Flemming Ytzen: Universiteterne har givet op, og det betyder en sejr til Kina

Verden er vendt på hovedet.
For en generations tid siden kunne vi stole på USA som garant for stabilitet, velstand og en regelbaseret verdensorden. I dag er det dominerende tema i debatten: Hvilket USA har vi om fem, ti, femten år?
Det næsthøjest prioriterede emne burde være: Hvilken fremtid venter der os i et scenario, hvor Kina fylder langt mere end tidligere?
I Altingets nylige kommentar af professor Mikkel Vedby Rasmussen med overskriften 'Kinas økonomi er på vej mod afgrunden, men en kursændring vil undergrave Xi Jinpings magt', hævdes det, at den kommunistiske gigant er ved at gå i stå.
Kommentaren postulerer, at de kinesiske aktiemarkeder er i frit fald.
Realiteten er, at Shanghai-indekset kørte opad i starten af oktober med syv procent over niveauet i januar. Europæiske ledere ser med misundelse på en kinesisk vækstrate på 4,6 procent, selv om denne er lav i forhold til tidligere tiders vækstrater.
En overhaling østfra
Vedby Rasmussen påstår også, at kinesiske investeringer ikke fremmer nye teknologier.
Hvorledes kan man så forklare, at både USA og EU lægger straftold på importerede el-biler fra kinesiske producenter, og hvorfor fortsætter amerikanske Tesla med et producere på kinesiske samlebånd?
Her har rektoratet besluttet sig for at lukke Nordisk Institut for Asien Studier efter denne afdelings vellykkede indsats gennem et halvt århundrede for at udbrede viden om de fjernøstlige vækstmirakler.
Flemming Ytzen
Journalist
Spørg danske og europæiske bilimportører! Hvorfor er tyske Volkswagen i historisk store vanskeligheder? Fordi de for sent opdagede, at de var blevet overhalet østfra.
Diskussionen om elektriske biler og grøn omstilling har vist, at Kina er på forkant med en række nye teknologier, og det er jo netop, hvad EU har reageret overfor.
Ifølge Vedby Rasmussen er Kina ude af stand til at levere den korrektion af den økonomiske politik, som i de fleste tilfælde forhindrer demokratier i at køre ud over afgrunden.
Hvordan vil han så forklare den finanskrise 2008-2010, der førte til, at amerikanske og europæiske centralbanker opkøbte for 2,5 billioner dollars gæld, både offentlig og privat? Alt imens Kina og dets østasiatiske naboer gik fri.
De var ikke tyngede af en størrelse som Lehman Brothers, hvis konkurs udløste den største krise i vestlige økonomier siden børskrakket i 1929.
Lukket nyttig viden
Kina har ikke, erkender Vedby Rasmussen, Sovjetunionens økonomi, der var ude af stand til at konkurrere på verdensmarkedet og var dybt afhængig af at kunne eksportere olie. "Men Kina har Sovjetunionens politik, og det var det sovjetiske kommunistpartis uvilje til at acceptere konsekvenserne af markedsreformer, der bragte regimet til fald", hedder det i hans indlæg.
Det er tilsyneladende forbigået Vedby Rasmussen og mange af hans akademiske kollegers opmærksomhed, at Kinas markedsreformer blev påbegyndt for mere end fire årtier siden, først i landbruget og fra 1992 bredt ud til industrien.
Fra årtusindeskiftet blev det tilmed muligt for erhvervsfolk, entreprenører, investorer, bankfolk, med videre at blive medlemmer af kommunistpartiet.
Viden om alt dette kunne have være nyttigt for de studerende på Københavns Universitet, men her har rektoratet besluttet sig for at lukke Nordisk Institut for Asien Studier efter denne afdelings vellykkede indsats gennem et halvt århundrede for at udbrede viden om de fjernøstlige vækstmirakler.
Er Kinas økonomi på vej ud over afgrunden, som Vedby Rasmussen hævder?
Ikke hvis vi skal tro den forhenværende direktør for den Europæiske Centralbank Mario Draghis nylige redegørelse for tabet af europæiske konkurrencekraft, hvor han sidestiller Kina og USA som de vigtigste udfordrere for Europas fremtid.
Draghi afskriver på ingen måde Kina, tværtimod.
Kinesisk er på vej ud
Kort efter udgivelsen af Draghi-rapporten, skrev Europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening, Christiane Misslbeck-Winberg, følgende:
"Alt for længe har politikere og kommissærer i Bruxelles holdt flotte skåltaler om større ambitioner for europæisk konkurrenceevne. Alt imens de flotte ord og gode hensigter har fyldt i Europa, så er væksten og konkurrenceevnen langsomt gledet ud af hænderne på Europa og direkte ind i favnen på USA og Kina".
Danske unge skal tilsyneladende fratages muligheden for at uddanne sig i en kultur, der fylder en femtedel af menneskeheden. Hvem sagde videnssamfund?
Flemming Ytzen
Journalist
Her er endnu en anbefaling til underviserne på Københavns Universitet: en analytisk baseret kommentar i mediet American Affairs skrevet af Nathan Simington, canadisk-amerikansk jurist og medlem af Federal Communications Commission (der regulerer fordelingen af tv- og radiofrekvensfordeling i USA).
Kommentaren har overskriften ’Kina vinder. Hvad nu?’ Hans pointe er, at Kinas økonomiske modernisering har afindustrialiseret store dele af erhvervslivet i både USA og Europa.
Dette er lykkedes især fordi, Kinas forskningsverden har satset massivt på at komme foran i klodens teknologiske kapløb. Som debatten om elektriske biler viser, er dette ved at lykkes.
Herhjemme har vi set, at undervisning i kinesisk sprog, samfundsforhold og historie er på vej ud.
Danske unge skal tilsyneladende fratages muligheden for at uddanne sig i en kultur, der fylder en femtedel af menneskeheden.
Hvem sagde videnssamfund?
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt








































