Formand for unge med handicap: Det er på tide, at folkeskolen bliver hele folkets skole

Jeg har siddet i den lovforberedende ekspertgruppe, der netop har leveret anbefalinger til inklusion og specialundervisning. Anbefalinger, som, jeg tror på, vil være forandringer, der vil gøre en positiv forskel for mange elever i Danmark.

Sværere at rumme alle  

Den rigtige hjælp og støtte til elever lander i dag i klasseværelserne for sent, og forhåbentlig vil flere nu få støtten i tide med en forebyggende karakter. 

For selvom vi i ekspertgruppen havde nogle svære hegnspæle opstillet omkring os, er jeg meget positiv over for vores samarbejde og det resultat, vi er kommet frem til.

Det er tydeligt for mig, at gruppens medlemmer virkelig har gjort sig umage for at skabe det bedste resultat for elever i Danmark. Til gengæld mener jeg, at der er brug for, at vi politisk prioriterer området her i langt større grad. 

Der behøver ikke at være et konkurrenceforhold mellem det almene og det specialiserede. De kan i langt højere grad indgå i et stærkt samarbejde, hvis vi stopper den foregående kannibalisering.

Willam Korte
Formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Skoler landet over er pressede. Både på inklusion og på økonomi.

Vi ser, hvordan flere og flere elever får diagnoser, og vi ser, at flere og flere visiteres til segregerede tilbud og slutteligt ser vi også, hvordan gruppen af unge uden for job og uddannelse er voksende. 

Vores allesammens folkeskole har altså fået sværere ved at rumme vores allesammens børn. Fordi flere visiteres til segregerede tilbud, stiger udgifterne, og de penge, der mangler, bliver taget fra den almene folkeskole. Derfor har regeringen et ønske om, at flere skal inkluderes i den almene folkeskole, så udgifterne igen kan nedbringes på det specialiserede område.

Her er det blot vigtigt at skrive sig bag øret, at der ikke behøver at være et konkurrenceforhold mellem det almene og det specialiserede. De kan i langt højere grad indgå i et stærkt samarbejde, hvis vi stopper den foregående kannibalisering.

Læringspotentiale i frit fald  

Vi skal turde diskutere, hvem skolen skal tilgodese – og hvordan. Det handler ikke om at sætte grupper op imod hinanden, men om at sikre, at strukturen ikke lader det være op til den enkelte lærer at balancere mellem elevens behov, forældrenes frustrationer og skolens ressourcer. Vi må skabe en skole, der bygger på en forståelse af, at mangfoldighed er normalen – ikke undtagelsen.

Det kræver blot, at vi politisk anerkender vigtigheden af folkets skole og derfor prioriterer og investerer langt flere ressourcer i folkeskolen, så rammerne, både fysisk, socialt, didaktisk og pædagogisk, meningsfuldt kan inkludere langt flere, end det er tilfældet i dag. 

Der er i dag helt konkrete forhindringer for inklusion. Et eksempel er den langsommelige proces med pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), som kan tage måneder. Måneder, hvor elevers trivsel og læringspotentiale er i frit fald.

Hvis vi vil inklusion, må vi stoppe med at betragte det som noget, der kan fikses med enkeltstående tiltag. Det kræver en langsigtet politisk vilje til at styrke den almene folkeskole.

Anbefalingerne er et første og vigtigt skridt på vejen til en bedre folkeskole. Nu krydser jeg fingre for, at der arbejdes grundigt med implementeringen, og for at det politiske Danmark vil være med til at snakke mere om, hvordan vi anerkender og prioritere folkeskolen i Danmark.