EU-talsperson til David Trads: Din historie­læsning tåler ikke dagens lys

REPLIK: EU-lederne er ikke skyld i Brexit. Tværtimod har EU bevist sin smidighed, når det gælder specielle nationale forhold, mener Stina Soewarta, repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark.

Af Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

David Trads har i Altinget et ganske bemærkelsesværdigt indlæg. Ifølge dette er det EU-toppens skyld, at Det Forenede Kongerige efter Brexit-afstemningen er på vej ud af EU.

Ifølge David Trads er det "frankofil arrogance", der har gjort, at Storbritannien ikke uden at tabe ansigt kunne finde en mulighed for at forblive i EU. Det er en revisionistisk historielæsning, der ikke tåler dagens kølige lys.

I 2016 forhandlede Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, med David Cameron om en løsning på de problemer, som Storbritannien mente at have med EU-samarbejdet. Den indebar blandt andet indeksering af børnepenge og en mulighed for at stoppe den frie bevægelighed af arbejdskraft.

Alt sammen ting, der rammer direkte ned i det fuldstændigt grundlæggende i EU-samarbejdet siden 1959 – nemlig retten til arbejdskraftens frie bevægelighed og princippet om, at EU-borgere skal behandles på samme måde som landets egne borgere, når de er der for at arbejde.

Den aftale blev godkendt af alle lande, til trods for at den ville ramme EU-borgere, der arbejder i Storbritannien.

Det illustrerer, synes jeg, at hele det europæiske samarbejde er villigt til at strække sig umådeligt langt og tage hensyn til specielle nationale forhold for at gøre det muligt for et land at forblive medlem – noget, som også Danmark har nydt godt af flere gange.

Europa havde ikke andet valg
Men som David Trads selv påpeger, blev Brexit-kampagnen ført på løgne og fordrejelser. Og alle andre EU-lande og EU's institutioner var af David Cameron blevet bedt om ikke at blande sig i den britiske debat. Man kunne ellers nok have haft brug for faktatjek og tv-programmet Detektor.

Jeg kan derfor slet ikke genkende det billede, der tegnes af Europa. Hvad præcist skulle EU have gjort anderledes?

Alle beslutninger i forbindelse med Brexit er blevet taget af stats- og regeringschefer i et enstemmigt Europæisk Råd under ledelse af den tidligere polske statsminister Donald Tusk − hvis vi nu skal gå op i nationalitet.

David Trads kan ikke nå bolden, så han går efter manden. Jean-Claude Junckers bemærkning om det engelske sprog blev givet som en ironisk kommentar til, hvorfor han valgte at holde en tale i Italien på fransk.

Hvis man har fulgt bare lidt med, vil man have bemærket, at Jean-Claude Juncker holder samtlige sine taler i Europa Parlamentet på en blanding af engelsk, tysk og fransk – sprog, han taler flydende.

Juncker selv har gentagne gange sagt, at han er ked af, men respekterer Storbritanniens beslutning om at træde ud. Ja, faktisk betragter han deres udtrædelse som en tragedie. Jeg forstår ikke, hvad David Trads mener, at der skulle være gjort.

Hvad man kunne gøre, og hvad der blev gjort, var at undersøge og diskutere alle muligheder for, at Storbritannien kunne få et så tæt forhold til EU som muligt.

Der er ingen lande og ingen institutioner i EU, der ønsker, at Storbritannien træder ud. Men i respekt for briternes beslutning har et samlet EU nu forhandlet en revideret aftale, efter den første blev stemt ned tre gange i det britiske Underhus.

Den reviderede aftale, der jo faktisk gik igennem anden behandling i Underhuset, var fair og et rimeligt kompromis, der varetager både EU's og Storbritanniens interesser.

Samarbejdet er vores fredsværn
Men jeg er enig med David Trads i, at vi skal tage ved lære af Anden Verdenskrig, og at vi skal være taknemmelige over for Storbritannien.

For en af de ting, som vi lærte af den krig, var, at et internationalt samarbejde baseret på regler og fælles værdier er det eneste bolværk mod krig. Det var det, der blev opbygget i Europa siden 1957, og som Danmark, Irland og Storbritannien tiltrådte i 1973.

Det er også derfor, at vi skal værne om dette samarbejde. Det er derfor, at vi skal sikre os, at det indre marked kan fungere og ikke undermineres af Brexit. Og hvorfor borgernes rettigheder, freden i Irland og vores fælles budget er hovedpunkterne i den aftale, der nu to gange er blevet indgået mellem et enigt EU og to britiske statsministre.

Jeg tror, at alle håber, at vi snart kan lægge dette bag os og forhandle om det fremtidige samarbejde, for vi vil altid have et ganske særligt forhold mellem Storbritannien og resten af Europa.

Forrige artikel Studerende: Danmark magter ikke at være fjende med Kina Studerende: Danmark magter ikke at være fjende med Kina Næste artikel Kulturforsker: Klimapolitisk idérigdom er mere sminke end substans Kulturforsker: Klimapolitisk idérigdom er mere sminke end substans
Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

FLEXICURITY: Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Beskæftigelsesministeren kalder boom i lønforsikringer en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.