Debat

Forsker om tidligere pension: Derfor er anciennitet det mindst ringe kriterium

KRONIK: To væsentlige anker mod at lade retten til tidligere pension være faggruppebestemt kan tale for regeringens løsning med at lade retten være anciennitetsbestemt, skriver ph.d.-studerende.

Regeringens udspil om ret til tidlig pension for særlige grupper har været ventet med spænding, skriver forsker Jeevitha Yogachandiran Qvist.
Regeringens udspil om ret til tidlig pension for særlige grupper har været ventet med spænding, skriver forsker Jeevitha Yogachandiran Qvist.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeevitha Yogachandiran Qvist
Ph.d.-studerende ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet

Regeringen præsenterede 18. august sit udspil om en ny og rettighedsbaseret tilbagetrækningsordning.

Baggrunden for regeringens udspil er, at tidligere tilbagetrækningsordninger er under afvikling, og at folkepensionsalderen stiger, i takt med at vi forventes at leve stadigt længere. Ifølge prognosen betyder det, at folkepensionsalderen vil være 72 år i 2050.

Kritikerne af den stigende pensionsalder, som vi har i dag, har fremhævet, at en stigende pensionsalder og manglende muligheder for tidlig tilbagetrækning har en social skyggeside, fordi seniorer i typiske arbejderklassejobs har behov for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end akademikere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derudover har forskningen på området vist, at en 65-årig person i arbejderklassen ikke bare forventer i gennemsnit at leve omtrent to år mindre end en akademiker i samme alder, men også forventer at have i gennemsnit tre års færre raske leveår tilbage sammenlignet med en akademiker i samme alder.

Stor mærkesag for Socialdemokratiet
Regeringens udspil om ret til tidlig pension for særlige grupper har været ventet med spænding, siden ret til tidlig tilbagetrækning for særlige grupper var en af Socialdemokratiets helt store mærkesager i valgkampen.

Uligheden i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan tilskrives en kompleks række af mekanismer.

Jeevitha Yogachandiran Qvist
Ph.d.-studerende ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet

I mellemtiden har kommentatorer og fagfolk derfor haft rig lejlighed til at spekulere i, hvordan en ordning kunne skrues sammen. En udbredt forventning har været, at ordningen ville komme til at gælde for faggrupper med særligt stor risiko for fysisk eller psykisk nedslidning.

Personificeret i den mangeårige bryggerimedarbejder "Arne", som er blevet én af hovedpersonerne i debatten, efter at han prydede plakater i valgkampen. Som han står der i blå kedeldragt – det ultimative symbol på en arbejder – og med sit venlige, men også ad åre trætte smil, er det få der ikke kan unde rigtige arbejdere som Arne retten til at gå et par år tidligere på pension. 

Omend regeringens udspil nu tillader, at Arne kan se frem til at nyde sit otium før tid, er det grundlæggende kriterium i udspillet for retten til tidlig pension imidlertid ikke, at man tilhører en bestemt faggruppe.

I stedet er kriteriet anciennitet på arbejdsmarkedet forstået som antallet af år, hvor man har været på arbejdsmarkedet ved alderen 61 år. I regeringens udspil skal en 61-årig person som udgangspunkt have været på arbejdsmarkedet i minimum 42 år for at få ret til tidlig pension. Ifølge regeringens egne beregninger betyder dette, at cirka ni ud af ti berettigede til tidlig pension vil være enten ikke-faglært eller faglært arbejder.

Udspil har fået kritik
Regeringens udspil er allerede blevet mødt med kritik fra blandt andet politiske modstandere og meningsdannere.

Tilsvarende har flere fagforeninger, som havde imødeset, at ordningen kunne gælde for andre faggrupper med høj risiko for fysisk eller psykisk nedslidning som for eksempel sygeplejersker, udtrykt skuffelse over at føle sig forbigået i regeringens udspil, da mange ikke vil opfylde anciennitetskravet.  

Det er da også en besnærende idé at lade retten til tidlig pension tilfalde personer, som arbejder i særligt hårde faggrupper. Der er imidlertid to væsentlige anker mod at lade retten til tidlig pension være faggruppebestemt og som kan tale for regeringens løsning med at lade retten være anciennitetsbestemt.  

For det første er det en mere kompliceret opgave at identificere de "rigtige" personer. Hvornår er et arbejde for eksempel fysisk hårdt nok til at give personer en rettighedsbaseret tilbagetrækningsordning? Og hvad med folk, der skifter til mindre nedslidende job i løbet af deres arbejdsliv?

For det andet og måske mere vigtigt er det, at forskning viser, at social ulighed i tidlig tilbagetrækning ikke kun skyldes nedslidning, men også andre sociale og arbejdsrelaterede forhold, der ligeledes hænger sammen med, hvor tidligt man er indtrådt på arbejdsmarkedet.

Forskningen viser, at der er mange grunde til, at ikke-faglærte og faglærte går tidligere på pension end akademikere. Disse såkaldte risikofaktorer inkluderer et fysisk hårdt arbejdsmiljø, men også lav grad af medbestemmelse på sit arbejde, i hvor høj grad man har været arbejdsløs igennem sit arbejdsliv, at man har et dårligt helbred afledt af andre årsager end arbejde som for eksempel livsstil, og endeligt om en eventuel partner har et dårligt helbred.

Forskelle på arbejder- og serviceklassen
I min egen forskning har jeg i en undersøgelse forsøgt at sætte tal på, hvor meget hver enkelt af disse forhold kan forklare forskellen i tilbagetrækningstidspunktet for personer i arbejderklassen (ufaglærte og faglærte lønmodtagere) og serviceklassen (lønmodtagere med færdigheder på højeste og mellemste niveau).

I undersøgelsen har personer i arbejderklassen ved alderen 52 år i gennemsnit arbejdet omtrent fire år længere, end personer i serviceklassen har ved samme alderstrin.

Når disse personer følges frem til folkepensionsalderen, har personer i arbejderklassen over dobbelt så stor sandsynlighed for at lade sig tidligt pensionere (primært med brug af efterlønsordning) sammenlignet med serviceklassen.

Hvis man bryder denne forskel ned i de såkaldte risikofaktorer, viser undersøgelsen, at et fysisk hårdt arbejdsmiljø forklarer omkring en tredjedel af forskellen. Dette betyder omvendt, at omkring to tredjedele ikke er forklaret af dette.

Når man undersøger de øvrige forklaringer, ses det, at dårligt helbred, som ikke skyldes arbejdsmiljø, forklarer omkring en femtedel af forskellen. Det samme gør, hvor meget man har været arbejdsløs igennem sit arbejdsliv. Derudover forklarer lav grad af medbestemmelse på jobbet og ens partners helbred også mindre dele af forskellen. 

Kompleks række af mekanismer
Pointen er således, at uligheden i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan tilskrives en kompleks række af mekanismer. Fælles for de ovennævnte risikofaktorer er, at jo længere man har været på arbejdsmarkedet, desto tidligere og mere vil man have været udsat for dem.

Personer, der starter arbejdslivet tidligt, har større risiko for både at lande i et nedslidende job med ringe arbejdsvilkår, at have et generelt dårligt helbred, at have en partner med dårligt helbred og at opleve et prekært arbejdsmarked med usikre ansættelser sammenlignet med personer, der starter arbejdslivet senere.

En anden væsentlig pointe fra forskningen er, at de ovenstående faktorer kan akkumulere sig, jo tidligere man bliver udsat for dem og dermed sætte sine spor igennem hele arbejdslivet.

Dette medfører, at personer, der starter arbejdslivet tidligere, generelt også får ringere livsbetingelser senere i livet. Således kan man ende på, at den anciennitetsbestemte model, som umiddelbart kan synes mindre retfærdig end en faggruppebestemt model, måske alligevel er det mindst ringe alternativ til at komme uligheden i tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og antallet af efterfølgende raske leveår til livs.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00