Jeanette Ringkøbing Rothenborg
Birgitte Qvist-SørensenFolkekirkens Nødhjælp ansætter ny medie- og kampagnechef
Folkekirkens Nødhjælp har ansat ny medie- og kampagnechef.
Valget er faldet på 50-årige Jeanette Ringkøbing Rothenborg, som tidligere har været kommunikationschef i Red Barnet.
Det oplyser Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.
Den nye medie- og kampagnechef har senest været selvstændig rådgiver. Tidligere har hun været ansat i Red Barnet, Center for Familieudvikling. Ligeledes har hun været ansat som journalist på Politiken.
Nu skal hun bringe den brede erfaring med ind i Folkekirkens Nødhjælp. En udfordring, hun ser frem til:
”Hvis COVID19-krisen har lært os noget, så er det, at verden hænger sammen. Vi påvirkes af hinandens livsvilkår, og vi er direkte afhængige af hinandens handlinger. Fattigdom, konflikter og klimaforandringer er globale udfordringer, vi må stå sammen om at løse. Vi har mulighed for at skabe positive forandringer, hvis vi engagerer os i fællesskab,” udtaler Jeanette Ringkøbing Rothenborg i pressemeddelelsen.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen fortæller i pressemeddelelsen, at den nye kampagnechef skal være med til ”at engagere danskerne i vores arbejde for en mere retfærdig verden.” Et engagement, som omhandler såvel genbrug og madspild som partnerskaber med borgere og virksomheder.
Jeanette Ringkøbing Rothenborg er uddannet cand.merc.int. med speciale i udviklingsøkonomi og internationale relationer ved Copenhagen Business School.
Hun tiltræder stillingen som medie- og kampagnechef 1. august.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde


















































