FE: Rusland har brugt coronakrisen til skabe splittelse i Europa

MAGT: Rusland har spredt konspirationsteorier om coronaepidemien, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste og peger på, at forskydningen af magtforholdet mellem USA, Kina og Rusland er blevet tydeligere af coronaepidemiens hærgen.

Placeholder image
Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: Sputnik / Reuters / Ritzau Scanpix

I begyndelsen af coronakrisen i foråret satte Rusland ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste gang i en bredspektret påvirkningskampagne, som blandt andet skulle ramme den vestlige enighed om sanktionerne mod Rusland.

Ifølge efterretningstjenesten så brugte Rusland også krisens første fase til at fabrikere bevidst forfalsket information (desinformation) og sprede en række konspirationsteorier, der var opstået i vestlige miljøer (misinformation). Begge dele skulle skabe forvirring om sygdommen, dens oprindelse og vestlige regeringers tiltag for at standse smittespredningen.

Siden Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø og indførelsen af europæiske sanktioner mod Rusland har landet forsøgt at kaste grus i det europæiske maskineri. Og det er fortsat under coronakrisen.

”Rusland forsøger at udfordre sammenholdet i både EU og Nato ved at udnytte interne konflikter i Europa samt USA’s større fokus på egne interesser. Det gælder særligt i kriser, som kan udstille vestlig uenighed, og det har også været tilfældet under covid-19-krisen,” pointerer Forsvarets Efterretningstjeneste i sin årlige risikovurdering, der udkom torsdag.

Nationale interesser vejer tungere
Det er ikke kun i dagligdagen, på hospitalsgangene og på børserne at coronapandemiens hærgen i løbet af 2020 kan aflæses. Det kan det også i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske arena. Ikke mindst i det stadig mere anstrengte magtkapløb mellem USA, Kina og Rusland, påpeger efterretningstjenesten.

”Covid-19-pandemien har gjort det tydeligere, at der i disse år sker en forskydning i magtforholdet mellem stormagterne Kina, USA og Rusland,” skriver FE.

Desuden er internationalt samarbejde og fælles fodslag blevet skubbet i baggrunden til fordel for nationale hensyn.

”Pandemien har desuden forstærket en tendens til, at nationale interesser og interne konflikter vejer tungere end internationale normer og institutioner. Internationale organisationer som Nato, EU og FN og de normer og regler, som organisationerne repræsenterer, gør mindre stater bedre i stand til at varetage deres sikkerhedspolitiske interesser. Sådanne organisationer er imidlertid også udfordret af interne uenigheder om rammen for samarbejdet, og hvordan konkrete kriser håndteres,” påpeger FE.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser