Folkeskoleklasserne bliver ved med at vokse

Der bliver fortsat mere og mere trangt at være i landets klasselokaler. Hvor der sidste år i gennemsnit sad 21,5 elever i hver eneste af landets folkeskoleklasser, så sidder der i år 21,6. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Udviklingen lægger sig i direkte forlængelse af en konstant vækst i antallet af elever i klasserne siden strukturreformen i 2007. De højeste klassekvotienter finder man i hovedstads- og trekantsområderne. Helt i top ligger Solrød Kommune med et gennemsnit på 25 elever i hver folkeskoleklasse.

Dernæst kommer kommuner som Allerød, Gentofte, Vejle og Fredericia med en klassekvotient på mellem 23,4 og 24,5 elever.

De laveste klassekvotienter skal man derimod til udkantskommunerne for at finde. Helt i bund ligger ø-kommunerne Fanø og Læsø, som har en klassekvotient på henholdsvis 17,2 og 17,8 elever. Ishøj Kommune rammer derimod landsgennemsnittet på 21,6 elever i hver klasse.

Der er ingen tvivl om, at der specielt i udskoling kan være nogle fordele ved at have større klasser. Det lægger folkeskolereformen jo også op til at udnytte.

Jørgen Johansen (K)
Borgmester i Allerød Kommune

Drastisk fald i antallet af folkeskoler
Klassekvotienten har haft vokseværk, siden man i forbindelse med strukturreformen fra 2007 valgte at barbere antallet af kommuner ned fra 275 til 98.

På de syv år er kvotienten på landsplan steget med 6,7 procent. Og stigningen er sket, samtidig med at antallet af folkeskoler er faldet drastisk på landsplan. Hvor der i 2007 var 1.604 folkeskoler, er der i dag blot 1.222 tilbage.

Til gengæld er skolerne blevet langt større end tidligere. I 2007 gik der i gennemsnit 362 elever på hver folkeskole, mens det tal i år er steget til 448.

Spørger man Kurt Houlberg, kommunalforsker og programchef ved KORA, tyder intet på, at den udvikling på skoleområdet vil stoppe.

Ændringerne skyldes både den økonomiske krise og den demografiske udvikling, hvor mange land- og udkantskommuner oplever stor fraflytning og et faldende børnetal.

Private alternativer blomstrer
Det er ifølge Kurt Houlberg grundlæggende samfundsmekanismer, som også fremadrettet vil gøre det både økonomisk og fagligt svært at holde liv i især de små folkeskoler.

“Derfor er det ikke sidste gang, vi ser, at klassekvotienten stiger, eller at kommunerne vælger at lukke en folkeskole,” forklarer han.

Kurt Houlberg understreger dog, at det nok ikke kommer til at ske i samme tempo, som man har set det i de seneste tre-fire år. De store stigninger i klassekvotienten så man fra 2010 til 2013. Det var også i den periode, at der blev lukket flest folkeskoler, viser tallene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kurt Houlberg tror, at udviklingen kan føre til, at der dukker flere privat- og friskoler op rundt om i landet.

“Der er dog ikke et ét-til-ét-forhold mellem en folkeskolelukning og en oprettelse af en privat- eller friskole. Det afhænger også af lokale forhold og traditioner, men det er en mulighed,” siger kommunalforskeren.

Omlægning af udskoling
I Ringsted Kommune er klassekvotienten steget med 10 procent siden 2007. Hvor der i 2007 var 20,2 elever i klassen, er der i 2014 22,3 elever.

Direktør for skoleområdet i Ringsted Kommune Henrik Harder forklarer den voksende klassekvotient med skolelukninger og realisering af en ny stor campusskole.

"Nu har vi kun tre steder, hvor man kan gå i skole, når man er i overbygningen i Ringsted. Når man laver det, så stiger klassekvotienten også,” siger Henrik Harder.

Den nye campusskole har betydet, at omtrent 60 procent af kommunens 7.-10.-klasses elever er blevet samlet på én skole. Samtidig har Ringsted oplevet et vigende børnetal i lokalområderne de senere år, og man har som en konsekvens heraf vurderet, at det ville blive vanskeligt at opretholde en dækkende lærergruppe på alle skoler.

"Vi havde skoler, der var nede på at have cirka 80 elever. Og så kommer man til et punkt, hvor man siger, at det også rent fagligt kan være svært at have en lærergruppe, som kan dække alle fagene," siger Henrik Harder.

Han understreger, at der ikke var et økonomisk incitament til at lukke skolerne, men at det var for indholdsmæssigt at styrke skoleområdet. De penge, man har sparet ved at lukke skoler, har man således brugt på at styrke folkeskolen ved blandt andet at lave campusskolen for overbygningsklasserne.

Reform skaber større klasser
Allerød er blandt de kommuner i landet med den højeste klassekvotient. Det skyldes ifølge borgmester Jørgen Johansen (K) i højere grad tilfældigheder end en politisk besluttet rationaliseringsstrategi. Der er nemlig ikke lukket skoler i kommunen.

Han mener dog ikke, at kommunen har nået en øvre grænse for, hvor store klasser man bør have.

”Men det er noget, vi diskuterer både for og imod. For der er ingen tvivl om, at der specielt i udskoling kan være nogle fordele ved at have større klasser. Det lægger folkeskolereformen jo også op til at udnytte,” siger Jørgen Johansen.

I de mindre klasser er han imidlertid ikke i tvivl om, at det kan være et mål i sig selv at holde klassekvotienten nede. Særligt af hensyn til de mere udsatte børn i klasserne. Jo større klasserne bliver, jo mere uoverskuelige vil de også hurtigt kunne blive, siger Jørgen Johansen.

Men samlet set forventer han, at udviklingen mod større klasser vil fortsætte i hans kommune de kommende år.

”Der er ingen tvivl om, at folkeskolereformen udfordrer vores en udskoling på en måde, så det vil stige med den måde, man regner det her ud på.” siger Jørgen Johansen.

Små klasser på små øer
Mens klassekvotienten generelt er stigende, er der tolv af landets kommuner, hvor den er faldet. En af dem er Tårnby, der med 19,3 elever i en gennemsnitlig klasse skiller sig markant ud blandt de storkøbenhavnske kommuner.

Her har man en politisk fastsat overligger på 24 elever i hver klasse. Rammer man den, oprettes der nye klasser, og det kan være en hovedforklaring på, at kvotienten gennemsnitligt er faldet de senere år, forklarer Susanne Hammer-Jacobsen, der er chef for kommunens Børne- og Ungeforvaltning.

Ikke overraskende er det særligt de mindre ø-kommuner, som har få børn i hver klasse. Der er simpelthen ikke et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til større klasser. På Fanøs eneste kommuneskole sidder der i 2014 i gennemsnit 17,2 elever i klassen, hvilket er det laveste niveau i landet.

”Der er ganske enkelt ikke grundlag for større klasser, og det er helt fint. Det faglige niveau er højt, og vi har ingen problemer med at tiltrække dygtige lærere, selv om vi er en ø-kommune,” siger Fanøs borgmester Erik Nørreby (V).