FOA: Idéen om arbejdsmarkedsreformer handler mere om refleks end fornuft

Hvis man som jeg har hang til pressens politiske analyser og artikler, er det næsten umuligt at komme igennem en dag uden at blive konfronteret med en politiker eller kommentator, som fastslår, at vi som nation står overfor svære tider, og at løsningen på dem er såkaldte politiske reformer, der skal hæve arbejdsudbuddet gennem diverse motiverende nedskæringer på pensioner og ydelser.

Man kan nærmest ikke kaste en sten mod den politiske klasse uden at ramme en politiker eller kommentator, der ikke mindst én gang har konstateret, at vi har behov for flere arbejdsudbudsreformer. Påstanden er stort set aldrig underbygget af nogen særlig argumentation. Sådan er det bare, må vi forstå.

Pavlovs hunde

Fænomenet ligner mest af alt en såkaldt betinget refleks hos den politiske klasse - en opdagelse som i 1904 indbragte den russiske fysiolog Ivan Pavlov Nobelprisen.

Forenklet fortalt gik hans observation ud på, at han fordrede nogle hunde, og hver gang han fodrede dem, ringede han med en klokke.

Efter et stykke tid kunne han ringe med klokken uden at fodre hundene, og alligevel savlede hundene i glad forventning om at maden ville komme. Det kaldte han en betinget refleks.

Økonomerne forudser faktisk en stigende arbejdsløshed, og derfor savner reformiveren en reel aktuel anledning.

Thomas Enghausen
Næstformand, FOA

Sådan er det også blevet med kommentariatet og de politiske meningsdannere.

Selv en stille hvisken om økonomisk krise og arbejdskraftsmangel får dem til at glamme af glæde i forventningen om ”nødvendige reformer”, der indeholder nedskæringer på de svageste og flere penge til de i forvejen velhavende.

Alt sammen med det ene formål at hæve det hellige arbejdsudbud.

Problemet er bare, at refleksen fuldstændigt ignorerer, at økonomerne faktisk forudser en stigende arbejdsløshed, og derfor savner reformiveren en reel aktuel anledning.

Økonomernes vurdering

Sandheden er, at den danske økonomi er sund og holdbar. Og det ofte fremførte argument om en akut arbejdskraftmangel kan ikke bruges til at motivere arbejdsudbudsreformer.

Lektor i økonomi på Københavns Universitet Jeppe Druedahl formulerer det på denne måde:

”Manglen på arbejdskraft skyldes midlertidige faktorer på efterspørgsels- eller udbudssiden, så der er intet argument for en generel permanent arbejdskraftsudbudsreform. Der kan højst være et argument for, at det er et godt tidspunkt at indfase reformer, man ville have gennemført uanset hvad.”

Det sidste i det citat er desværre centralt. Fortalerne for de ”nødvendige økonomiske reformer”, med afskaffelse af de sidste rester af efterlønnen og den nye Arne-pension og stramninger på dagpengene, kan godt lide den type reformer, fordi det ideologisk passer ind i deres drøm om et Danmark med en mere begrænset offentlig sektor, hvor den fælles velfærd skæres til et minimum.

Produktivitet, ikke arbejdsudbud

Glemt er erkendelsen af, at vi med de klassiske neoliberale arbejdsudbudsreformer, som har martret landet de seneste 30 år, for længst har plukket de lavest hængende frugter. Der er meget lidt at hente ved den type reformer.

Reformkommissionens rapport fra i år siger det tydeligt: Danmarks velstandsstigninger siden 1980 kan tilskrives øget produktivitet – ikke øget arbejdsudbud.

Lige nu sidder en række partier på Marienborg og diskuterer opgaverne for en mulig midterregering. Lad os håbe, at de følger det gamle radikale råd og lytter. Også til økonomerne.

Thomas Enghausen
Næstformand, FOA

Allerede i 2017 fastslog professor i nationaløkonomi Nina Schmidt, at der ikke er meget at hente ved fortsat at forsøge at få flere syge og ledige i job gennem diverse stramninger.

I stedet bør vi slå ind på en ny kurs i den økonomiske politik og skabe vækst ved at investere i blandt andet uddannelse.

Og her er vi fremme ved noget vigtigt. Der er nemlig ikke noget galt med reformer, der kan styrke den offentlige økonomi, så vi kan udvikle og udvide velfærden i fremtiden.

Vi har brug for reformer, der har fokus på uddannelse og opkvalificering, efteruddannelse og sporskifte og ikke øger uligheden i samfundet. Reformer der netop sigter på at øge produktiviteten, ikke arbejdsudbuddet.

De Radikale - som aldrig har set en arbejdsudbudsreform, de ikke kunne lide - havde engang et valgslogan, der lød: ”Vi lytter. Også til økonomer”. Well, nu er det tid til at slå ørene ud.

Lige nu sidder en række partier på Marienborg og diskuterer opgaverne for en mulig midterregering. Lad os håbe, at de følger det gamle radikale råd og lytter. Også til økonomerne.

Og dropper de gamle dogmer, og tager fat på et nyt kapitel, med reformer, der udvikler frem for at begrænse. Reformer, der peger fremad frem for tilbage.