Debat

Forsker: Overskud fra fartbøder bør gå til lovlydige bilister

DEBAT: Øget fartkontrol er nødvendigt, hvis antallet af trafikdræbte skal ned. Men skal vi have hele befolkningen med på ideen, bør vi udbetale overskuddet fra bøderne til de lovlydige bilister, skriver Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.

Skal befolkningen med på ideen om øget fartkontrol, kunne en model være at udbetale overskuddet fra bøderne til de lovlydige bilister, skriver Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.
Skal befolkningen med på ideen om øget fartkontrol, kunne en model være at udbetale overskuddet fra bøderne til de lovlydige bilister, skriver Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Hede
Forskningschef, TrygFonden

En udbetalingsordning vil i praksis – uden at hæve bødestørrelserne – udgøre en kraftig forstærkning af fartkontrollen.

Anders Hede
Forskningschef i TrygFonden

Politiets fartkontrol er afgørende for trafiksikkerheden i Danmark.

Fakta
Transportdebatten har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.


I den kommende tid vil et debatpanel sætte fokus på trafiksikkerheden i Danmark. Er der behov for øget politisk fokus? 

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Det er veldokumenteret, at hvis politiet udvider indsatsen og dermed øger risikoen for at blive opdaget, så er der flere, der overholder fartgrænserne. Fartkontrol bakkes op af et flertal af befolkningen, foruden den til enhver tid siddende finansminister.

Det burde være en rimelig solid politisk alliance. Men det er langt fra tilfældet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Flere holdninger til fartkontrol
For det første er opbakningen til fartkontrol ganske nuanceret i befolkningen – og desværre nuanceret på en måde, som ikke afspejler de faktiske risici i trafikken. Der er markant folkelig opbakning til øget fartkontrol i byområder. Men der er et (lille) flertal imod øget fartkontrol på landeveje, ligesom der er flertal for at hæve de eksisterende fartgrænser på landevejene. Det er som bekendt på landevejene, at de alvorligste og fartrelaterede ulykker sker, blandt andet fordi det også er her, de fleste fartovertrædelser sker.

For det andet er der forskel på intensiteten i holdninger. Under enhver artikel om fartkontrol på internettet finder man en gruppe af vrede borgere, som brokker sig over ”pengemaskinen” og statens almindelige foragt for borgernes sunde fornuft. Man leder forgæves efter modsatrettede synspunkter.

For det tredje rammer fartkontrollen netop meget bredt. Det at få en fartbøde gør nas, og det er noget, der sker for mange hundredetusindevis af vælgere hvert år.

Det er da også tydeligt, at nogle politikere ser et potentiale i at tale imod yderligere fartkontrol. Det er muligt, at det først og fremmest er tale til allerede overbeviste (især mandlige) kernevælgere, og at diskussionen samtidigt frastøder mange (især kvindelige) vælgere. Men der går et rimeligt skarpt skel i dansk politik på dette spørgsmål, hvor de radikale, socialdemokratiets og venstrefløjens vælgere er markant mere positive over for fartkontrol end borgerlige vælgere.

Det er bestemt ikke utænkeligt, at diskussionen kan flytte enkelte vælgere, foruden at bidrage afgørende til at bremse for yderligere fartkontrol. Yderligere kontrol er utvivlsomt nødvendigt, hvis antallet af dræbte og svært tilskadekomne i trafikken skal længere ned i de kommende år.

Bødeoverskud til lovlydige bilister
Det rejser spørgsmålet om fartkontrol kan gøres mere populær, især på landevejene. En model kunne være at udbetale overskuddet fra bøderne til de lovlydige bilister.

Udbetalingen skal være relativt hyppig, for eksempel en gang i kvartalet, og bilisterne skal informeres om, hvad de har på kontoen, og som de derfor kan tabe. Der er en del evidens for, at risikoen for at tabe selv mindre beløb vejer tungere end muligheden for at tjene tilsvarende beløb. Dermed vil en udbetalingsordning i praksis – uden at hæve bødestørrelserne – udgøre en kraftig forstærkning af fartkontrollen.

Modellen skal være kommunebaseret, så overtrædelser i lokalområdet udbetales til de lokale bilister, som ikke har fået en fartbøde. Det er afgørende, at modellen skrues sammen, så den ikke bliver en overførsel af penge fra landevejsbilister til især (sjællandske!) storbybilister. Debatten om fartkontrol bør have et lokalt præg, fordi både gerningsmænd, ofre og de mange, der med god grund er bange for hurtigtkørende bilister, ofte bor i samme lokalområder.

Med en sådan model bør det være muligt at skabe stærkere både lokal og landsdækkende opbakning eller i hvert fald forståelse for behovet for en omfattende fartkontrol. Diskussionen om pengemaskinen stopper, og bilister bliver positivt belønnet for at optræde ansvarligt i trafikken.

Synspunkterne i denne artikel er forfatterens egne, ikke TrygFondens.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00