Debat

FA: Der er klart behov for at øge de offentlige investeringer i efteruddannelse

Stadigt flere medarbejdere har brug for et stærkere efteruddannelsesudbud på videregående niveau. Men deltagerbetalingen er i dag ofte så høj, at virksomhederne må afstå fra at sikre deres medarbejdere den nødvendige opkvalificering, skriver Nadeem Farooq.

På det videregående niveau anbefaler Reformkommissionen, at uddannelsestaxametret hæves til 150 procent af taxametret til de ordinære heltidsuddannelser. Den anbefaling er spot on, skriver Nadeem Farooq.
På det videregående niveau anbefaler Reformkommissionen, at uddannelsestaxametret hæves til 150 procent af taxametret til de ordinære heltidsuddannelser. Den anbefaling er spot on, skriver Nadeem Farooq.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Nadeem Farooq
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere debattører har allerede peget på den forbløffende kendsgerning, at kun omkring én procent af de samlede offentlige bevillinger til videregående uddannelser anvendes på efteruddannelse.

Samtidig er det klart, at uddannelsesinstitutionerne mangler tilstrækkelige økonomiske incitamenter til at prioritere efteruddannelse i deres udbud. Og så har deltagelsen på både videregående efteruddannelse og AMU været faldende gennem de seneste mange år.

Det er en paradoksal situation, fordi alle erkender arbejdsmarkedets stigende behov for efteruddannelse, først og fremmest som følge af digitaliseringen, den grønne omstilling og forlængelsen af arbejdslivet. Og det er helt nødvendigt, at kompetencerne er på plads, hvis vi fuldt ud skal kunne udnytte denne udvikling til gavn for vækst, beskæftigelse og velfærd.

Der er derfor et klart behov for nye tiltag og øgede offentlige investeringer, der kan sikre, at uddannelsesinstitutionerne og alle i arbejdsstyrken får stærkere incitamenter til at opprioritere efteruddannelse.

Hæv uddannelsestaxametret

På det videregående niveau anbefaler Reformkommissionen da også, at uddannelsestaxametret hæves til 150 procent af taxametret til de ordinære heltidsuddannelser, så det kommer på niveau med de anbefalede takster for erhvervskandidatuddannelserne.

Seks ud af ti virksomheder ville sende flere medarbejdere på efteruddannelse, hvis der var et større onlineudbud. 

Nadeem Farooq
Underdirektør, FA

Målet er på sigt helt at fjerne deltagerbetalingen på videregående efteruddannelse til selve undervisningen.

Det er en anbefaling, som virkelig ville kunne flytte noget. Kompetencekravene i de vidensintensive sektorer er vokset markant gennem de seneste mange år, og den udvikling forventes kun at fortsætte. Stadigt flere medarbejdere har derfor brug for et stærkere efteruddannelsesudbud på videregående niveau.

Men deltagerbetalingen er i dag ofte så høj, at virksomhederne må afstå fra at sikre deres medarbejdere den nødvendige opkvalificering. Det gælder i særlig grad for små- og mellemstore virksomheder. Så den anbefaling er spot on.

Styrk motivationen

I forhold til ufaglærte og faglærtes deltagelse i efteruddannelse vurderer Reformkommissionen, at den største enkeltstående barriere er manglende motivation.

For at styrke motivationen anbefaler kommissionen at der skabes et nyt digitalt overblik suppleret med personlig vejledning, som kan give alle voksne bedre indblik i mulighederne for efteruddannelse og adgang til offentlige og private støtteordninger. Værktøjet skal også kunne præsentere konkrete forslag til forløb baseret på brugerens tidligere uddannelser og erfaringer.

Kommissionen anbefaler også, at realkompetencer udnyttes langt bedre i forbindelse med efteruddannelse, så forløbene bliver kortere og billigere. Den udvikling skal understøttes af fælles standarder for realkompetencevurdering, øget offentlig finansiering og certificerede uddannelsesinstitutioner.

Jeg vil desuden fremhæve kommissionens anbefaling om at styrke anvendelsen af digitale undervisningsmaterialer og -forløb i efteruddannelserne. Det vil give medarbejderne langt bedre muligheder for at indpasse efteruddannelsen i arbejds- og privatlivet. Og det vil styrke mulighederne for deltagelse i efteruddannelse for medarbejdere uden for de større byer og for personer, som har dårlige erfaringer med klasseundervisning.

Ny trepartsaftale

Reformkommissionen adresserer disse tre anbefalinger i forhold til ufaglærte og faglærte, men de bør også komme medarbejdere i de vidensintensive sektorer til gode.

Temadebat

Rammer Reformkommissionen plet?
Altinget uddannelse spørger i lyset af Reformkommissionen anbefalinger – der udkom kort før påske i publikationen Nye Reformveje 1 – en række interessenter, hvordan de ser fremtiden for efteruddannelse i Danmark.

Har Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen ret i deres analyse, når de siger, at den primære årsag til en vigende opbakning til efteruddannelse er manglende motivation hos den enkelte?

Lykkedes det for kommissionen at adresserer problemet med motivationen i de anbefalinger, de kommer med? Og hvad mangler rapporten?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

PensionDanmarks digitale overblik over efteruddannelsesmuligheder har således allerede løftet deltagelsen blandt medlemmerne. Samtidig opnås langt hovedparten af medarbejdernes læring gennem arbejdet, hvilket understreger behovet for bedre anerkendelse og udnyttelse af deres realkompetencer i forbindelse med efteruddannelse.

Fra finanssektoren ved vi også, at seks ud af ti virksomheder ville sende flere medarbejdere på efteruddannelse, hvis der var et større onlineudbud.

Så der er al mulig grund til at udbrede Reformkommissionens tre anbefalinger til at styrke motivationen til hele arbejdsmarkedet. Det vil øge deltagelsen i efteruddannelse for alle uanset uddannelsesbaggrund.

FA ser frem til at deltage i drøftelserne om disse spørgsmål under forhandlingerne om den nye trepartsaftale om efteruddannelse, som vi forventer, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) snart inviterer til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Nadeem Farooq

Underdirektør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
cand.polit. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00