
Rikke-Louise Ørum Petersen er snart på vej til EU's nye hvidvasktilsyn Amla, hvor hun skal være en af fem direktører.
Det skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.
"Muligheden for at være med til at forme EU's indsats mod hvidvask og terrorfinansiering på ledelsesniveau er både en stor tillidserklæring og et ansvar, som jeg er stolt over at påtage mig. Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering handler ikke kun om regler og kontrol, men først og fremmest om at beskytte vores finansielle system mod misbrug," lyder det fra den kommende direktør.
Amla (Anti-Money Laundering Authority) får hovedsæde i Frankfurt og skal styrke det europæiske samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i EU.
Derudover skal Amla også føre direkte tilsyn med udvalgte finansielle virksomheder i EU-landene.
Rikke-Louise Ørum Petersen forventes at tiltræde sin nye stilling til 1. juni. Hun forlader samtidig sin stilling som vicedirektør i Finanstilsynet, som hun har haft siden 2018.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?












































