Morten Løkkegaard
Katarina AmmitzbøllEU-politiker genvinder plads i Gentoftes byråd – og får selskab af tidligere EU-ordfører

Morten Løkkegaard (V) fortsætter dobbeltarbejdet i EU-Parlamentet og kommunalt.
Han har nemlig genvundet sin plads i Gentoftes kommunalbestyrelse.
Den tidligere journalist og studievært Morten Løkkegaard er det eneste danske medlem af Europa-Parlamentet, der også har et mandat på kommunalt plan.
"Der blev skrevet historie i Gentofte i dag: Venstre fik tre mandater mod et mandat for fire år siden! Borgmester er stadig Michael Fenger - men nu har Gentofte to store borgerlige partier for første gang nogensinde," skriver Morten Løkkegaard i et indlæg på Linkedin.
Den danske europaparlamentariker genvinder sin post med 397 personlige stemmer.
Løkkegaard får selskab af Katarina Ammitzbøll, der er tidligere EU-ordfører og folketingsmedlem for Konservative, som også er blevet valgt ind for Venstre i Gentofte med 521 personlige stemmer.
Katarina Ammitzbøll blev valgt til Folketinget for Konservative i 2019, men opnåede ikke genvalg i 2022.
Morten Løkkegaard har siddet i Gentoftes kommunalbestyrelse siden 2017. Han har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009, bortset fra 2014 til 2016, og er gruppeformand for Venstre i Parlamentet.
I kølvandet på europaparlamentsvalget sidste år har Morten Løkkegaard fået en medlemsplads i udvalget for Industri, Forskning og Energi og stedfortræderpladser i udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Økonomi- og Valutaudvalget. Han er fortsat næstformand i gruppen Renew.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen














































