EU’s budgetkommissær: Det er usandsynligt, at Danmark får sin vilje

BUDGETSLAGSMÅL: Danmark skal ikke regne med at kunne holde udgiften til EU på det nuværende niveau, fortæller EU's budgetkommissær. Der er behov for flere penge fra medlemslandene, hvis migration og klima skal opprioriteres.

EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, har i denne uge været i Danmark. Han er på vej rundt i Europa for at finde ud af, hvor medlemslandene står i forhold til hinanden inden forhandlingerne om det kommende rammebudget for EU.
EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, har i denne uge været i Danmark. Han er på vej rundt i Europa for at finde ud af, hvor medlemslandene står i forhold til hinanden inden forhandlingerne om det kommende rammebudget for EU.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Simon Holst Jensen

Regeringen kæmper for ikke at skulle betale mere til EU's budget.

Men det ligner en tabt kamp, mener EU's budgetkommissær, østrigske Johannes Hahn.

”Ærlig talt, så er det usandsynligt, at det vil blive det endelige resultat, fordi et stort flertal af medlemslande har en meget anderledes holdning,” siger han til Altinget.

Han har mandag og tirsdag været i Danmark for at diskutere de kommende budgetforhandlinger i EU med statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Morten Bødskov (S) og Europaudvalget.

Statsministerens holdning er, at udgifterne til EU skal forblive på den ene procent af BNI, som de ligger på i dag, og hun har tidligere kaldt det ”gak” at hæve udgifterne til Kommissionens foreslåede 1,11 procent i det kommende rammebudget, der løber fra 2021 til 2027.

I sidste uge fik hun også mandat fra Folketingets Europaudvalg til at lægge den linje i budgetforhandlingerne, men hun og regeringen skal altså ikke regne med at komme helt i mål med det ønske, hvis man skal tro Johannes Hahn.

En fælles landingsplads
Kommissæren er i gang med en turné rundt i Europa for at se, om han kan finde ”en fælles landingsplads”, som han kalder det.

”Vi ved, at nogle landes holdning er, at udgifterne skal forblive på én procent af BNI. Men flere andre som Europa-Parlamentet og mange medlemslande har samme holdning som os i EU-Kommissionen, og nogle ønsker endda at hæve udgifterne yderligere,” siger Hahn.

Den tidligere Kommission med Jean-Claude Juncker i spidsen foreslog i 2018 en budgetramme for den kommende syvårsperiode, og det er den, som den nye Kommission har videreført, efter den i december indtog Berlaymont-bygningen.

Læs også

Balance til at nå de store mål
Budgetkommissæren gør det dog klart, at selv om et flertal vil hæve udgifter for hvert medlemsland ligesom Kommissionen, så vil man ikke forsøge at tromle hen over de lande, der ikke ønsker at betale mere.

”Vi går efter at finde en balance, som garanterer, at vi kan nå de mål, som har størst interesse hos Danmark og også hos resten af Europa. Det gælder selvfølgelig klimaforandringer og migration," siger han og fortsætter:

”I forhold til migration har vi behov for at styrke vores eksterne grænsekontrol, hvilket kræver både større bemanding og flere redskaber. Derfor diskuterer vi det, og i sidste ende er jeg sikker på, vi kan opnå et godt resultat.”

Haster med en aftale
EU-præsidenten, belgiske Charles Michel, har i et brev inviteret alle medlemslandenes regeringschefer til topmøde 20. februar for at diskutere det kommende rammebudget. I brevet skriver han, at tiden er inde til at lave en aftale.

”Udsættelse vil skabe seriøse praktiske og politiske problemer og true nuværende programmer og politikker foruden begyndelsen af nye,” skriver han i brevet, hvori han også opfordrer medlemslandene til at være åbne for kompromiser.

Dokumentation

Det vil medlemslandene med EU's budget:
Ud over Danmark ønsker også Østrig, Tyskland, Holland og Sverige at holde udgifterne på en procent af BNI.

Kroatien, Italien, Litauen, Malta, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien er alle på linje med Kommissionens udspil om 1,11 procent.

Grækenland og Portugal vil gå længst og ønsker begge at hæve udgifterne til 1,30 procent.

Kilde: Politico


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Johannes Hahn

EU-kommissær for budget og administration
dr.phil. (Wien Uni. 1987)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00