Debat

Lektor: Orbáns Ungarn er langt fra en perfekt retsstat. Men det er heller ikke et diktatur

Det er at gå for langt at kalde Ungarns premierminister, Viktor Orbán, for en diktator, skriver lektor i statskundskab Søren Riishøj. 

Viktor Orbán kan optræde demagogisk og underkende kompetence og faglig indsigt. Men at kalde ham diktator i stil med Hvideruslands Lukasjenko er at gå for langt, skriver Søren Riishøj, lektor, Syddansk Universitet.
Viktor Orbán kan optræde demagogisk og underkende kompetence og faglig indsigt. Men at kalde ham diktator i stil med Hvideruslands Lukasjenko er at gå for langt, skriver Søren Riishøj, lektor, Syddansk Universitet.Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
Søren Riishøj
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ungarn og Polen er i brede kredse i det "gamle Europa" blevet kaldt illiberale og autoritære land. 

Ungarn under premierminister Viktor Orbán ligefrem en "mafiastat". I den henseende følger den danske regering og langt de fleste debattører og kommentatorer trop.  

"Deep freeze"-scenariet, som forskere talte så meget om for 30 år siden, er stadig relevant med det rige, kloge og "korrekte" gamle Europa over for det "tilbagestående" Europa mod øst og syd. Europa er 32 år efter murens fald stadig et delt kontinent. 

Fokus har især været rettet mod Polen og Ungarn. Udviklingen i både Ungarn og Polen burde imidlertid vurderes ud fra de to landes særlige geografiske og historiske kontekst. 

Det glemmer vi alt for ofte. Der er dog dem, der bestræber sig på at nuancere billedet af den så udskældte Viktor Orbán.  

Orbán er ikke Ruslands marionet 

Der er væsentlige forskelle på Orbáns Ungarn og Kaczynskis Polen. De overses alt for ofte.

Orbán er ikke fejlfri. Men at kalde ham diktator i stil med Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, er som sagt at gå for langt

Søren Riishøj
Lektor, Syddansk Universitet
  

Religion og forholdet til Rusland har meget forskellig betydning. Religion har slet ikke den samme betydning i Ungarn som i Polen. Kristendommen benyttes af Orbán primært som et middel til at modvirke multikulturalisme og immigration. 

Ruslands mere "assertive" udenrigspolitik ser Orbán, stik modsat Polens Kaczynski, ikke som en direkte trussel. Det gør til gengæld Ukraines nationalistiske politik over for det ungarske mindretal.  

Orbán er ikke Ruslands marionet. Orbán benytter primært forbindelsen til Moskva som en politisk modvægt under konfrontationen med Kiev og Bruxelles. 

At kalde Orbán en diktator er at gå alt for langt. En diktator ville eksempelvis ikke acceptere, at det regerende parti taber magten i hovedstaden og i flere byer via frie valg, og at regeringen i visse sager underkendes af landets forfatningsdomstol.  

Uforsonlig værdikamp 

Taber Orbán valget i 2022, accepterer han givetvis nederlaget og trækker sig som regeringschef, ganske som det skete tilbage i 2002.  

Der er – som i flere andre lande – alvorlige problemer med korruption og med Fidesz' tætte forbindelser med bestemte oligarker. Men det er ikke påvist, siges det, at Orbán selv og hans familie har været rodet ind i illegale økonomiske handlinger.  

Ungarn er en retsstat, men langt fra perfekt. I forhold til milliardæren Georg Soros har vi at gøre med en hård og uforsonlig værdikamp slet og ret.

Vi oplever desværre ikke en demokratisk dialog, da de to kamphaner dæmoniserer hinanden og derved bidrager til at gøre ungarsk politik endnu mere polariseret.  

Soros' liberale globalisme står skarpt over for Orbáns satsning på nationalstaten og suverænitet. Forskellige syn på betydningen af globalisme og nationalstat bør vi naturligvis acceptere i et demokrati. Ellers har vi det illiberale eller autoritære system. 

At blande sig i valg i andre lande har ikke kun været en russisk, men også i allerhøjeste grad en USA-sportsgren, som også amerikanske medier har gjort opmærksom på

Søren Riishøj
Lektor, Syddansk Universitet
 

Orbán har ganske rigtigt skabt sit eget medieimperium og favoriserer de regeringsvenlige medier, for eksempel når det gælder reklamer, men styrkeforholdet mellem de regeringsvenlige og oppositionelle medier er ikke så ulige, som nogle påstår.  

I hvert fald har oppositionen deres aviser. Websider og radio- og tv-kanaler. Orbán er ikke fejlfri. Han kan optræde demagogisk, lægge for stor vægt på politisk loyalitet og underkende kompetence og faglig indsigt. Men at kalde ham diktator i stil med Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, er som sagt at gå for langt. 

Dobbeltmoral og dobbeltstandarter  

Konflikten mellem det gamle og ny Europa oplever vi også på globalt plan med det opstigende Kina/Eurasien, der udfordrer USA og vesten.

Joe Biden har som bekendt lanceret sin nye Truman-plan med satsning på udbredelse af amerikanske værdier og inddæmning og gerne tilbagerulning af Rusland og Kinas magt – et nyt "pax americana".  

McCartyismen er også genopstået – blot det at forstå Kinas og Ruslands synspunkter blot et stykke ad vejen. For eksempel udlægges Ruslands modstand mod Natos fortsatte udvidelser mod øst som "putinisme" og at være "kinavenlig". 

Kort sagt: Det er på tide at debattere dobbeltmoral og dobbeltstandarder

Søren Riishøj
Lektor, Syddansk Universitet
 

Synspunktet kender vi i Danmark, hvor de store mainstreammedier jo et meget langt stykke kobler sig til Bidens og Blinkens "koldkrigslinje".

Men den nye globale, "liberale" doktrin spiller sammen med den gamle "Kirkpatrick-doktrin", at diktaturer godt kan støttes eller i hvert fald behandles mildt, blot de er antirussiske og antikinesiske.  

Diktaturet i Egypten er ét eksempel. Diktaturer i Centralasien kan der godt samarbejdes med, blot de lægger politisk afstand til Moskva og Beijing og leverer gas og olie uden om Rusland.

Kina kritiseres med god grund for sine fangelejre, men USA har mig bekendt aldrig tilladt en uvildig international undersøgelse af de grusomme forhold i Abu Ghraib fængslet i Irak, Guantanamo-lejren og CIA-fangelejrene i flere EU-lande som, for eksempel i Polen, Litauen og Rumænien, ja, USA har modsat sig, at det sker.  

Måske af samme årsag har USA ikke ratificeret den internationale straffedomstol. USA vil ikke tillade, at Europa indfører russisk gas via Northstream II, men har selv, som Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, så rigtigt har gjort opmærksom på, importeret stigende mængder olie og olieprodukter fra Rusland. De produkter er sjovt nok undtaget fra de mange amerikanske sanktioner over for Rusland.  

At blande sig i valg i andre lande har ikke kun været en russisk sportsgren, men i allerhøjeste grad også en USA-sportsgren, som også amerikanske medier har gjort opmærksom på.  

Kort sagt: Det er på tide at debattere dobbeltmoral og dobbeltstandarder. Det sker i europæiske lande, eksempelvis i Tyskland, men i alt for ringe grad i det lille Danmark mod nord.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Viktor Orbán

Premierminister, Ungarn
jurist (Eötvös Loránd University 1987)

0:000:00