnasier, mener, at Lars Goldschmidt ”enten praktiserer institutionstænkning eller har misforstået, hvad det egentlig er, vi ser som udfordringer”.

”Jeg tror, at vi alle er enige om, at vi gerne vil have flere unge til at søge mod teknisk- og naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser – på alle niveauer. Men vi kan bare se, at det er rigtig svært at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Det er et svært miljø for 15-16-årige at komme ind i, og de unge og deres forældre har svært ved at se, at det er en mangfoldig vej at tage en erhvervsuddannelse, når man er 15-16-år,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Derfor mener hun, at man i højere grad skal ”kigge på at lave nogle andre veje – og måske i stedet tænke, at det kan være fornuftigt, at de tager en hf eller to år på en stx,” ligesom hun peger på, at en håndværksuddannelse kan komme senere i de unges liv.

”Vi er mange, der tænker, at det bliver rigtig svært at få 25 procent ind på erhvervsuddannelserne. Det er svært at få de unge til at vælge den vej, og det er der altså måske en god grund til. Løsningen er i hvert fald ikke at mase og proppe og næsten vildlede de unge derhen,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Birgitte Rasmussen

Fhv. rektor, Københavns åbne Gymnasium
cand.scient. i matematik og fysik (Københavns Uni. 1984), MPG (Copenhagen Business School)

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

0:000:00