Fødselsdag: Pernille Sams fylder 60 år
Hvad er du allermest optaget af lige nu på dit arbejde?
Jeg er aktiv på flere fronter. Mest tid bruger jeg på mit ejendomsmæglerfirma, hvor vi sælger de skønneste liebhaverboliger. Dernæst er jeg formand for bestyrelsen i Danmarks Selvstændige Ejendomsmæglere og medlem af bestyrelsen i Dansk Ejendomsmæglerforening. Der skal også gøres en stor og helhjertet indsats. Endelig banker mit hjerte for, at dyr skal behandles ordentligt. Som bestyrelsesformand for World Animal Protection er jeg med til at gøre en meget stor, positiv forskel.
Hvad bliver din vigtigste arbejdsmæssige udfordring det kommende år?
At forsøge at holde min arbejdstid nede på et niveau, som er overkommeligt fremover. Jeg kan se muligheder for gode løsninger overalt og har derfor en tendens til at sige ja til så meget arbejde, at det fylder min kalender op alle ugens dage. Jeg ville meget gerne ned på et timeantal, der svarer til en mere "normal" arbejdsuge.
Hvordan skal du fejre din fødselsdag?
Min fødselsdag skal fejres med den nære familie - men også medarbejdere og andre arbejdskolleger, som betyder meget for mig og også føles som en del af "familien".
Indsigt
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre

















































