Debat

Tidligere energiminister: Ørsted svigter sit samfundsansvar

Med en provokerende stædighed forsøger Ørsted stadig at sælge vigtig infrastruktur fra, ligesom de svigter de principper, der i sin tid gjorde Danmark til et foregangsland på energiområdet, skriver Poul Nielson. 

Henrik Poulsens ledelse er i fuld gang med at kappe forbindelsen til Ørsteds og statens fælles satsning på grøn omstilling, mener fhv. energiminister Poul Nielson.
Henrik Poulsens ledelse er i fuld gang med at kappe forbindelsen til Ørsteds og statens fælles satsning på grøn omstilling, mener fhv. energiminister Poul Nielson.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Poul Nielson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Poul Nielson
Forhenværende energiminister for Socialdemokratiet (1979-1982)

Under Henrik Poulsens ledelse er Ørsted i fuld gang med at kappe forbindelsen til de aktiviteter, der hænger sammen med Danmarks satsning på grøn omstilling, ligesom det stadig forsøges at sælge eldistributionsselskabet Radius.

Dette sker med en nærmest provokerende stædighed til trods for klare signaler fra politisk hold om, at der her er tale om vital infrastruktur.

Alt er glemt om, at infrastruktur aldrig skulle sælges, dengang diskussionen om salget til Goldman Sachs stod på. Der blev ikke dengang formuleret en udtømmende liste over, hvad der var infrastruktur.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Nu ligner det et klassisk prokuratorkneb, at noget så selvindlysende infrastruktur som distributionen af el ikke skulle være omfattet af forbeholdet.

Flygter fra samfundsansvar 
Ikke mindst i lys af de øgede krav til, hvad systemet skal kunne leve op til i en fremtid med et langt mere kompliceret forbrugsmønster med elbiler, solceller og et generelt større elforbrug, må man sige, at Ørsteds bestræbelse på at sælge Radius mere end noget andet ligner en flugt fra rollen som entreprenør for landets energipolitik.

Alle taler om corporate social responsibility, men for et selskab som Ørsted burde det være selvindlysende også at tale om corporate societal responsibility.

Poul Nielson
Fhv. energiminister for Socialdemokratiet (1979-1982)

Denne ulyst til at definere selskabets rolle som medspiller i det samfund, der sjovt nok er hovedaktionær, er udtryk for en helt ekstrem fortolkning af betydningen af, at Ørsted skal fungere forretningsmæssigt i markedet. Alle taler om corporate social responsibility, men for et selskab som Ørsted burde det være selvindlysende også at tale om corporate societal responsibility.

Sådan har det også været. Indførelsen af naturgas i Danmark var en stor bedrift – både elværkernes (senere Dong/Ørsted) kraftvarmeudbygning og aktive engagement i udbygningen af vindkraft, herunder havvindmøller, ville ikke være blevet den succes, som Danmark i dag høster fordel af, hvis ikke der havde været et samspil mellem Dong/Ørsted og ejeren.

Opgiver nationale projekter
Det er dette samspil, der helt undsiges nu. Beslutningen om at opgive Ørsteds engagement i en række biogasprojekter begrundes ikke med, at man har opgivet noget af tekniske grunde, eller at man ikke vurderer projekterne som økonomisk interessante.

Det skal siges lige ud, at grunden er, at Ørsted kan tjene relativt flere penge på internationale vindmølleprojekter. Derfor lukker man ned for et partnerskab med det danske samfund om projekter, der er væsentlige for den grønne omstilling.

Tilbage i min tid som energiminister blev der også arbejdet på at udvikle biogasanlæg. Hovedproblemet var at kontrollere og stimulere processen i reaktoren.

Energiministeriet rettede derfor henvendelse til både Novo og Carlsberg om (mod betaling, naturligvis) at medvirke til at "knække koden". Men begge virksomheder, som sad med relevant kompetence, lænede sig tilbage og ønskede ikke at gå ind i et sådant samarbejde.

I dag har vi Ørsted – troede vi.

Læs også

Bundlinjen dikterer
Det korte af det lange om landbruget og den grønne omstilling er, at der både skal arbejdes videre med biogasteknologien og sikres en forudsigelig tilgang af råvarer til anlæggene.

Der er altså en form for leveringspligt fra landbruget og fødevareindustrien og et håndslag fra statens side om et troværdigt teknisk engagement. Henrik Poulsen leverer ganske enkelt ikke dette.

Hans ledelse af Ørsted gør måske nok overskuddet på bundlinjen større, men den gør Danmark mindre. Der er så mange områder, hvor Danmarks lidenhed teknisk og økonomisk på en bekymrende måde udstilles. DSB, Skat, Sundhedsplatformen er blot nogle eksempler.

Men i energisektoren førte en langsigtet satsning på nye teknologier i et samspil mellem staten, forskningsinstitutioner og erhvervslivet til det foregangsland, som regeringer af enhver farve praler af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Nielson

Adj. professor, Aalborg Universitet, fhv. EU-kommissær, fhv. minister & MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1972)

0:000:00