Flertal sætter milliarder af til at genstarte det danske havvindeventyr

En ny virkelighed for dansk havvind har indfundet sig. 

Det står klart, efter regeringen og forligspartierne mandag eftermiddag præsenterede en ny havvindsaftale.  

Blandt hovedpunkterne er statsstøttemilliarderne og det frafaldne krav om statsligt medejerskab. Der er også aftalt større fleksibilitet og mere lempelige deadlines for opsættelsen af havvindmøllerne. Det skal lette risikoen og gøre udbuddene mere attraktive for opstillerne.

Jeg vil næsten gå så vidt og sige, at det nærmest ikke har været forhandlinger

Søren Egge Rasmussen
Energiordfører for Enhedslisten

Konkret indeholder aftalen udbudsrammer for tre havvindmølleparker. To i Nordsøen og én ved Hesselø. 

"Der har globalt været bump på vejen i at få havvind op de seneste år, og derfor er vi også blevet enige om, at staten vil give en hjælpende hånd til projekterne, hvis det bliver nødvendigt," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). 

Statsstøtten kommer til at bestå af såkaldte difference-kontrakter, hvor staten i samarbejde med selskaberne fastsætter en pris for den strøm, der produceres i havvindmølleparkerne.

Hvis elprisen falder under denne grænse, betaler staten det resterende beløb op til dan fastsatte pris. Omvendt modtager staten penge, hvis elprisen overstiger grænsen. 

Ifølge ministeriets forventninger vil de tre parker kræve en samlet støtte på 27,6 milliarder kroner, som skal fordeles fra 2033 og 20 år frem.

Aftalepartierne har dog givet håndslag på, at støtten maksimalt må løbe op i 55,2 milliarder kroner. 

"Har ikke været forhandlinger"

Aftalekredsen består af regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet, Konservative og Danmarksdemokraterne. 

Uden for aftalen står Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Sidstnævnte mente ikke, at der var grundlag for statsstøtte i den størrelsesorden, som regeringen lagde op til.

"Regeringen har ikke fremlagt beregninger om fordele og ulemper ved at bruge så mange penge på havvind fremfor på atomkraft. Vi kan derfor ikke støtte sådan en prioritering på det mangelfulde foreliggende grundlag," skrev Liberal Alliances energiordfører Steffen Frølund på X.

Det er jo ikke sådan, at vi har besluttet at give opstillerne et bestemt ørebeløb

Lars Aagaard (M)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Enhedslisten er med i aftalen, men det har været svært at rykke ved regeringens ambitioner. Den endelige aftale ligner derfor meget det oplæg, som Altinget kunne fortælle om i starten af maj. 

"Jeg vil næsten gå så vidt og sige, at det nærmest ikke har været forhandlinger. Det har været et spørgsmål om, hvor mange der vil tilslutte sig regeringens ambitioner," siger Søren Egge Rasmussen, der er energiordfører for Enhedslisten. 

Forhandlingerne har derfor nærmere været en kamp om små tekstændringer. Her fremhæver Søren Egge Rasmussen, at det er skrevet ind i aftalen, at man i midten af 2026 skal kigge på elektrificeringen af det danske samfund.