Med en amerikansk pistol for panden sætter europæiske ledere ind for at styrke økonomien: "Det her kan gå hen og blive alvorligt"

Ryd op i regeljunglen

Ifølge den ungarske premierminister, Viktor Orbán, der lagde hus til mødet i Budapest, lægger de op til ikke mindre end en ”forenklingsrevolution”, der skal skære ned på de administrative byrder, som europæiske virksomheder klager højlydt over.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen lover, at der vil blive ryddet ud i de tunge rapporteringskrav, som europæiske virksomheder i dag bakser med.

”Det er vores opgave at reducere den bureaukratiske byrde uden at ændre indholdet af de love, som vi gerne vil have,” sagde hun og pegede på den europæiske bæredygtighedslovgivning, som mange europæiske virksomheder anser som et bureaukratisk helvede.

Her er kravet fra lederne, at hun inden næste sommer skal foreslå konkrete måder at reducere virksomhedernes rapporteringskrav med mindst 25 procent.

Lederne lover samtidig at ”udforske udviklingen af nye værktøjer” til at hjælpe med at lukke det betydelige behov for nye investeringer, som Mario Draghi i sin rapport har anslået til svimlende 800 milliarder euro om året.

Om det betyder, at EU-landene skal til at optage mere fælles gæld, lader lederne for nuværende stå hen i det uvisse.

Bliver sværere med Trump

Statsminister Mette Frederiksen (S) gør klart, at udfordringerne for europæiske virksomheder står til at vokse med udsigten til fire nye år med Donald Trump som USA’s præsident.

Under valgkampen annoncerede han importtold på europæiske varer og signalerede, at han ville være meget nøjeregnende i forhold til, om der var plus eller minus på handelsbalancen med de europæiske partnere.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det her kan gå hen og blive alvorligt. Og det kan også komme til at koste Europa ganske meget.

Mette Frederiksen
Statsminister (S)

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det her kan gå hen og blive alvorligt. Og det kan også komme til at koste Europa ganske meget,” sagde statsministeren i Budapest.

”Økonomisk kan vi se ind i noget, der er rigtig svært. Desværre. Og det handler både om et USA, der nok vil gøre mindre i forhold til den grønne omstilling, men jo også et USA, som jeg tror kommer til at arbejde med toldsatser og tariffer, og potentielt en meget, meget hård konkurrence med danske virksomheder.”

Hun kalder det ”rigtig, rigtig dårligt nyt” for en lille åben økonomi som den danske og gør klart, at hun og regeringen vil gøre alt, hvad de kan, for at det ikke skal gå så galt.

Ikke godt nok

Mette Frederiksen talte selv torsdag eftermiddag i telefon med præsident Trump. Her sagde hun til den kommende præsident, at hun ikke syntes, at der er råd til nogen form for konflikt mellem Europa og USA.

”Jeg har sendt det signal, at vi ønsker at arbejde tæt sammen. Jeg ved jo, at amerikanerne er rigtig glade for danske virksomheder."

Tempo er afgørende i en verden i hastig forandring. Og derfor må jeg bare sige, at det altså ikke er godt nok, at de indsatser, EU-lederne vil iværksætte for at styrke EU’s konkurrenceevne, først kommer i 2025 og 2026.

Lars Sandahl Sørensen
Administrerende direktør, Dansk Industri

"Vi har også mange danske virksomheder, der i dag står stærkere i USA, også med produktion, end dengang Trump kom til som præsident sidste gang,” påpeger hun.

Fra Dansk Industris side deler administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen statsministerens bekymringer. Derfor forstår han heller ikke, hvorfor EU-landene sætter mere turbo på de tiltag, der skal styrke økonomien.

"Tempo er afgørende i en verden i hastig forandring. Og derfor må jeg bare sige, at det altså ikke er godt nok, at de indsatser, EU-lederne vil iværksætte for at styrke EU’s konkurrenceevne, først kommer i 2025 og 2026. Der er brug for er en konkret handlingsplan med konkrete initiativer til at styrke EU’s konkurrencekraft – lige nu," siger Lars Sandahl Sørensen.

Et tilbud til Trump

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen brugte mødets afsluttende pressekonference på at appellere til Donald Trumps sælgerhjerte for at undgå en handelskrig.

Her åbnede hun for, at europæerne kunne bruge flere penge på at købe mere flydende naturgas af amerikanerne.

Hun påpegede, at Europa stadig får en del af den slags fra Rusland på trods af krigen mod Ukraine.

"Hvorfor ikke erstatte det med amerikansk flydende naturgas, som er billigere for os og kan hjælpe med at få energipriserne ned? Det er noget af det, vi kan diskutere, også i forhold til vores underskud på handelsbalancen," sagde kommissionsformanden i Budapest.