EU-udspil skærer dansk landbrugsstøtte med en kvart milliard

Danske landmænd kan godt se frem til at skulle klare sig for færre støttekroner.

Fredag fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til, hvordan den fælles landbrugspolitik skal se ud efter 2020.

For Danmark betyder det, at den direkte landbrugsstøtte falder fra knap 6,6 milliarder kroner til cirka 6,3 milliarder kroner, svarende til et fald på 3,9 procent i løbende priser.

Men med en årlig inflation på to procent frem til 2027 vil det svare til en reduktion på 17 procent i købekraften af landbrugsstøtten.

Det her går direkte ud og påvirker indkomsten hos vores medlemmer, og det er et udtryk for, at landmændene også er med til at skulle betale for Brexit og for nogle af de nye ambitioner, man har på grænse, immigration og andet.

Niels Lindberg Madsen
EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer

EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer Niels Lindberg Madsen kalder det for en "væsentlig reduktion".

"Det her går direkte ud og påvirker indkomsten hos vores medlemmer, og det er et udtryk for, at landmændene også er med til at skulle betale for Brexit og for nogle af de nye ambitioner, man har på grænse, immigration og andet," siger han.

Reduktionen på de 3,9 procent rammer i alt 16 lande, mens fem lande får flere støttekroner, og seks lande reduceres med mindre end de 3,9 procent.

Større skævvridning
Det er blandt andet de østeuropæiske lande, der tilgodeses mere, fordi de i dag får en mindre andel af støttekronerne.

Det er man ikke særligt tilfreds med i Landbrug & Fødevarer.

"Vi går især op i, at vi udover faldet i støtten ikke også skal aflevere flere penge til vores kolleger i Central- og Østeuropa. Vi mener ikke, det er rimeligt, fordi der er en meget stor forskel på de omkostninger, der er ved at være landmand i Østeuropa og eksempelvis i Danmark," siger Niels Lindberg Madsen.

Samtidigt vil Kommissionen give mere støtte per hektar til små og mellemstore bedrifter. Der indføres en gradvis nedtrapning af den direkte støtte for beløb over knap 450.000 kroner per bedrift og fastsættes et loft på cirka 745.000 kroner per landbrugsbedrift.

Ellemann: Plads til forbedringer
Udspillet fra EU-Kommissionen efterlader rum for forbedringer. Det mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der vil drøfte udspillet med sine europæiske ministerkollegaer på et uformelt ministermøde i den bulgarske hovedstad Sofia mandag og tirsdag.

Jakob Ellemann-Jensen er blandt andet uforstående overfor, at EU-Kommissionen lægger op til, at det især er de store landbrug, der skal have mindre i landbrugsstøtte.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor EU's landbrugsstøtte skal favorisere små og mellemstore landmænd. Det giver ikke miljømæssig mening, og så tager det ikke hensyn til, at der er meget store forskelle mellem størrelsen på landbrug i Danmark og for eksempel Rumænien. I bedste fald har det ingen reel effekt og i værste fald bliver det et administrativt mareridt," siger han i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen bryster sig af, at det nye udspil vil bidrage til at gøre landbruget grønnere med en række nye miljø- og klimakrav. Men flere grønne organisationer har efter præsentationen kritiseret udspillet for ikke at være ambitiøst nok. En kritik, der deles af den danske miljø- og fødevareminister.

"I dag findes der allerede en række grønne krav, som landmændene skal leve op til. Fra flere sider, senest i rapporten fra Revisionsretten er det dog påpeget, at kravene ikke gavner natur og miljø særlig meget. Derfor er vi også nødt til at se på, om mere af det samme er den bedste fremgangsmåde. Skulle vi ikke hellere prøve at forenkle reglerne og bruge landbrugsstøtten mere målrettet til at nå de resultater på især miljøområdet, som vi alle sammen efterspørger," siger Jakob Ellemann-Jensen.