EU-chefer vedtager klimamål

2030-PLAN: EU’s topchefer er blevet enige om Unionens klimamål frem mod 2030. Dansk Energi kalder det ”en mavepuster”, at et mål om energieffektivitet er blevet udvandet, mens grønne organisationer klager over manglende ambitioner.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt med sine hollandske, belgiske og slovenske statsministerkolleger ved topmødets start. Sammen med en håndfuld andre klimaambitiøse smålande går de under tilnavnet "de grønne dværge" i EU-kredse. Det var dog ikke dem, der vandt slaget om klimamålene i denne omgang.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt med sine hollandske, belgiske og slovenske statsministerkolleger ved topmødets start. Sammen med en håndfuld andre klimaambitiøse smålande går de under tilnavnet "de grønne dværge" i EU-kredse. Det var dog ikke dem, der vandt slaget om klimamålene i denne omgang.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes 27 EU-kolleger blev torsdag nat enige om en række bindende og mindre bindende klimamål for 2030.

EU-landene skal skære mindst 40 procent af det europæiske CO2-udslip i 2030. Energiforsyningen skal for mindst 27 procents vedkommende komme fra vedvarende energi, og EU-landene skal være mindst 27 procent mere energi-effektive.

Hvor det første mål er bindene og skal fordeles på de enkelte EU-lande, binder målet om vedvarende energi EU som blok, mens energieffektivitetsmålet kun bliver vejledende.

Statsminister tilfreds
Den danske regering kom til Bruxelles med et overordnet CO2-reduktionsmål på 40 procent, men med håb om et mål på 30 procents vedvarende energi og 30 procents energieffektivisering.

Fakta
Sådan ser EU’s klimamål ud for 2030
Mindst 40 procents CO2-reduktion i forhold til udslipsniveauet i 1990.
Målet fordeles på nationalt niveau
Mindst 27 procent af den europæiske energi skal være vedvarende.
Målet er på EU-niveau
Mindst 27 procent mere energieffektivitet
Målet er på EU-niveau og kun vejlendende
15 procent af et lands energiforsyning skal kunne eksporteres eller importeres
Målet er vejlende, men skal presse landene til at skabe infrastruktur, så overskydende energi kan sendes fra et land til et andet.

Alligevel er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) glad for, at der er nået en aftale, så de europæiske lande har noget at melde ud i forhold til de internationale forhandlinger, der næste år gerne skulle lede til en global klimaaftale.

”Vi har 28 forskellige holdninger til denne sag. Nogle kunne have ønsket mere og andre mindre. Jeg er tilfreds med, at vi nu står med tre mål før klimatopmødet i Paris næste år,” siger statsministeren efter mødet.

Vi har 28 forskellige holdninger til denne sag. Nogle kunne have ønsket mere og andre mindre. Jeg er tilfreds med, at vi nu står med tre mål før klimatopmødet i Paris næste år.

Helle Thorning-Schmidt
Statsminister

Kattelem eller øgede ambitioner?
De europæiske ledere blev også enige om, at 40-procentsmålet kan tages op til overvejelse igen, når det står klart, hvad der bliver udfaldet af det internationale klimatopmøde i Paris næste år.

Beslutning skabte før og under mødet stor vrede blandt interessenter og i EU-Parlamentet, der mente, at der blev indført en kattelem, der ville give EU-landene lov til at løbe fra deres løfter, hvis de internationale forhandlinger atter går i hårdknude.

Det afviste både den tyske kansler, Angela Merkel, og formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, der stod i spidsen for forhandlinger.

”Jeg kan garantere, at det mål, vi er blevet enige om nu, ikke vil blive reduceret,” lovede Van Rompuy, der dog ikke selv kommer til at skulle leve op til det løfte.

Dette var hans sidste topmøde som formand for de europæiske stats- og regeringschefer, inden han overlader ansvaret til den tidligere polske statsminister Donald Tusk 1. december.

Mere fleksibilitet
Hvordan Unionen helt konkret skal nå frem til målet om 40 procents CO2-reduktion, vender landene tilbage til senere. Til gengæld er der lagt nogle overordnede principper fast for, hvordan det skal ske.

I lighed med EU’s eksisterende klimaregler vil byrderne også fortsat fordeles, så de bredeste skuldre bærer mest. Danmark og flere andre af Unionens mere velstående lande har dog kæmpet for, at der kommer mere fleksibilitet ind i reglerne, så energibesparelserne kan opnås der, hvor det er mest omkostningseffektivitet. Særligt for lande, som allerede har været igennem en grøn omstilling. Det hensyn er taget med i aftalen.

”Et land som Danmark, der allerede har termoruder alle steder, kan i stedet for at begynde at indsætte tre-lags-ruder beslutte sig til at finansiere et termorude-projekt et andet sted i Europa. På den måde kan det få flere energibesparelser for pengene,” sagde Herman Van Rompuy.

Han mener også, at både målet på vedvarende energi og energieffektivitet vil være med til at drive en ændring fremad.

”For at gå tilbage til vores danske eksempel, så handler det både om at slukke lyset og forbedre el-pærerne,” sagde formanden for Det Europæiske Råd.

Signal til Paris
Også klimakommissær Connie Hedegaard er glad. Hun beklager, at der er blevet skåret i energieffektiviseringsmålet. Alligevel kalder hun aftalen ”et ambitiøst og vigtigt skridt fremad”.

”Vi har sendt et stærkt signal til andre store økonomier og alle andre lande om, at vi har gjort vores hjemmearbejde. Nu opfordrer vi dem til at gøre det samme,” siger Connie Hedegaard.

Unionens store klimaproblembarn, Polen, havde truet med helt at blokere for en aftale, hvis ikke de fik lovning på betydelig støtte til at omstille deres energisektor, der i dag for mere end 80 procents vedkommende består af kulkraft.

I bytte for et tilsagn får Polen lovning på et lavere reduktionsmål og på flere gratiskvoter fra det europæiske kvotehandelssystem. EU-lederne blev også enige om at afsætte to procent af fortjenesten fra kvotehandelssystemet til at skabe en fond, der skal hjælpe EU’s fattigste lande med deres grønne omstilling.

Portugiserne og spanierne kom til forhandlingsbordet med krav om, at der skal gøres mere for at forbinde de europæiske energimarkeder. Her sætter EU-landene et ikke-bindende mål om, at der skal være infrastruktur til, at alle lande skal kunne eksportere mindst 15 procent af deres energi.

Dårligt for danske virksomheder
Alle er dog ikke lige glade for udfaldet.

Dansk Energi kalder det ”lidt af en mavepuster”, at ambitionerne på energieffektivisering er faldet fra 30 til 27 procent. Det vil være en dårlig forretning for de mange danske firmaer, der ellers ville kunne lukrere på deres grønne know-how.

Foreningen peger også på, at europæerne skyder en hvid pil efter besparelser på energiimport fra udlandet på over 40 milliarder kr. om året frem mod 2030.

”EU-Kommissionen pegede i sommer på, at når man anvender én procent mindre energi, så falder gasprisen med 0,4 procent og importen af gas falder med 2,6 procent. Der er altså både lavere pris og større uafhængighed af import fra eksempelvis Rusland, der er på spil. Den ambition bør regeringslederne ikke slå op i banen på, for det vil være at sælge ud af EU’s fremtidige energi- og klimapolitik – og det er absolut ikke til gavn for vores eksportmuligheder,” siger Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi.

Fremtiden ofret
Også de grønne organisationer er rasende. Greenpeace anklager EU-lederne for at slå bunden ud af den grønne energisektor, mens verdensnaturfonden WWF kalder aftalen for ”et figenblad”, der skal dække over, at det ikke er lykkedes at blive enige om klare mål.

”De europæiske ledere ofrer vores fremtid på politikkens alter. Dagens resultat virker, som om det er designet til at gøre særinteresserne i den gamle økonomi glade på bekostning af borgernes velbefindende og fremadskuende industrier. Store forurenere vil være tilfredse, fordi de slipper for at reagere på noget som helst meningsfuldt prissignal i mindst ti år endnu,” siger Jason Anderson, der er leder af WWF’s EU-kontor.

Til gengæld glæder Dansk Industri sig.

”Det er helt afgørende for erhvervslivet, at de europæiske stats- og regeringsledere nu har fået en langsigtet og balanceret aftale i hus. Det vil give arbejdsro for virksomhederne,” lyder det fra DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Ladefoged

Medlem, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Fhv. underdirektør, DI
cand.jur. (Københavns Uni. 1986)

Anders Stouge

Direktør, DI Byggeri, formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00