Forældre og lærere: Vi vil se folkeskolen prioriteret i finansloven

DEBAT: Det er helt afgørende, at de positive signaler om et politisk ansvar for folkeskolen omsættes i konkret handling. Derfor er det så vigtigt, at regeringen lytter til støttepartierne, når de kræver et varigt milliardløft af folkeskolen, skriver Anders Bondo Christensen og Rasmus Edelberg.

Af Anders Bondo Christensen og Rasmus Edelberg
Hhv. formand i Danmarks Lærerforening og landsformand i Skole & Forældre

Der lyder i disse måneder mange positive signaler om en lysere fremtid for vores fælles folkeskole. Derfor er der høje forventninger fra både lærere og forældre om, at regeringen – ja hele folketinget – bakker op om kravet fra støttepartierne om et milliardløft af folkeskolen.

Vi oplever, at politikerne ikke blot udtrykker forventninger og krav til folkeskolen, men også har signaleret vilje til at tage ansvar for, at skolen kan lykkes med sin vigtige opgave.

Statsminister Mette Frederiksen har lagt til grund for regeringens arbejde, at folkeskolen skal sikres rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisnings af høj kvalitet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ligeledes udvist stor lydhørhed over for den manglende sammenhæng mellem folkeskolens opgave og de ressourcer, der er afsat til at lykkes med den.

Tre ud af fire forældre til folkeskoleelever mener, at Folketinget de seneste fire år har underprioriteret folkeskolen. Det viste en rundspørge, som Epinion lavede tidligere på året. 

Det bør også være et klart signal til regeringen om, at de knappe ressourcer på kommunernes skolebudgetter er noget, som forældrene og familierne mærker på egen krop.

{{toplink}}

Folkeskolen skal prioriteres i finansloven
Efter overenskomstforhandlingerne i 2018 indgik Danmarks Lærerforening og KL den fælles samarbejdsaftale "Ny Start".

Målet med samarbejdet er at sikre, at forhandlingerne om blandt andet lærernes arbejdstid kommer i mål ved forårets forhandlinger. Målet er ikke mindst at sikre alle elever en undervisning af høj kvalitet. Både regeringen og de tre støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten bakker op om den aftale og understreger, at det er helt afgørende, at kommunerne og lærerne trækker i samme retning. 

Derfor er det vigtigt, at regeringen i sin finanslov prioriterer et løft af folkeskolen, så samarbejdet kan bære frugt helt ud i det enkelte klasselokale.

Der er indtil videre nedlagt 439 lærerstillinger ude i kommunerne – og det er bare i år. Siden 2009 er der forsvundet mere end 8600 lærerstillinger. 

I samme periode er både klassekvotienterne og lærernes undervisningstimetal steget, ligesom opgaven med at inkludere børn med særlige behov i den almindelige undervisning er kommet til. Opgaven er med andre ord langt større, og der er 8600 færre lærere til at løfte den.

Det er helt afgørende, at de positive signaler om et politisk ansvar for folkeskolen omsættes i konkret handling. Derfor er det så vigtigt, at regeringen lytter til Radikale, Enhedslisten og SF, når de kræver et varigt milliardløft af folkeskolen.

Samarbejdet om folkeskolen skal have en ny start. Det kræver en indsats fra både Folketinget og regeringen.

Forrige artikel Tænketank: Danske politikere går lalleglade frem mod overvågnings­samfundet Tænketank: Danske politikere går lalleglade frem mod overvågnings­samfundet Næste artikel Debat: Politiet skal have valide argumenter for brugen af ansigtsgenkendelse Debat: Politiet skal have valide argumenter for brugen af ansigtsgenkendelse
Uffe Elbæk går af som politisk leder for Alternativet

Uffe Elbæk går af som politisk leder for Alternativet

STOP: Uffe Elbæk har besluttet at stoppe som politisk leder for Alternativet efter seks år på posten. Han forlader posten den 1. februar næste år, hvor hans afløser skal vælges på et ekstraordinært landsmøde.