Finnerne drejer mod højre. Spørgsmålet er hvor langt

Brød statsministerforbandelsen

Selve Nato-beslutningen er der stor opbakning til i den finske befolkning. Sanna Marin selv fik også både et godt personligt valg og lykkedes med at bringe sit socialdemokratiske parti til fremgang og dermed bryde med traditionen for, at finske vælgere straffer deres siddende statsminister ved stemmeurnerne.

Men dommen over resten af hendes røde regering er til gengæld hård med stor tilbagegang længere ude til venstre.

Landets næste statsminister bliver derfor efter alt at dømme lederen af det konservative Samlingsparti, Petteri Orpo. Som lederen af det nu største parti i finsk politik har han serveretten til at bygge en regering. Det store spørgsmål bliver, om han vil se til højre eller venstre, når han skal finde sin koalition.

Finland, national parliament election:

Seats, 100.0% counted

Kok.-EPP: 48 (+10)
PS-ID: 46 (+7)
SDP-S&D: 43 (+3)
Kesk.-RE: 23 (−8)
Vihr.-G/EFA: 13 (−7)
Vas.-LEFT: 11 (−5)
SFP-RE: 9
KD-EPP: 5
...

+/− vs. 2019 election#Finlandia #finlandelections pic.twitter.com/F9gTftjs84

— Europe Elects (@EuropeElects) April 2, 2023

Sande finner eller Socialdemokraterne

Til højre står de nationalistiske Sande Finner, som fik næstflest stemmer ved valget et mulehår foran Sanna Marins Socialdemokrater. Med dem får han en sengepartner, der er EU-modstandere, vil stoppe indvandring, sløjfe udviklingsbistand og skære på klimaambitionerne.

Til venstre står Sanna Marin, som han lige har brugt en hel valgkamp på at kalde økonomisk uansvarlig. Hun har et helt andet syn på, hvad der skal til for at opretholde den finske velfærdsstat end den hestekur, som Orpo har tænkt sig at sætte finnerne på for at rette op på landets voksende statsgæld, som år med corona og en krig i Ukraine forårsaget af Finlands nabo og tredjestørste handelspartner ikke har hjulpet på.

Og økonomisk mådehold er det, som finnerne vil have, lyder det fra Mikko Poutanen fra Tampere Universitet.

”Spørgsmålet om landets økonomi slog alle andre emner,” siger forskeren.

Djævelen man kender

For ham står det helt åbent, om Peteri Orpo nu vil se den ene eller den anden vej.

”Ideologisk set ville det give mere mening, hvis de vendte sig mod højre, for så skal de ikke slås om økonomien, og det er det, de går mest op i. Men når det er sagt, så er De Sande Finner kendt for at være sværere at danse med,” siger Mikko Poutanen.

Han peger på, at der er tradition for koalitioner over midten i finsk politik, mens De Sande Finner den ene gang, de har været i regering, formåede at implodere halvvejs.

”Derfor vil Samlingspartiet måske tænke, at med Socialdemokraterne, så er det lidt som at indgå ægteskab med djævlen. Men det er en djævel, som de kender,” siger han.

Han påpeger dog samtidig, at De Sande Finner i dag står mere samlet under dets nye leder, Riikka Purra, som også blev valgets største stemmesluger.

Kompromisets kunst

Uanset hvilken vej, Petteri Orpo vender sig, har han dog brug for endnu flere sengepartnere for at få flertal i den finske Rigsdag.

Centerpartiet, som i profil minder om Venstre i Danmark, ville kunne levere de nødvendige stemmer, men er kørt flade af at have været et mere borgerligt hjul i Marins røde regeringsmaskine og har derfor umiddelbart planer om at holde sig uden for ministerkontorerne.

Det betyder, at de to mindre partier, Kristendemokraterne og Svensk Folkeparti, der særligt repræsenterer det svensktalende mindretals interesser, ser ud til at kandidere til at levere de manglende stemmer.

Det vil de ikke gøre gratis, hvilket også vil have en effekt på, hvilken politik Orpo kan levere, uanset om han kigger til højre eller venstre.

Derfor forudser Mikko Poutanen heller ikke de store forandringer på den finske udenrigspolitik, selv hvis det lander på en model med de for eksempel stærkt EU-kritiske Sande Finner.

"Der vil nok komme et skift mod det, man kan kalde en mere højreorienteret udenrigspolitik, men det vil blive afvejet af, at det er en koalitionsregering," siger Mikko Poutanen.