Forskere: Højesterets racisme-frifindelse er en ekstremt forsnævret fortolkning
KRONIK: Højesterets frifindelse af tre mænd for racistiske ytringer sænker beskyttelsen af et sårbart mindretal og risikerer at bidrage til at normalisere og legitimere fremmedfjendtlighed og islamofobi i samfundet, skriver Miriam McKenna og Kerstin Carlson.
Miriam McKenna og Kerstin Carlson
Hhv. postdoc i folkeret på Lund Universitet og lektor ved Syddansk UniversitetHøjesteret frifandt 20. januar 2021 tre mænd, som var blevet dømt for racistiske ytringer. Men dommen skaber en bekymrende præcedens for kriminaliseringen af hadefulde ytringer i Danmark. Danmark er hermed sat bagud i forhold til international og europæisk retspraksis.
Sagen drejer sig om tre mænd fra Danskernes Parti, som i 2016 på gaden i Haderslev uddelte dåser med "asylspray". Danskernes Partis politiske mål er at stoppe ikke-vestlig indvandring samt at påbegynde omfattende hjemsendelser af visse udlændinge. Spraydåserne, som indeholdt hårlak, var beskrevet som "lovlig" og "effektiv" mod asylansøgere.
Reaktionerne på gaden den dag var stærke. Flere forbipasserende afviste partiets kampagne med vrede ord og tårer. Tre mænd samt partiets stifter, Daniel Carlsen, blev herefter dømt under straffelovens §266b, der i folkemunde omtales som "racismeparagraffen". Alle, bortset fra Daniel Carlsen, ankede deres domme. Vestre Landsret afviste ankesagerne sidste år.
Dommerne i Højesteretten var alle enige om, at ytringerne tilbage i 2016 udgjorde en "forhånelse eller nedværdigelse af en gruppe af personer, som ytringerne angik". Men flertallet blandt dommerne mente dog ikke at "asylansøgere" og "ikke-vestlige immigranter" udgjorde en beskyttet gruppe i henhold til bestemmelsen i §266.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
For at bestemmelsen kan anvendes, skal gruppen nemlig besidde et fælles træk, der relaterer sig til et eller flere angivne forhold, herunder national eller etnisk oprindelse. I realiteten kommer asylsansøgere og ikke-vestlige immigranter næsten udelukkende fra Mellemøsten og Afrika, og de fleste er muslimer. Disse forhold er dog ikke begrænsede nok, ifølge Højesteret.
Domstolens fortolkning tilbageruller hidtidig retspraksis som har opfattet "ikke-vestlige migranter, asylansøgere, flygtninge" som værende omfattet af racismeparagraffen.
Dommen åbner døren for, at enkeltpersoner nu kan skjule racistiske ytringer bag udtryk som "ikke-vestlige indvandrere" og "asylansøgere".
Miriam McKenna og Kerstin Carlson
Hhv. postdoc i folkeret på Lund Universitet og lektor ved Syddansk Universitet
Dommen sænker beskyttelsen for et sårbart mindretal og risikerer at bidrage til at normalisere og legitimere fremmedfjendtlighed og islamofobi i samfundet på et tidspunkt, hvor anti-asyl- og anti-immigrant-politik og -vold stiger i både Danmark og Europa.
Danmarks historiske og progressive kamp mod hadefulde ytringer
Danmark er et af de første lande i verden, der kriminaliserede såkaldte hadefulde ytringer. Straffelovens § 266b blev indført i 1939 på baggrund af en stigende antisemitisme samt antisemitisk propaganda. Ordet "race" indgik dog ikke i den oprindelige paragrafs formulering, der gjorde "udspredelse af falske rygter eller beskyldninger" mod en gruppe på "grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold" strafbar. Denne formulering afspejlede netop usikkerheden om selve begrebet "race", og hvor tvivlsom påstanden om én jødisk identitet – som kan indeholde diverse identiteter uanset religiøse overbevisning - var.
Siden Anden Verdenskrig har en række internationale og europæiske konventioner udviklet det folkeretlige grundlag for den danske racismeparagraf. For eksempel anfører Den Internationale Konvention om Borgelige og Politiske Rettigheder (ICCPR) fra 1966, at "Enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold, skal være forbudt ved lov" (artikel 20(2)).
Den International Konvention om Afskaffelse af Alle Former For Racediskrimination (CERD) går endnu længere. Artikel 4a påbyder ikke blot deltagerstaterne at forbyde, men at: "kriminalisere al udbredelse af idéer, der hviler på racemæssig overlegenhed eller racehad, tilskyndelse til diskrimination og alle voldshandlinger eller tilskyndelse til sådanne handlinger imod enhver race eller persongruppe af anden hudfarve eller etnisk oprindelse samt ydelse af enhver bistand til raceforfølgelser, herunder deres finansiering".
§266b blev ændret i 1971 som følge af Danmarks ratificering af CERD. De øvrige kategorier - race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse - blev dermed tilføjet. Seksuel orientering blev indført i 1986. For nylig har Enhedslisten og SF foreslået at tilføje kategorier såsom seksuel identitet og kønsidentitet for at beskytte enkeltpersoner mod anti-trans-retorik. Man kan på den baggrund konkludere, at de grupper, som er omfattet af paragraffen, historisk set har været forfulgte og stigmatiseret af det omgivende samfund.
Beskyttelse af sårbare minoriteter
Rigsadvokatens dokumentation af retssager efter §266b viser, at domstolen indtil nu har fortolket ytringer rettet mod grupper, og som har beskrevet dem som "unge indvandrere", "perker", "sorte" samt folk med en "anden-etnisk bagrund en dansk" eller bare "fremmede" personer fra den "tredje verden", som værende racistiske.
Disse fortolkninger giver mening, eftersom lovens mål er at forhindre hadefulde ytringer. Racisme og diskrimination er sociale konstruktioner, og loven skal være fleksibel nok til at stoppe angreb mod sårbare blandt befolkningen på det tidspunkt, hvor angrebene finder sted.
Dette stemmer overens med international og europæisk retspraksis. For eksempel har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dommen Feret versus Belgium fra 2009 fastholdt, at ytringer mod "asylansøgere" og "ikke-immigranter" tilskyndede had. Ifølge Ministerkomitéen for Europarådet opfattes hadefuld tale generelt som "alle former for udtryk, der spreder, opmuntrer, fremmer eller retfærdiggør racehad, fremmedhad, antisemitisme eller andre former for had baseret på intolerance, herunder: intolerance udtrykt ved aggressiv nationalisme og etnocentrisme, diskrimination og fjendtlighed mod mindretal, indvandrere og indvandrere".
Det skal dog understeges, at der skal en vis grovhed til, før udtalelser bliver strafbare – netop af hensyn til ytringsfriheden. Ifølge Rigsadvokaten vil det opfylde grovhedskriteriet at lave "sammenligninger med dyr; sammenligninger med sygdomme; beskyldninger om grovere kriminalitet".
Højesterets dom kan omstøde tidligere afgørelser, som går fem år tilbage. Dette er især problematisk, da CERD allerede i 2012 kritiserede dansk praksis vedrørende beskyttelse af sårbare minoriteter.
Med en ekstremt forsnævret fortolkning af lovens ord har Højesteret omgjort en vigtig beskyttelse af danske grundnormer. Det er ikke kun juridisk og socialt problematisk, men også politisk.
Dommen åbner døren for, at enkeltpersoner nu kan skjule racistiske ytringer bag udtryk som "ikke-vestlige indvandrere" og "asylansøgere". Dette er især problematisk, nu hvor der netop er brug for en åben diskussion om migration, og hvor vi har brug for alle mulige værktøjer til at skabe politiske løsninger, derunder regler for hvordan vi taler med og om hinanden.
Regeringen bør styrke "racismeparagraffen" ved at gennemskrive den til også at omfatte grupper, der ikke falder under race, ifølge lovens oprindelig formål.