EU-folkevalgte vil have europæiske kandidater på danske stemmesedler

BRUXELLES: Danmark står til at score en ekstra plads i Europa-Parlamentet, hvis Parlamentets Forfatningsudvalg får sin vilje.

Det står klart, efter udvalget tirsdag morgen stemte for at omfordele 27 af de 73 pladser, som briterne efterlader sig, når de forlader Unionen i slutningen af marts 2019.

Det vil øge Danmarks antal af EU-folkevalgte fra 13 til 14 fra næste parlamentsvalg, mens det samlede Parlament går fra 751 til 705 pladser. 

Topscorerne i omfordelingen blev Frankrig og Spanien, der begge løber med fem ekstra pladser, mens italienerne og hollænderne står til at få tre flere hver.

Ifølge ordfører på forslaget, polske Danuta Hübner, skal det rette lidt op på den skæve fordeling, der gør, at det i dag koster ti gange så mange stemmer at få valgt en tysker, som det gør at vælge en malteser til Parlamentet.

”Med et minimalt antal af de sæder, der bliver frie efter Brexit, har vi rettet de ubalancer, som findes i den nuværende fordeling af pladser til medlemslandene,” sagde Hübner.

Sæt kryds ved en europæer
De øvrige 46 tiloversblevne pladser lægges i køleskabet til senere brug, for eksempel hvis Unionen en dag skal udvides med flere medlemmer. De kan også komme i spil i forbindelse med et kontroversielt forslag, der blev vedtaget med et snævert flertal i udvalget, om at give vælgerne lov til både at stemme på en national og en europæisk kandidat ved parlamentsvalget.

Disse europæiske kandidater skal stå på samtlige stemmesedler og være med til at "styrke følelsen af europæisk medborgerskab", lød det fra udvalget.

Der findes ikke noget retligt grundlag i EU i dag for at skabe disse såkaldte transnationale lister. Det vil først skulle opfindes, hvilket kan være svært at nå, inden parlamentsvalget i slutningen af maj 2019.

Et samlet EU-Parlament skal stemme om forslaget til februar. Men den endelige afgørelse ligger hos EU’s stats- og regeringschefer.

Morten Messerschmidt (DF), der sidder i Forfatningsudvalget, er ikke fan.

”Vi stemte imod på grund af de transnationale lister. Jeg er sikker på, at det falder i Rådet,” siger Messerschmidt.

Regeringen lunken
Allerede sidste år afviste udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ideen om europæiske kandidater, der går igen på stemmelisterne på tværs af landene.

”Vi har ikke interesse i transnationale lister, og vi ønsker, at antallet af pladser skal reduceres med det samme antal, som briterne efterlader,” fastslog Samuelsen over for Altinget i september.

Til gengæld er den franske præsident, Emmanuel Macron, vild med ideen. Det samme er den irske premierminister, Leo Varadkar, der i sidste uge i en tale i Europa-Parlamentet slog fast, at det ville få ”folk på cafeerne i Napoli og pubberne i Galway til at tale om de samme valgkandidater”.

EU’s stats- og regeringschefer skal diskutere spørgsmålet, når de mødes i Bruxelles 23. februar til et topmøde, der netop har fokus på, hvad der skal ske med EU’s institutioner, når briterne har forladt Unionen.

The numbers of seats per country in the Parliament are set to change, The constitutional affairs committee voted on a new distribution today https://t.co/IkD3JCDE1e pic.twitter.com/eF3agEWVk1

— European Parliament (@Europarl_EN) 23. januar 2018