EU i Danmark: Europæerne er ikke klimaskeptikere

Af Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Europæerne er overbeviste om, at klimaforandringerne – helt eller delvist – er menneskeskabte. Hele 93 procent mener dette ifølge den seneste Eurobarometer-undersøgelse. Det veksler fra 84 procent i Rumænien til 99 procent i Sverige – Danmark ligger på 95 procent.

Men et overvældende flertal mener altså, at vi er medskyldige i klimaforandringerne. Ligeledes mener et overvældende flertal, at såvel de seneste hede- og kuldebølger som naturkatastrofer som tørke og skovbrande skyldes klimaforandringerne. Tallene varierer fra land til land, men generelt er der stor enighed om, at klimaforandringer er virkelige og er menneskeskabte.

Denne sommer brændte et område på størrelse med Belgien i Sverige. Syv lande, heriblandt Polen og Danmark, kom de svenske brandmænd til undsætning, koordineret af Europa-Kommissionen, der står bi med opdaterede satellitkort via det europæiske Galileo-satellitprogram, og som har overblik over, hvilke ressourcer der findes i de forskellige lande og hurtigt kan aktiveres. Det er en del af den samlede pakke, man får med et EU-medlemskab.

Bæredygtig vækst i hele verden
Klimaforandringer er dyre nok allerede nu – sidste år kostede vejrkatastrofer i EU et rekordhøjt beløb: 283 milliarder euro – 2000 milliarder kroner eller cirka det samme som Danmarks BNP.

Derfor giver det god mening at forsøge at blive CO2-neutral frem til 2050, og det er netop et forslag til dette, som Europa-Kommissionen lagde frem i sidste uge. Den væsentligste grund er naturligvis ønsket om at fastholde temperaturstigningen på et acceptabelt niveau og opfylde Paris-aftalen, hvori alle underskrivere har forpligtet sig til at fremlægge en sådan strategi.

25 procent af alle udgifter skal være til fordel for klimaet, så hver enkelt krone og euro kan hjælpe med at skabe flere investeringer i klimavenlig teknologi og arbejdspladser.

Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Europa er lykkedes med at afkoble vækststigning fra stigning i CO2-udslippet. Det betyder ikke, som nogen hævder, at eksempelvis europæiske lande udleder mindre CO2 end lande i Afrika, tværtimod. Men det betyder, at økonomien kan vokse bæredygtigt i alle dele af verden. 

Selvom EU så langtfra er verdens største udleder, er der stadig gode grunde til at gå forrest i klimakampen. Forskning og virksomheder vil kunne sælge miljørigtig teknologi i hele verden – og der er også et ansvar for, at den rigeste del af verden går forrest i den kamp.

Europæerne er nemlig fuldstændig indstillet på, at mere skal gøres, både hvad angår energibesparelser og ren energi (92 procent for begge spørgsmål i gennemsnit i EU).

Investeringer i teknologi
Kommissionens langsigtede klimastrategi bygger på en rapport, der analyserede otte forskellige scenarier for at nå frem til CO2-neutralitet i 2050. Det er bestemt ikke umuligt. Hvis man fortsætter videre i det spor, man har sat sig frem til 2030, vil man i 2050 være nået frem til en reduktion på 60 procent.

Det er flot, men ikke nok. Derfor skal der gøres mere, og faktisk kan man nå målet med allerede eksisterende teknologi, eller teknologi, der er tæt på at komme på markedet. Men det kræver naturligvis investeringer. Mange investeringer.

Disse investeringer er af et omfang og en type, der kun kan foretages i Europa. Det handler overordnet om at øge investeringerne i energi og infrastruktur fra cirka 2 procent til 2,8 procent af EU's BNP. Det vil øge investeringsbehovet med flere hundrede milliarder kroner om året, et virkeligt store beløb, som skal findes i alle dele af samfundsøkonomien. På den anden side vil et CO2-neutralt Europa være langt mindre afhængigt af russisk gas eller mellemøstlig olie, og luftkvaliteten vil være langt bedre.