EU-lande udglatter uenigheder om prislofter på energi: Ellers vinder Putin

BRUXELLES: Det er ikke nu, at EU-landene skal fremstå splittede. Det var det mantra, som natten til torsdag lidt efter klokken to fik statsminister Mette Frederiksen (S), den tyske kansler, Olaf Scholz, og andre skeptikere til at give grønt lys til udviklingen af midlertidige indgreb i priserne på energimarkedet, men med en række betydelige forbehold.

Bekymringen fra dansk side er, at prislofter kan være med til at skade den grønne omstilling, øge gasforbruget, sætte forsyningssikkerheden over styr og koste de europæiske statskasser usandsynligt dyrt.

Et stort flertal af øvrige EU-lande, herunder store lande som Frankrig, Italien og Spanien, har dog skreget på den slags indgreb for at få bragt energiregningerne ned hos deres pressede borgere.

Helt konkret beder lederne EU-systemet om ”hurtigst muligt” at komme videre med både et midlertidigt prisloft på gas og et midlertidigt loft over, hvad gas, der bruges til elproduktion, må koste. De pålægger dog samtidig EU-Kommissionen og EU’s Ministerråd, som skal beslutte de nye lofter, at få analyseret på konsekvenserne af sådanne indgreb og sikre sig, at det ikke leder til øget gasforbrug, ikke vælter landenes statsbudgetter eller sætter forsyningssikkerheden over styr.

Dermed er forslaget reelt på vej, for dem, der har brug for at sælge det budskab til deres borgere, hvilket en lang række lande har. Andre lande, som Tyskland og Danmark, kan sige, at de mange forbehold gør, at det måske aldrig rigtig vil blive til noget. Vi kan kalde det Schrödingers prisloft, efter Erwin Schrödingers berømte kvantefysiske tankeeksperiment, hvor en kat i en kasse på samme tid kan siges at være både død og levende, så længe man ikke kigger ned til den.

”Vi har nu en god og solid køreplan for at fortsætte arbejdet,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter mødet, mens den afgående italienske premierminister, Mario Draghi ifølge nyhedsbureauet Bloomberg advarede om, at det ville være ”en sejr for Putin”, hvis ikke lederne udviste enighed.

Nu lægges arbejdet over på energiministrenes bord. De samles i Luxembourg tirsdag, hvor de vil skulle behandle både de to prislofter og nye planer om at lade EU-Kommissionen stå for at købe gas ind for dem i fællesskab, som EU-cheferne også nikkede ja til torsdag nat.

Planen lægger op til, at landene indkøber mindst 15 procent af deres gas i fællesskab for at sikre, at de ikke overbyder hinanden. Ideen om at gå sammen om gasindkøb blev allerede til i foråret, hvor en ny såkaldte indkøbsplatform blev lanceret sammen med kravet om, at alle lande fik fyldt deres gaslagre op forud for vintersæsonen.

Forskellen er, at det nu bliver obligatorisk for landene at melde mindst 15 procent af deres behov ind, når gaslagrene skal fyldes op til næste år. For at få alle med – herunder særligt Ungarns Viktor Orbán, der har sammenlignet planen med EU’s vaccineopkøb, som han kalder ”langsom og dyr”, bliver det dog frivilligt, om landene aftager den fælles indkøbte gas.