Folkebevægelsen: Vi kan ikke overlade EU til sig selv

Det scenarie ligger dog ikke lige om hjørnet. For at sige det mildt. En måling i Jyllands-Posten viste for nylig, at knap 70 procent af danskerne vil blive i EU-samarbejdet. I sådan en situation må selv den argeste EU-kritiker hoppe i arbejdstøjet, hvis det skulle blive til et mandat i det Europa-Parlament, som man ellers gerne så rømmet.

Sådan lyder det fra Rina Ronja Kari, der er Folkebevægelsen mod EU's spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun går til valget den 25. maj, med krav om bedre værn mod social dumping, strengere klimakrav og mere åbenhed i EU.

"Jeg har et ønske om, at Danmark melder sig ud af EU, men virkeligheden er, at vi er medlem, og at EU påvirker vores samfund. Derfor ville det være tosset af mig at sige, "nå, jeg fik ikke min vilje, så nu må jeg lade EU gøre, som det vil," siger hun om sin todelte holdning til EU og tilføjer:

"Når EU først er gået i gang med at blande sig, så handler det om, at det bliver gjort på en ordentlig måde."

Uambitiøse klimamål
Den delte holdning til EU ses også i spidskandidatens besvarelse af EU-spørgsmålene Altinget's kandidat-test, hvor samtlige EU-kandidater har svaret på 15 spørgsmål om deres politiske ståsted.

Her står det klart, at Rina Ronja Kari er tilhænger af, at EU skal gøre det dyrere at forurene, gøre mere for at forebygge sundhedsproblemer, styrke økologiske landbrug og gøre mere for at hjælpe Europas fattigste.

Jeg forestiller mig, at vi skyller traktaten ud og skriver en ny, men det kan man ikke gøre inden for det system, vi har i dag.

Rina Ronja Kari (N)
Spidskandidat til Europa-Parlamentet

Omvendt afviser hun, at det grundlæggende er en fordel, at Danmark er med i EU, og hun siger "ja tak" til at flere kompetencer flyttes tilbage til Folketinget.

Inden for de førstnævnte områder er det samtidig med en god portion ambivalens, at Rina Ronja Kari ønsker mere handling fra EU.

"På klimaområdet er EU for eksempel i gang med at vedtage sine klimamål, men de er slet ikke ambitiøse nok. Eksperter fortæller, at vi skal reducere vores CO2-udslip med 60 til 65 procent, og det EU vil, er at reducere med 40 procent. Problemet er selvfølgelig, at når EU blander sig i klimapolitikken, så betyder det, at Danmark ikke kan gå foran i FN-forhandlingerne, fordi vi er bundet op af den fælles politik," siger Rina Ronja Kari.

På samme måde er hendes holdning til EU's fælles forbrugerpolitik et konfliktfyldt spørgsmål.

På den ene side vil spidskandidaten gerne være med til for eksempel at stemme for skrappe minimumskrav til mængden af hormonforstyrrende stoffer i solcreme. Men kæden hopper af, når EU-reglerne samtidig holder Danmark fra at gå længere end EU-reglerne af hensyn til det indre marked.

EU begrænser
Netop det indre marked er den sten i skoen, der hele tiden trykker, når Rina Ronja Kari ser på EU-samarbejdet.

Det gælder også i forhold til hendes mærkesag nummer ét: kampen mod social dumping, hvor udenlandske arbejdstagere i Danmark har løn- og arbejdsvilkår, der ligger under det sædvanlige danske niveau.

Det er en mærkesag, som hun deler med flere andre i kandidatfeltet. Men hvor flere partier kan blive enige om, at arbejdstagernes rettigheder skal styrkes i EU's lovgivning, er social dumping i Rina Ronja Karis bog et udtryk for et grundlæggende problem ved EU.

"De foranstaltninger, vi kan opstille mod social dumping, er alle sammen lappeløsninger. Det grundlæggende problem ligger i, at det indre marked står øverst i EU-samarbejdet. Alle mulige forslag, du kunne forestille dig, der faktisk kunne hjælpe mod social dumping, ville bryde med dets principper," siger hun.

I foråret satte Europa-Parlamentet det sidste stempel på nye regler, der netop skal imødegå social dumping. Det skal blandt andet ske ved bedre muligheder for kontrol, og ikke mindst mulighed for at indføre såkaldt kædeansvar. Det betyder, at man - i første omgang i byggefaget - kan gøre en hovedentreprenør ansvarlig for forseelser begået af en række underentreprenører.

Men det er slet ikke nok, mener Rina Ronja Kari.

"Vi ved, at vi gerne må indføre kædeansvar i ét led, men hvis det skal virke for alvor, skal det jo indføres i alle de led, der er under hovedentreprenøren. På samme måde var EU-Kommissionen også lige ved gribe ind over for RUT-registeret, (et register, der skal give danske myndigheder bedre mulighed for at kontrollere udenlandsk arbejdskraft i Danmark, red.), fordi det blev brugt af fagbevægelsen til at prøve at sikre overenskomst," siger Rina Ronja Kari.

Kan ikke ændres grundlæggende
Selvom hun gerne vil arbejde for at styrke arbejdstagernes rettigheder over for principperne om det indre marked, fastholder Rina Ronja Kari, at de tiltag, der kan tages inden for det nuværende EU-system på mange områder kun vil være et lille plaster på et meget stort sår.

"Der er ingen tvivl om, at det indre marked altid har været og fortsat vil være en slags gud. Det er det vigtigste i EU-samarbejdet. Jeg forestiller mig, at vi skyller traktaten ud og skriver en ny, men det kan man ikke gøre inden for det system, vi har i dag. Så skal vi forandre EU så meget, at det alligevel er et nyt samarbejde, og det tror jeg simpelthen ikke på, at man kan gøre inden for rammerne af EU," siger hun om muligheden for at ændre EU i en retning, hvor hun ikke længere vil kræve Danmarks udmeldelse.

Du kritiserer det indre marked, men det bidrager jo markant til den danske økonomi, og dermed skabes der velstand og velfærd. Anerkender du ikke det?

"Når man taler om, at det er godt for virksomhederne, at vi kan handle med andre, så handler det om eksport. Jeg er ikke tilhænger af, at Danmark murer sig inde. Vi kan fint lave handelsaftaler, hvor der bare er respekt for nogle andre ting, og som ikke betyder, at vi skal acceptere social dumping eller solcreme med hormonforstyrrende stoffer. Det kan vi sagtens. EU-landene har allerede masser af aftaler med andre lande uden for Unionen," siger Rina Ronja Kari, der understreger, at hun ikke ønsker en model som den norske, hvor man fastholder sin tilknytning til det indre marked uden at være med i EU.

Tværpolitisk på den yderste venstrefløj
Kampen for dansk udmeldelse af EU har hun ført siden hun var 15 år, hvor hun meldte sig ind i Folkebevægelsens ungdomsorganisation. Siden da har hun to gange forsøgt at blive valgt ind i Europa-Parlamentet uden held.

Alligevel har Rina Ronja Kari allerede parlamentarisk erfaring fra Bruxelles. I februar overtog hun Folkebevægelsens plads i Parlamentet fra daværende medlem Søren Søndergaard.

De to, der begge er medlemmer af Enhedslisten hjemme i Danmark, har i Europa-Parlamentet siddet i gruppen GUE/NGL, der er solidt placeret på Europa-Parlamentets yderste venstrefløj.

Det til trods for, at Folkebevægelsen mod EU definerer sig selv som en tværpolitisk bevægelse.

Rina Ronja Kari understreger, at hun internt i gruppen har fundet sammen med parlamentarikere, der flugter med Folkebevægelsens politik, mens der er andre dele af gruppen, som hun til tider er meget uenig med.

"Vi har gode grundlæggende politiske overlap, men så er der flere steder, hvor nogle er meget venstreorienterede, mens vi er mere tværpolitiske. Men der har vi forhandlet os frem til en god aftale, hvor der er plads til det. Det er vigtigt for mig, at der er en grundlæggende forståelse og accept af, at jeg stemmer imod ting, som de andre ikke forstår," siger Rina Ronja Kari.

Intet i vejen med uenighed
Det gælder for eksempel holdningen til EU's budget. Her ønsker flere i gruppen, at budgettet bliver større, mens Folkebevægelsen er af den holdning, at EU allerede har et rigeligt stort budget.

"Men der er jo ikke noget galt med, at vi er uenige. Det ville være være et problem, hvis vi var ved at flå hovederne af hinanden, og vi ikke kunne arbejde parlamentarisk, fordi vi brugte al vores tid på at være uenige, men vi har en god forståelse for, hvor hinanden ligger," siger Rina Ronja Kari.

Men kan du ikke godt forstå, at der er nogen mere midtersøgende danske EU-kritikere, der kunne være betænkelig ved at stemme på et parti, der sidder i gruppe med nogle parlamentarikere, som er meget venstreorienterede sydeuropæere?

"Der skal man huske på, at man stemmer på os - ikke på gruppen. Vi fremlægger vores politik, og det er den politik, vi arbejder på i Parlamentet. Jeg kunne aldrig blive pålagt af min gruppe at mene noget bestemt. Jeg gør det, som vi lover vores vælgere at gøre. Jeg kan godt forstå, at man kan tænke sig op i, at det kunne være et problem, men det er det ikke. Det er os, man stemmer på - ikke gruppen," siger Rina Ronja Kari.

I den seneste måling fra A&B-analyse foretaget for Altinget.dk får Folkebevægelsen mod EU 6,6 procent af stemmerne, hvilket med nød og næppe giver dem et enkelt mandat.

Valget til Europa-Parlamentet finder sted i Danmark den 25. maj.

Altinget.dk stiller i en række interview frem mod valget til Europa-Parlamentet skarpt på partiernes spidskandidater. Dette er det fjerde interview i rækken.