Se kortet: Sådan har amerikanerne stemt

4. november 2020 kl. 04.30, opdateret 7. november 2020 kl. 21.15
Fakta
Valg til Kongressen
Senatet
I Senatet sidder der 100 medlemmer. To fra hver af USA's 50 delstater. De sidder i seks år ad gangen. Og kun cirka en tredjedel af senatorerne er på valg ad gangen.Ved dette valg skal der vælges 35 nye senatorer.
Senatet har mere magt end Repræsentanternes Hus. Det er blandt andet senatorerne, som skal godkende præsidentens bud på ministre og dommere til Højesteret.
Repræsentanternes Hus
I Repræsentanters Hus sidder der 435 medlemmer. Samtlige pladser er på valg hvert andet år. Hver af USA’s 50 delstater har et antal medlemmer i forhold til hvor mange, der bor i den. Den folkerigeste delstat, Californien, har derfor 53 medlemmer, mens en delstat som Alaska kun har ét medlem.
Fakta
De to delstater, som bryder normen
I flertallet af amerikanske delstater gælder reglen med the winner takes it all, hvor den præsidentkandidat, som har fået flest stemmer i delstaten, får alle delstatens valgmænd. Der er dog to delstater, hvor der gælder anderledes regler.Det er Maine og Nebraska. Her får kandidaten med flest stemmer to af delstatens valgmænd, mens de resterende bliver fordelt på valgkredsniveau. Hver valgkreds i delstaten har nemlig en valgmand, som de tildeler til den præsidentkandidat, som får flest stemmer i den pågældende valgkreds.
Det betyder, at begge præsidentkandidater kan ende med at få valgmænd fra Maine og Nebraska. For eksempel kan Biden få flest stemmer i Maine og dermed få fat i de to valgmænd, der gives automatisk til vinderen i staten. Men Trump kan samtidig være mest populær i en af delstatens to valgkredse og dermed stadig vinde en valgmand i delstaten.
Joe Biden – tidligere senator og vicepræsident – har slået Donald Trump og kan fra januar 2021 kalde sig USA's præsident.
Fakta
Sådan vælges præsidenten
I USA er der valg den første tirsdag i november hvert fjerde år. Denne gang falder valgdagen dermed på tirsdag 3. november 2020.Den siddende præsident, Donald Trump, er kandidat for Republikanerne, mens tidligere vicepræcident Joe Biden er Demokraternes bud på næste leder af De Forenede Stater.
For at kunne indtage Det Hvide Hus og erklære sig selv som vinder af valget, skal en kandidat opnå flere end 270 ud af de i alt 538 valgmænd i valgmandskollegiet. De er fordelt på USA's 50 delstater samt District of Columbia, der huser den amerikanske hovedstad, Washington D.C.
Antallet af valgmænd varierer fra suverænt flest i Californien – 55 stk – til 3 i eksempelvis Bidens hjem-delstat, Delaware. Antallet udregnes groft sagt på baggrund af, hvor mange kongresmedlemmer en delstat har.
På grund af coronapandemien er det usandsynligt, at en vinder vil kunne kåres allerede natten til onsdag dansk tid, som vi ellers er vant til. Det skyldes, at langt flere end normalt har brevstemt – også helt op til valgdagen. Og de brevstemmer kan være længe undervejs.
Det står klart, efter at han lørdag er nået over det magiske tal på 270 valgmænd.
Fakta
De famøse svingstater
Det amerikanske medie FiveThirtyEight, som skriver om politik på baggrund af statistik og står bag en af mest anerkendte valgprognoser, har identificeret 12 delstater, hvor valget står til at blive så tæt, at det kan svinge til begge sider.
Det drejer sig om:
- Pennsylvania
- Florida
- Arizona
- Georgia
- Wisconsin
- Nevada
- Michigan
- North Carolina
- Minnesota
- Ohio
- Texas
- Iowa
Demokraternes bud på en præsident blev nemlig erklæret som vinder af den vigtige delstat Pennsylvania efter fire dages stemmetælling.
Allerede abonnent? Log ind
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
23. april
DM i skills: Mesterskab for unge fra erhvervsuddannelser
Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd
Nyhedsoverblik
Socialdemokratiet har købt stemmer fra Alternativet


































