Fagpersoner i politiet: Vi overser den nok mest skadelige kriminalitet

Siden 2009 har skiftende regeringer haft et forstærket samfundsmæssigt fokus på organiseret kriminalitet og vedtaget en række lovændringer i de i alt fire bandepakker, der er blevet søsat.

Det betyder blandt andet, at der tilføres betydelige ressourcer til området, og at politiet fører systematiske data på området, følger grupperinger, kriminalitetsmønstre og de toneangivende personer særdeles tæt.

Flyver under radaren

En lignende tilgang er påkrævet på partnervoldsområdet, hvis vi som samfund skal håndtere de mange serieforbrydere og forebygge gentagende og alvorlig partnervold.

Problemet er blot, at partnervolden ofte flyver under radaren hos politikere og eksperter.

Kristian Løwenstein og Tine Søberg
Hhv. analytiker og chefkonsulent i Nordsjællands Politi

Folketingets politikere er netop nu i gang med at forhandle en ny Flerårsaftale for politi og anklagemyndighed.

Denne udgør en milepæl i forhold til, hvilke prioriteter og indsatser der skal ske fra myndighedernes side.

Vi mener, at partnervolden ligesom organiseret kriminalitet hører hjemme i kategorien som et af de mest samfundsskadelige kriminalitetsområder – hvis ikke det mest skadelige i Danmark.

Og at den derfor skal prioriteres langt højere end hidtil – overordnet set og i den kommende Flerårsaftale.

Problemet er blot, at partnervolden ofte flyver under radaren hos politikere og eksperter, når de udtaler sig om den kriminalitet, de ser som særlig skadeligt for det danske samfund.

Forklaringerne herpå er mange, vi zoomer ind på særligt tre årsager.

Mangler blik for anmeldelserne

For det første mangler politikere og eksperter et blik for anmeldelsesudviklingen på partnervoldsområdet. De peger ofte på kraftigt stigende anmeldelsestal inden for især it-kriminalitet og økonomiske kriminalitet, som klare indikatorer på den store skade, kriminaliteten forårsager.

I samme ombæring overser de ofte, at antallet af anmeldelser af voldsforbrydelser og antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser er henholdsvis fordoblet og tredoblet de seneste ti år, og at en stor del af denne stigning kan tilskrives partnervold.

Her taler vi om personfarlig kriminalitet og sædelighedskriminalitet, der rammer et stort antal borgere, og hvor den samlede kriminalitetsskade opgjort i kroner og øre kan måle sig med den økonomiske skade, vi ser på de andre kriminalitetsområder.

Og så må vi ikke glemme, at der er en overrepræsentation blandt børn, der udsættes for vold i barndommen i forhold til senere at ende i bandekriminalitet.

Derudover overser man ofte, at partnervold er en af de største enkeltstående sagskategorier inden for flere alvorlige kriminalitetskategorier som drab, drabsforsøg, brandstiftelse, voldtægt, grov vold, stalking, ulovlig tvang og psykisk vold.

Den samfundsmæssige blindhed på dette punkt skyldes primært den manglende systematiske overvågning på området koblet med fraværet af nyere og langt mere realistiske estimater af partnervoldens omkostninger på individ- og samfundsniveau.

Volden er kompleks

Dette bringer os frem til den anden årsag. Vi mangler blik for partnervoldens kompleksitet i Danmark.

Partnervold er både svær, kompleks og grænseoverskridende kriminalitet på flere niveauer. Partnervold er ikke kun vold i traditionel forstand forstået som fysisk vold og trusler på livet.

Partnervolden ligesom organiseret kriminalitet hører hjemme i kategorien som et af de mest samfundsskadelige kriminalitetsområder.

Kristian Løwenstein og Tine Søberg
Hhv. analytiker og chefkonsulent i Nordsjællands Politi

Den indeholder også psykisk vold, seksuel vold, digital vold, økonomisk vold, materiel vold og reproduktiv vold.

De forskellige voldsformer, hvor flere ofte er i spil på samme tid, knytter partnervolden til personfarlig kriminalitet:

Sædelighedskriminalitet, it-kriminalitet, økonomisk kriminalitet, indbruds- og berigelseskriminalitet samt en lang række øvrige straffelovsovertrædelser.

Den berører i bund og grund alle de komplekse og alvorlige kriminalitetsområder, som den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er sat i verden for at bekæmpe.

Ofte er personer fra organiserede kriminelle miljøer også repræsenteret blandt de værste partnervoldsudøvere. Partnervold kan også være kollektiv og ikke bare i en æresrelateret forstand, som der længe har været et stort politisk fokus på.

Den kollektive partnervold, hvor flere udøvere begår vold og fører social kontrol med ofret, findes også i andre subkulturelle miljøer som rockerbander og hooliganmiljøer, hvor ekstreme maskulinitetsidealer og generelt voldelige og antisociale personlighedstyper er nogle af kilderne til denne vold.

Problemet er her igen, at vi politisk og som samfund stirrer os blinde på den gadevold og narkotikakriminalitet, som udøvere i disse miljøer praktiserer.

Dermed mister man blikket for, at de også er overrepræsenteret inden for familie- og partnervolden, og at netop deres status som hooligans og folk i rockerbander gør dem særlig farlige og gør deres ofre i nære relationer endnu mere udsatte.

Tag ikke fejl af alvoren bag

Den tredje og sidste årsag omhandler den samfundsmæssige blindhed over for partnervoldens skadeskoncentration.

Vi mangler blik for partnervoldens koncentration hos en gruppe af særligt udsatte ofre og særligt aktive og farlige udøvere, herunder de mange serieforbrydere på partnervoldsområdet.

Systematiske undersøgelser viser, at under 20 procent af partnervoldsudøverne er ansvarlige for 50 procent af anmeldelserne.

Kristian Løwenstein og Tine Søberg
Hhv. analytiker og chefkonsulent i Nordsjællands Politi

Systematiske undersøgelser viser, at under 20 procent af partnervoldsudøverne er ansvarlige for 50 procent af anmeldelserne, og under ti procent af partnervoldsudøverne er ansvarlige for 80 procent af kriminalitetsskaden.

En mindre gruppe udøvere begår altså langt størstedelen af den mest alvorlige partnervoldskriminalitet i form af drab, drabsforsøg, grov vold, stalking, psykisk vold og så videre.

Så hvad gør vi, hvis vi som samfund og retsvæsen skal løfte indsatsen på partnervoldsområdet?

Vi skal først og fremmest tilgå vold i nære relationer med den alvor, som vi gør med andre komplekse, grænseoverskridende og ødelæggende kriminalitetsområder, for overser vi det egentlige omfang, fejler vi som samfund.

Det betyder, at vi skal lave systematisk monitering og strategisk måludpegning, vi skal opbygge institutionelle strukturer i kommuner og i retssystemet, som kan håndtere de udfordringer, vi har. Og så skal vi have specialistafdelinger, som vi har på andre samfundsundergravende kriminalitetsområder.

Det gælder ikke kun specialistafdelinger i politiet, men også i anklagemyndighed og hos dommerstanden.

Specialistafdelinger, som arbejder analytisk og tværfagligt og som behandler al den kriminalitet, hvor der er en nær- eller en partnerrelation. Ja og meget mere.