Carla Sands
Rufus Gifford
Joe BidenForretningsmand bliver USA’s næste ambassadør i Danmark

USA's præsident, Joe Biden, har udpeget forretningsmanden Alan Leventhal som amerikanernes næste ambassadør i Danmark, og det amerikanske senat har efterfølgende godkendt valget.
Det oplyser Ritzau ifølge TV2.
Alan Leventhal vil dermed udfylde det tomrum, der har været siden den tidligere ambassadør under Donald Trump, Carla Sands, forlod Danmark i 2021.
Den kommende ambassadør er blandt andet bestyrelsesformand og topchef i Beacon Capital Partners, der er en af de største forvaltere af kontorejendomme i USA.
Forretningsmanden er ifølge mediet Politico en kendt filantrop i Boston-området og sidder i forretningsudvalget hos Massachusetts Institute of Technology, der også går under navnet MIT.
Hvornår Alan Leventhal kommer til Danmark er endnu uvist.
Tidligere ambassadører
Danmark har haft varierende erfaringer med de tidligere amerikanske ambassadører, hvad angår popularitet udadtil.
Trumps ambassadør i Danmark, Carla Sands, twettede for nylig et noget bizart tweet om, at middelklassen i Danmark ikke har råd til at køre i bil og i stedet må benytte sig af cyklen og offentligtransport.
Det vakte en del opsigt fra politikerne på Christiansborg, men også Barack Obamas tidligere ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, kommenterede sagen og kaldte Carla Sands' udtalelser for falske.
Rufus Gifford blev som ambassadør landskendt for sin medvirken i DR’s dokumentarserie ’Jeg er ambassadøren fra Amerika’.
Hvor Alan Leventhal kommer til at placere sig i forhold til sine forgængere, må tiden vise.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne














































