Få overblikket: Her er den store fusionsdebat

I november meldte Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner ud, at de planlagde en fusion af de to organisationer. 

Et af formålene med en sammenlægning var, at man ville stå stærkere for eksempel i forhandlinger med regeringen. Som det er i dag, forhandler både KL og Danske Regioner én gang om året med staten – altså med den regering, som er ved magten – for at blive enige om de såkaldte økonomiaftaler. Disse aftaler fastlægger rammerne for økonomien og dermed en lang række velfærdsopgaver i regioner og kommuner. Kort sagt: Disse forhandlinger er meget afgørende.

Formænd: Ville stå stærkere
Som det er i dag, foregår forhandlingerne hver for sig. KL og Danske Regioner forhandler på skift med regeringen. Disse forhandlinger spidser ofte til, blandt andet fordi kommuner og regioner ønsker flere penge til velfærdsopgaverne, end regeringen er villige til at give dem. Toppen i KL og Danske Regioner håbede, at man med en fusion ville stå stærkere i varetagelsen af interesser, mens både kommuner og regioner beholdt deres respektive opgaver.

"Vi forhandler hvert år med regeringen om, hvilke løsninger der skal være for borgerne. Der er mange snitflader mellem kommunerne og regionerne, og ved at gå sammen kan vi koordinere indsatsen og sikre bedre løsninger. Ellers er det staten, der vinder, mens det decentrale Danmark taber," sagde KL's formand, Martin Damm, i november.

Der blev hurtigt lavet en tidsplan for arbejdet med en fusion, der først ville kunne gennemføres i 2018. Fusionsplanerne blev drøftet i KL’s og i Danske Regioners bestyrelser i december, og fredag skulle der så gives mandat til det videre arbejde med at undersøge en fusion på Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg, hvor kommuner og byrødder er til stede.

Men allerede her - mindre end fire måneder senere - er planerne lagt på is, efter 255 af de delegerede ved topmødet i Aalborg stemte for indtil videre at droppe planerne om en fusion. 248 stemte imod forslaget om at lægge planerne på is.