EU lover nye sanktioner efter russisk indtrængen i Ukraine, men beholder den store hammer i baglommen

BRUXELLES: Det bliver ikke nu, at EU ruller de ”massive” og ”uset hårde” sanktioner ud mod Rusland, som landene har stillet den russiske præsident i udsigt.

I stedet bliver der i første omgang tale om at ramme personer og enheder, der kan knyttes til den russiske beslutning om at anerkende de to separatist-kontrollerede regioner Luhansk og Donetsk og sætte tropper på landjorden i det østlige Ukraine i strid med international ret.

”Vi er fast besluttet på at vedtage målrettede sanktioner mod dem, der er involverede, i tæt koordination med vores partnere og allierede,” lød det fra det franske EU-formandskab efter et møde mellem ambassadører fra de 27 EU-lande tirsdag morgen.

Ulovlig og uacceptabel

Beslutningen indebærer blandt andet indefrysning af midler og indrejseforbud mod et endnu ukendt antal personer og enheder. Desuden rammes banker, der finansierer russisk militær eller andre operationer i de to territorier.

EU vil også begrænse den russiske stat og regerings mulighed for at tilgå EU's kapital- og finansmarkeder og ramme handlen fra de to udbryderrepublikker, lyder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

De to EU-chefer kalder den russiske beslutning "ulovlig og uacceptabel".

"Det overtræder international lov, Ukraines territoriale integritet og suverænitet, Ruslands egne internationale forpligtelser, og det eskalerer krisen yderligere," lyder det fra Michel og von der Leyen.

Sanktionspakken skal politisk bekræftes ved et møde i eftermiddag blandt de europæiske udenrigsministre, der er samlet i Paris.

Fælles international front

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, gør klart, at EU-landene ”skal handle hurtigt”.

”Og hurtigt, det er i eftermiddag i Paris,” siger han.

Kilder i Bruxelles kalder de nye skridt "en proportional reaktion" på det, der er sket i Østukraine, men understreger også, at den helt store økonomiske hammer holdes i bero i håb om, at det vil afskrække russerne fra en fuldtonet invasion af landet. 

Også Storbritannien vil tirsdag annoncere nye sanktioner, mens den amerikanske præsident Joe Biden allerede mandag lod forstå, at der ville komme et forbud mod nye amerikanske investeringer, handel og finansiering i de to omstridte republikker, der de facto har været under russisk indflydelse siden 2014.

Nord Stream 2 i bero

Samtidig har den tyske kansler, Olaf Scholz, meldt ud, at han i hvert fald midlertidig trækker stikket til den omstridte gasrørledning Nord Stream 2, der skal sende gas direkte fra Rusland til Tyskland, og som i princippet står klar til brug.

Den har kostet over 70 milliarder kroner at bygge og vil kunne levere gas til anslået 26 millioner hjem.

Ved en pressekonference tirsdag lod den tyske kansler forstå, at han har bedt sit økonomiministerium om at trække den analyse tilbage, der sidste oktober vurderede, at den nye gasrørledning ikke udgjorde en sikkerhedstrussel.

”Det lyder teknisk. Men det er det nødvendige administrative skridt, som gør, at der nu ikke længere kan ske en certificering af gasrørledningen,” sagde Scholz.

Wir müssen jetzt die dramatisch veränderte Lage neu bewerten: Das gilt auch für #NordStream2. Ich habe @BMWK gebeten, die Versorgungssicherheit neu zu analysieren. So kann jetzt die Zertifizierung nicht erfolgen.

— Bundeskanzler Olaf Scholz (@Bundeskanzler) February 22, 2022

Den tyske kansler har hidtil tøvet med at inddrage Nord Stream 2 i diskussionen om sanktioner mod Rusland på grund af dens enorme økonomiske og energipolitiske betydning for landet.