Forsker: Selvkørende biler skaber mere trængsel

Af Linda Christensen
Seniorforsker emeritus ved DTU

Begrebet ’selvkørende biler’ dækker reelt over to typer biler.

Den ultimativt selvkørende bil er en helt autonom bil, der ikke har rat og speeder, men klarer alt selv, når blot brugeren har oplyst sit rejsemål. Bilen vælger bl.a. selv en optimal rute ud fra oplysninger om trafikken på vejene til rejsemålet.

Endnu må autonome biler ikke køre på offentlige veje i Europa. Det er imidlertid forventningen, at fra omkring 2030 vil alle nye biler kunne være autonome.

Frem mod 2030 vil nye biler fortsat have rat og speeder med videre, men vil i stadig højere grad kunne det samme som de autonome biler. Indtil de selvkørende biler politisk anses for tilstrækkeligt sikre, vil lovgivningen dog fortsat kræve, at en fører med kørekort skal være opmærksom og skal kunne overtage kørslen.

Plads til flere biler på vejene
Selvkørende bilerne reagerer hurtigere end mennesker på ændringer i trafikken og på uforudsete forhindringer og bløde trafikanter. Bilerne kan derfor køre tættere og behøver kun en smallere kørebane.

I en selvkørende bil vil føreren kunne foretage sig andet end at føre bilen, f.eks. læse, se video, gå på internettet eller hygge sig med kæresten og lege med børnene.

Linda Christensen
Seniorforsker emeritus ved DTU

Herved bliver der plads til flere biler på vejene, hvilket på motorvejene kan udnyttes til en ekstra vognbane og i byerne til f.eks. en busbane eller nye eller bredere cykelstier. Man kan måske endda afskaffe mange trafiklys, fordi bilerne selv kan styre sig hurtigere igennem krydsene frem for at spilde tid med at vente på, at krydset ryddes for tværgående trafik. Samlet set fører det til mindre trængsel og tidsspilde i byerne.

Nye muligheder
I en selvkørende bil, og specielt en autonom bil, vil føreren kunne foretage sig andet end at føre bilen, f.eks. læse, se video, gå på internettet eller hygge sig med kæresten og lege med børnene, kort sagt alle de daglige ting, blot på mindre plads end derhjemme i stuen.

Dermed vil bilturen for nogle betyde et mindre afsavn fra de hjemlige aktiviteter og derfor føre til, at nogle ikke længere betragter en biltur som en tidsrøver og derfor oftere vil køre en tur, hvad enten det er en ekstra indkøbstur, hente noget, man har glemt, eller oftere gå på besøg.

Nogle vil også køre længere ture, f.eks. til en specialbutik eller besøge fjernereboende venner. Nogle vil benytte anledningen til at nyde en køretur i smukke landskaber, mens andre måske vil sløjfe en køretur, fordi det ikke længere er så sjovt at køre bil. Efterhånden vil det også føre til, at nogle flytter længere væk fra byerne eller tager et arbejde, der ligger længere væk.

Afleverer og henter
Autonome biler vil yderligere betyde, at børn, handicappede og gamle uden kørekort samt folk påvirket af alkohol vil kunne blive kørt uden andres hjælp. Yderligere vil biler selv kunne aflevere og afhente passagerer, når der ikke er plads til at parkere ved målet.

Familiebilen vil f.eks. kunne aflevere børnene i skole og faderen på arbejde og efterfølgende køre hjem og bringe moderen på arbejde. Senere på dagen kan den hente børnene i skole for til sidst at bringe far og mor hjem igen.

Undervejs kan den måske også samle nogle varer op fra et butikscenter, hvor de er pakket og står klar til afhentning.

Mere trængsel i byerne
Kort sagt, alle disse goder vil føre til mere biltrafik. Så selv om der ved det første ræsonnement bliver bedre plads på vejene, kan resultatet i stedet blive mere trængsel. Den samlede effekt kan kun belyses igennem nogle omfattende simulationsstudier.

Et sådant schweizisk studie viser, at for alle distrikter uden for de største byer i Schweitz reduceres trængslen. Men især i Zürich vokser trængslen væsentligt. Overføres resultaterne til Danmark, betyder det, at der i hele Københavnsområdet og måske også i Århus m.fl. bliver væsentlig mere trængsel end i dag.

I et indlæg om to uger vil jeg diskutere, hvad der kan gøres ved det.