Forsker: Alle taler om USA og Danmark. Men der findes en tredje vej til grønlandsk selvstændighed

Grønland var tidligere en del af EF (nu EU), men meldte sig ud i 1985 på grund af uenighed om fiskeripolitikken. Alligevel har Grønland bevaret en særlig relation til EU som et oversøisk land og territorium (OCT), hvilket giver visse handelsfordele og økonomisk støtte – dog uden fuld adgang til EU's indre marked eller en stemme i beslutningsprocesserne.

Det ene udelukker ikke det andet

Grønland står med andre ord ved en skillevej, hvor spørgsmålet om EU-medlemskab vinder stadig større opmærksomhed. Og der er da også flere grunde til, at et medlemskab kunne være en vej frem.

For det første kunne EU tilbyde økonomisk og administrativ støtte, som kunne give Grønland større handlefrihed.

Grønland modtog i 2024 over fire milliarder kroner i bloktilskud, hvilket udgjorde over halvdelen af Selvstyrets budget.

Et EU-medlemskab og amerikansk tilstedeværelse er ikke uforenelige størrelser

Jakob Dreyer
Ph.d. og postdoc, KU

Et EU-medlemskab ville åbne døren til strukturfonde, Arktis-programmer og investeringsmidler, der kunne hjælpe med at diversificere økonomien.

Sikkerhedsmæssigt er Grønland blevet en brik i den globale stormagtspolitik mellem USA, Rusland og Kina. Samtidig er Natos fremtid usikker, især hvis en ny Trump-administration vælger at underminere alliancen yderligere.

EU's forsvarssamarbejde udvikler sig hastigt i disse år, og et medlemskab ville give Grønland adgang til den europæiske sikkerhedsgaranti gennem EU-traktatens artikel 42.7.

I den forbindelse vil USA sandsynligvis sikre sig, at de fortsat har adgang til baser. Her er det vigtigt at understrege, at et EU-medlemskab og amerikansk tilstedeværelse ikke er uforenelige størrelser, eftersom mange EU-lande allerede huser amerikanske militærbaser på deres territorium.

En modvægt til USA's voksende interesse

Derudover har EU udviklet sig markant, siden Grønland forlod EF i 1985. I dag er der en større villighed til at skræddersy medlemskabsvilkår.

Island står over for lignende overvejelser, og Ukraines igangværende forhandlinger om medlemskab skaber præcedens for en hidtil uset fleksibilitet i EU's tilgang til nye medlemslande.

Med de rette forhandlinger kunne Grønland sikre særlige regler eller overgangsordninger på områder som fiskeri og sjældne jordarter.

Den grønlandske velfærdsmodel er langt tættere på den europæiske end den amerikanske.

Jakob Dreyer
Ph.d. og postdoc, KU

Samtidig ville EU kunne fungere som en stærk modvægt til USA's voksende interesse i Grønland.

Trump-administrationen har gentagende gange bekræftet, at de ønsker, at Grønland skal blive en del af USA. Her er det langt fra sikkert, at Grønland ville få samme rettigheder som en amerikansk stat.

Desuden er den grønlandske velfærdsmodel langt tættere på den europæiske end den amerikanske.

Endelig kunne et EU-medlemskab også være et nybrud i forholdet til Danmark.

I stedet for at være præget af kolonihistorien kunne selvstændighed inden for en EU-ramme give relationen en frisk start, da Grønland og Danmark ville samarbejde som EU-partnere i en ny konstellation.

Næste stop Bruxelles

Der er flere argumenter for, at et EU-medlemskab bør overvejes, men samtidig må vi ikke negligere de reelle udfordringer, et medlemskab vil medføre.

Grønland ville skulle opfylde EU's optagelseskriterier, og EU's regelkompleks er omfattende. Et medlemskab ville kræve implementering af tusindvis af regler inden for alt fra miljø til konkurrencepolitik.

Et EU-medlemskab kan være et skridt på vejen mod grønlandsk selvstændighed.

Jakob Dreyer
Ph.d. og postdoc, KU

Spørgsmålet om politisk indflydelse er også centralt. Danmark har i dag 14 MEP'er (medlemmer af Europaparlamentet) for en befolkning på seks millioner, mens Grønland, med sine 57.000 indbyggere, sandsynligvis ville få seks europaparlamentarikere, som er minimum.

Dog er det vigtigt at huske, at Grønland også ville få en plads i Ministerrådet og mulighed for at udpege en EU-kommissær, hvilket vil sikre Grønland en plads ved bordet.

Summa summarum kan vejen til selvstændighed også gå gennem Bruxelles og ikke alene Washington eller København. En mulighed, der potentielt kombinerer økonomisk udvikling, sikkerhed og politisk indflydelse.

Udfordringerne er reelle, men med de rette forhandlinger kan et EU-medlemskab være et skridt på vejen mod grønlandsk selvstændighed.