Forsker: Farligt at isolere radikaliserede fanger

Af Manni Crone
Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Er det en god ide at indføre sektionering af radikaliserede i de danske fængsler?

Umiddelbart lyder det besnærende. Hvis vi sætter terrordømte og radikaliserede sammen, har vi isoleret problemet og dermed forhindret, at mørke kræfter kan sprede deres giftige tanker til sårbare fanger.

Dårlige erfaringer med sektionering 
Men inden man således slår hårdt ned på problemet – hvis "alarmerende" omfang på ingen måde er dokumenteret – kan det være en god idé at skele til erfaringer fra andre lande. Siden 2014 har man nemlig i Frankrig haft en forsøgsordning med sektionering i et af de største fængsler.

På den baggrund har de franske myndigheder lavet en rapport, der er temmelig kritisk. Rapporten peger på en række problemer, men fremhæver, at når man sætter terrordømte og radikaliserede sammen, og isolerer dem fra andre fanger, er der en stor risiko for, at de bliver fastholdt i deres dunkle forehavender.

Det er vigtigt at forstå, at radikaliserede fanger er meget forskellige. Nogle er hårdkogte kriminelle, der har fået en dom for terrorisme; andre har stået på sidelinjen og er blevet trukket ind i noget, de ikke havde fuldt overblik over. Nogle er stålsatte i deres modstand mod det danske samfund; andre har kortvarigt flirtet med et ekstremistisk miljø og ønsker at komme videre med deres liv.

Når vi ved lov beslutter, at alle disse fanger partout skal sættes sammen, er der en oplagt risiko for, at de, der ønsker at komme videre, bliver fastholdt i et ekstremistisk miljø.

Manni Crone
Seniorforsker, DIIS

Når vi ved lov beslutter, at alle disse fanger partout skal sættes sammen, er der en oplagt risiko for, at de, der ønsker at komme videre, bliver fastholdt i et ekstremistisk miljø.

Derudover peger franske eksperter på, at ekstremistiske fanger således får rig mulighed for at møde hinanden og knytte tætte venskaber. Med rapportens ord er sektionering ”potentielt farligt”.

Vanskeliggør kontakt med familie 
Endelig peger den franske undersøgelse på, at fanger har ret til et familieliv, og at den fortsatte kontakt til familie kan være helt afgørende for, at fanger kommer videre, når de bliver løsladt.

Hvis sektionering gennemføres i Danmark, hvor der i øjeblikket sidder under 20 terrordømte og et ukendt antal ”radikaliserede”, vil det formentlig indebære, at de skal samles ét sted i landet. For nogen vil det vanskeliggøre kontakt til familie og dermed også den senere udslusning.

Det er vigtigt at huske på, at disse personer jo skal ud i det danske samfund igen. I USA kan man få en dom på flere hundrede år for terrorisme. I Danmark har den hidtil højeste strafudmåling været 12 år, og flere terrordømte er allerede løsladt efter afsoning.

Vi er altså nødt til at satse på den almene resocialiserende indsats i fængslerne. Det er også en af rapportens hovedkonklusioner. Denne indsats kan eventuelt suppleres med særlige tiltag rettet mod ekstremistiske fanger. I Danmark arbejder vi med mentorordninger. I Frankrig arbejder man med dialogseancer, hvor ekstremistiske fanger får mulighed for at udtrykke deres politiske holdninger på en anden måde end gennem vold. Der er ingen garanti for, at det virker. Men der er heller ikke noget alternativ til at blive ved med at forsøge.