Enhedslisten kritiserer høringer af EU-kommissærer: "De bliver godkendt, uanset hvor dårligt de klarer sig"

Fart over feltet

Venstres Morten Løkkegaard ser i modsætning til sin kollega på venstrefløjen ikke en vagthund, der er blevet tam.

Tværtimod fremstår Parlamentet styrket, argumenterer han.

"Det her er ikke udtryk for svaghed. Det er bare udtryk for, at vi har nogle andre prioriteter den her gang. Man kunne også sige, at det er en styrke, at Parlamentet kan finde ud af at operere rationelt politisk i stedet for at give efter for tilbøjeligheden til at fyre nogen bare for at demonstrere muskler," siger Morten Løkkegaard.

Samme pointe har Moderaternes Stine Bosse, som understreger, at processen har vist, at Parlamentet består af en samling "meget ansvarlige mennesker".

Samtidig vil hun dog også erkende, at svenskeren ikke ligefrem imponerede.

"Jessika Roswalls høring var til minus. Men vi bliver simpelthen nødt til at få noget fart over feltet, fordi der er så store dagsordener, der skal løses nu. Så det er en afvejning. Men der er også et ansvar i, at det skal være en topkvalificeret Kommission," siger Stine Bosse.

Men det bliver det vel ikke, hvis Jessika Roswall viste sig at være ukvalificeret?

"Jeg har talt med flere af de svenske kollegaer. Og hun har ikke været en ringe minister i Sverige. Politisk er jeg ikke enig med hende. Men jeg tror nu nok, at hun er kvalificeret. Hun havde bare en utrolig dårlig høring."

For SF's Rasmus Nordqvist handler høringerne slet ikke om personen.

"Det handler om politik. Vi ved godt, hvem der nominerer kommissærerne. Når vi for eksempel sidder med en konservativ svensker, som er alt andet end grøn, er det jo det, vi får. Så arbejder vi på, hvordan vi får politiske fingeraftryk på det arbejdsprogram, der kommer. Det er en meget ansvarlig måde at være vagthund på," siger Rasmus Nordqvist.

Julelegene er pakket væk

Ligeledes understreger Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet, at hvis Parlamentet for eksempel vælger at dumpe den ungarske kandidat, vil Ungarn derefter næppe stille med en ny kandidat med en helt anden politisk overbevisning.

"Vi kan ikke stemme nej til alle, vi er politisk uenige med, medmindre det ligger helt uden for skiven," siger Niels Fuglsang.

Han tilføjer imidlertid, at højrefløjens fremgang til europaparlamentsvalget i juni har svækket Parlamentets manøvrerum i forhold til høringerne.

"Hvis EPP (den store konservative gruppe, red.) bliver sure og går sammen med højrefløjen, kan de i virkeligheden stemme alle vores kommissærkandidater ned," siger Niels Fuglsang og fortsætter:

"Så det er et udtryk for, at højrefløjen er gået frem og har magten til, at kandidaterne ikke kan røres særligt let. Det svækker Parlamentet. Man ser kommissærer, der ikke er særligt kompetente, gå igennem med den logik."

Anders Vistisen fra DF stemmer i modsætning til mange af de andre ikke for de nye kommissærer. Men han forstår godt logikken bag, hvorfor de stemmer, som de gør.

"Man skal være ærlig og sige, at det, der spiller ind, når kommissærhøringerne glider så glat, som de gør, er det, der er sket på det amerikanske kontinent. Man ønsker ikke at stå uden en Kommission, når man kommer tættere på Trumps indsættelse. Derfor har man lagt de julelege, man plejer at have, til siden," siger Anders Vistisen.

Spinne ind i et spin

Den analyse kan Enhedslistens Per Clausen imidlertid ikke se det fornuftige i.

Det er et udtryk for, at Parlamentet ikke tager sin egen opgave alvorligt.

Per Clausen
MEP, Enhedslisten

Vi lever i usikre tider, hvor der er brug for en handlekraftig Kommission, siger de andre. Det kan jo trække ud, hvis Parlamentet begynder at dumpe kommissærer?

"Der er grænser for, hvor lang tid det kan trække ud," svarer Per Clausen og fortsætter:

"Det her handler om, at der er lavet en studehandel mellem de konservative og socialdemokraterne om, at de godkender hinandens kommissærer, og så er det ligegyldigt, hvor dårligt de klarer sig. Det er dumt og pinligt for Parlamentet, at man lader sig spinne ind i sådan et spin."

Kan man ikke også se det som en positiv ting, at der er enighed på tværs af den politiske midte i Parlamentet?

"Jeg ved ikke, hvad der er enighed om. Andet end at de gerne vil bestemme."

De seks sidste kandidater, som bliver de seks næstformænd i Kommissionen, skal høres tirsdag.

Ud over de seks mangler ungarske Olivér Várhelyi også stadig sin endelige godkendelse. Parlamentet har sendt ham nogle ekstra skriftlige spørgsmål, som han skal svare fyldestgørende på.

Når alle har været igennem møllen, skal den samlede Kommission godkendes på en plenarsamling i Parlamentet, hvorefter den nye Kommissionen sandsynligvis kan tiltræde 1. december. Hvis det altså fortsætter med at gå problemfrit.