Hvis politikerne tager klimahandling alvorligt, kan de gå til valg på at få genforhandlet Nordsøaftalen

Ikke nok med det. 30. januar i år sendte Energistyrelsen en opdateret version af Hejre-projektet i offentlig høring. Denne gang oplyser Ineos om feltets afledte klimaeffekter, der opgøres til 47,5 millioner ton CO2.

Begge projekter skal vi selvfølgelig have stoppet, og det regner jeg også stærkt med kan lykkes.

Men i stedet for at civilsamfundet, Energistyrelsen og olieselskaberne de næste mange år er fanget i dette tidskrævende loop, et temmelig bekosteligt muldvarpespil, kunne Nordsøaftalen også bare blive genforhandlet.

En oplagt ændring ville være at eliminere alle muligheder for fossil ekspansion. Dette ville betyde stop for muligheden for miniudbudsrunder, naboblok-udvidelser, licensforlængelser samt udbygningstilladelser inden for eksisterende licenser.

En genforhandling af Nordsøaftalen kræver blot, at forligskredsen ser i øjnene, at dansk olieproduktion er en stor sort plet på vores grønne ambitioner. Og at de som konsekvens deraf sætter sig tilbage til forhandlingsbordet.

Esther Kjeldahl

Det gælder også den håndfuld hidtil uudnyttede felter (hvoraf Adda-feltet blot er ét eksempel), der gemmer sig i Mærsks gamle kæmpelicens, som TotalEnergies købte rettighederne til for 47 milliarder kroner i 2017.

Derudover bør den nuværende slutdato for olieudvinding i 2050 fremrykkes til 2031, således at Danmark lever op til sit moralske og historiske ansvar som rigt land og mangeårig fossil storproducent.

Slutteligt bør Nordsøaftalen også rumme en grøn jobgaranti til arbejderne på Nordsøens boreplatforme.

En genforhandling af Nordsøaftalen kræver blot, at forligskredsen, der består af klimaordførerne fra Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF, Venstre, Moderaterne, Dansk Folkeparti og Konservative ser i øjnene, at dansk olieproduktion er en stor sort plet på vores grønne ambitioner. Og at de som konsekvens deraf sætter sig tilbage til forhandlingsbordet.

Er det ikke et ret oplagt, konstruktivt og effektivt klimapolitisk forslag at gå til valg på?

For nylig annoncerede den britiske Labour-regering, at den nu også vil sætte en stopper for al ny olie- og gasjagt i den britiske del af Nordsøen. Labour hører absolut ikke til den progressive fløj, hvilket understreger, at der med andre ord ikke er tale om urealistiske eller utopiske politiske idéer.

Der er blot tale om en nødvendig klima-opdatering af energipolitikken.

En ny, retfærdig Nordsøaftale vil ikke bare være en gigantisk klimapolitisk sejr. Den vil også få Danmark tilbage i førersædet som grønt foregangsland (i hvert fald på det fossile område).

Og så vil den spare både fossilgiganterne, alle os i Fossilfri Fremtid og Greenpeace, Energiklagenævnet og ikke mindst Energistyrelsens Center for Undergrund for enorme mængder af tid og penge på dels at sende ansøgninger, behandle ansøgninger, kæmpe imod ansøgninger, få dem annulleret og så starte forfra igen.

Uvurderlige ressourcer, som i stedet kunne bruges til at få sat skub i implementeringen af vedvarende energi og den generelle uafhængighed af olie og gas.

De helt store forandringer kommer kun, hvis også de politikere, der ser sig selv som grønne, og som har magten til at lave rammerne om, tør tage kampen op inde i forhandlingslokalet.

Esther Kjeldahl

De seneste års succesfulde aktivisme mod fossilindustrien har givet mig fornyet håb for, at vi rent faktisk kan gøre noget, hvis vi organiserer os og kæmper målrettet for de nødvendige forandringer.

Men de helt store forandringer kommer kun, hvis også de politikere, der ser sig selv som grønne, og som har magten til at lave rammerne om, tør tage kampen op inde i forhandlingslokalet.

Så vi de næste mange år med varme juli-måneder i det mindste kan vide, at vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at det ikke blev meget værre. Og så min søns generation ikke også skal kæmpe mod fortidens fossile afhængighed.