Debat

Opråb fra fagforbund: Offentlige ledere indskrænkes af politisk detailstyring

DEBAT: Formændene fra FOA, Djøf, Politiforbundet og Dansk Sygeplejeråd har sammen skrevet en kritisk kommentar til Ledelseskomissionens udmelding om, at det bør være mere gængs at afskedige ledere i det offentlige.

KLEMT: Der sker megen høj ledelseskvalitet i det offentlige, endda nogle gange på trods af rammer, som cheferne er underlagt, skriver blandt andre Claus Oxfeldt og Lise Herold Ferbing.
KLEMT: Der sker megen høj ledelseskvalitet i det offentlige, endda nogle gange på trods af rammer, som cheferne er underlagt, skriver blandt andre Claus Oxfeldt og Lise Herold Ferbing.Foto: Colourbox
Søren Kristiansen Jacobsen Damm
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
Dennis Kristensen, formand for FOA
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet
Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf

Lige før jul kom Ledelseskommissionen med meldingen om, at det bør være mere gængs at afskedige ledere, der underpræsterer. Selvfølgelig bør der være konsekvens, hvis lederen ikke leverer de nødvendige resultater. I den forbindelse er det nødvendigt at vurdere lederens evne til at skabe høj produktivitet, for eksempel gennem målrettet arbejde med trivsel, sygefravær og kompetenceudvikling.

Men vi vil også gerne sætte spot på rammerne for overhovedet at kunne levere høj ledelseskvalitet i den offentlige sektor. Her er det meget vigtigt, at Ledelseskommissionen ikke bare fokuserer på et øjebliksbillede af den enkelte leders præstationer. Faktisk sker megen høj ledelseskvalitet i det offentlige endda nogle gange på trods af rammer, som cheferne er underlagt.

Vi har i flere sammenhænge hørt Ledelseskommissionen lægge megen vægt på den enkelte leders evner som leder og ”det personlige lederskab”. Men den enkelte leders præstationer er i allerhøjeste grad afhængige af rammerne for at udøve ledelse. Hvor mange medarbejdere skal man for eksempel være leder for? Og hvor stort et råderum har man – både økonomisk og i forhold til prioriteringer og tilrettelæggelse af arbejdet?

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Lige omkring halvdelen af Dansk Sygeplejeråds ledermedlemmer angiver for eksempel, at de kun i nogen grad kan løse deres arbejde som leder inden for de givne rammer og råderum.

Grete Christensen, Dennis Kristensen, Claus Oxfeldt & Lisa Herold Ferbing

Lige omkring halvdelen af Dansk Sygeplejeråds ledermedlemmer angiver for eksempel, at de kun i nogen grad kan løse deres arbejde som leder inden for de givne rammer og råderum. En stor udfordring er derfor, at ledelsesrummet bliver mere og mere indsnævret af politisk detailstyring af tilrettelæggelsen af arbejdet og reguleringer og krav fra Christiansborg, centraladministrationen, fra rådhuse og fra regionsråd.

Vel er det legitimt, at politikerne gerne vil handle og tage initiativ, men vi kunne ønske os en vis ”kyskhed” fra politisk side og dermed en refleksion over, om det er bedst med en ny regulering, eller om man kunne have løst udfordringen lokalt.

Ledelsesrummet bliver mere og mere indsnævret af politisk detailstyring.

Et reelt ledelsesrum er forudsætningen for ledelseskvalitet, effektivitet og innovation
Den offentlige sektor er underlagt stadig stigende effektiviseringskrav og forventninger om fortsat højere kvalitet. Hvis arbejdspladserne skal kunne imødekomme kravene, skal lederne have et øget ledelsesrum i forhold til deres nærmeste ledere og i sidste ende den politiske ledelse. Det skal give plads til nærværende ledelse, lokal beslutningsmulighed, selvstændige dispositioner og reel nytænkning.

Det skorter det på i øjeblikket. Ledere på alle niveauer begrænses af mange centralt formulerede ”one-size-fits-all”-løsninger, hvor samme model, kontrolinstrument eller forholdsregel indføres på tværs af den offentlige sektor, hvis der har været bare ét problem ét sted.

Der er stor forskel på de kerneopgaver, der varetages i forskellige dele af den offentlige sektor, hvorfor en løsning, der er effektiv ét sted, kan være uhensigtsmæssig et andet. Hvis de offentlige organisationer skal imødekomme tidens udfordringer og forandringstempo, skal der være plads til situationsbetingede løsninger eller metodefrihed, hvor man kan træffe beslutninger ud fra en fagkyndig vurdering af den konkrete arbejdssituation.

”Allekald”-løsningerne må vige til fordel for en fornyet tro på, at den lokale leder selv kan udvikle organisationen i samarbejde med medarbejderne og med hjælp fra den centrale forvaltning. Lederne skal have mandatet oppefra til i samarbejde med medarbejderne at prioritere ressourcerne og effektivisere, så kræfterne bruges på en måde, som skaber mest værdi for borgerne og samfundet. Samtidig kræver det, at organisationen skaber en tryg ramme for lederne, når tøjlerne løsnes. Dermed er det mest sandsynligt, at lederne vil tage imod det udvidede ledelsesrum.

Så kære ledelseskommission: Sæt gerne fokus på et opgør med middelmådig ledelseskvalitet, og stil gerne krav til ledere, men sæt især fokus på rammerne for at udøve ledelse. Vis tillid til de offentlige ledere, og giv dem det nødvendige ledelsesrum, så vil resultaterne også vise sig til gavn for borgere og virksomheder.

-----------

FOA, Politiforbundet, DSR og Djøf er gået sammen om et såkaldt brobygningssamarbejde. Samarbejdet repræsenterer i alt 357.000 medlemmer og ønsker at sætte en dagsorden om en attraktiv, borgernær og effektiv offentlig sektor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Oxfeldt

Områdechef for sikkerhed, Kriminalforsorgen Hovedstaden, fhv. formand, Politiforbundet
politiassistent (1990), diplomuddannelse i ledelse (UCC. 2012)

Dennis Kristensen

Fhv. forbundsformand, FOA
portør (Amtssygehuset i Herlev 1976)

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

0:000:00