Forsker: Rasmus Jarlovs Twitter-bashing af specialet vidner om ringe indsigt i dets betydning

Specialet, som afslutter kandidatuddannelsen for studerende på universiteterne, er ofte blevet kaldt det akademiske svendestykke. Analogien til den faglige uddannelses afsluttende svendestykke giver mening, da specialet udgør det endelige og særdeles individuelle bevis på, at man har gennemført en uddannelse og kan anvende den på et specifikt problemfelt, som man selv har identificeret som interessant.

Svendestykket gør den studerende i stand til at omsætte faglige kompetencer fra en lang videregående uddannelse til værdi i deres virke efter endt uddannelse.

Hvad er formålet med specialet?

I uddannelsesbekendtgørelsen står der, at "kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne."

Der ligger en enorm uudnyttet ressource i de tusindvis af specialer, der produceres hvert år

Brian Arly Jacobsen
Formand, DM Universitet og lektor, Københavns Universitet

Der står desuden, at kandidatuddannelsen "skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder."

Specialet kræver altså at studerende indsamler og bearbejder et omfattende og unikt datamateriale, der er med til at skabe værdi for de studerende og for de institutioner og organisationer, som de studerende studerer på eller ofte samarbejder med udenfor universitetet.  

Faktuel viden og beherskelse af metoder og teoretiske områder er væsentlige indhold i en del universitetsopgaver, men især bacheloropgaver og specialer er selvstændige opgaver, hvor man forventer, at de studerende fremviser, at de behersker et videnskabeligt håndværk i form af at kunne undersøge et fagligt problemfelt med baggrund i relevante metoder og teorier.

Det er især i de selvstændige opgaver, at studerende viser en progression i tilegnet viden. En bevægelse fra at være en dygtig videnstilegner til den kritiske og kreative vidensproducent i specialet.

I specialet producerer studerende ny viden, når de for eksempel anvender teorier og metoder i forhold til et nyt empirisk materiale. Det har værdi for den enkeltes udvikling af kompetencer, for det fagfelt den studerende producerer viden indenfor og for samfundet som helhed, når den nye viden efterfølgende bruges af fag og arbejdsmarked.

Erhvervsspecialer

Efter min mening ligger der en enorm uudnyttet ressource i de tusindvis af specialer, der produceres hvert år, men det er også ved at forandre sig. En opgørelse fra Arts på Aarhus Universitet fra 2022 viser, at over ti procent af de studerende i 2020 og 2021 udarbejdede erhvervsspecialer, som er specialer, hvor den studerende i kontakt med en organisation eller en virksomhed i samarbejde præsenterer eller aftaler en problemstilling for specialet.

Otte ud af ti chefer siger nej tak til kortere kandidater

Brian Arly Jacobsen
Formand, DM Universitet og lektor, Københavns Universitet

Der findes ingen samlede opgørelse over erhvervsspecialer fra danske universiteter, men tendensen for denne type speciale er klart stigende. Specialet indtager på den måde en helt speciel rolle i universitetet og de studerendes samarbejder med aftagere og er med til at styrke vidensdeling og -produktion i samfundet.

Specialet er det akademiske svendestykke, hvor de studerende selvstændigt skal bruge deres kompetencer til at løse et problem. Det er indledende 'employability' – hvis man skal bruge et sprog, regeringen selv anvender til at beskrive ønsket med uddannelse.

Det skaber faglig bevidsthed om egne kompetencer, når de selv skal formulere problemstilling, indsamle data, forholde sig kritisk til teori og analysere problemfeltet selvstændigt.

Der er lavet en international undersøgelse af arbejdsgiveres tilfredshed med nyuddannede kandidater, der viser at 96 procent af danske arbejdsgivere er tilfredse eller meget tilfredse med deres kompetencer.

Senest har Djøf lavet en undersøgelse, der viser, at otte ud af ti chefer siger nej tak til kortere kandidater. Jeg vil kraftigt advare regeringen mod at ændre i kandidatuddannelserne.

Det er risikabelt for den enkelte studerendes kompetenceerhvervelse, for universitetets vidensproduktion og for samfundets samlede værdiproduktion, som Det Økonomiske Råd også har påpeget i en undersøgelse.