Forskere har undersøgt indvandreres holdning til velfærdsstaten: "De er ikke støbt i kulturel beton"

Siden årtusindskiftet har indvandring og indvandreres holdninger været højt på den politiske dagsorden. Der har især været stor interesse for indvandreres holdninger til værdipolitiske emner som ligestilling og homoseksuelles rettigheder. Eksempelvis så skaber Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse jævnligt overskifter ved netop at fokusere på disse emner.

Hvad, indvandrere synes om velfærdsstaten, har derimod levet et noget mere hengemt liv. Det er på trods af, at velfærdsstatens indretning påvirker de fleste indvandreres og danskeres liv mere end værdipolitiske spørgsmål.

Endvidere er velfærdsstatens fortsatte bæredygtighed ikke kun afhængig af indvandrernes integration på arbejdsmarkedet, men også hvorvidt indvandrerne integreres i de holdninger og værdier, der er velfærdsstatens fundament.

Den danske smeltedigel?
I en ny bog bidrager vi med ny viden på det område. I bogen ”Migrants’ Attitudes and the Welfare State - The Danish Melting Pot” undersøger vi, i hvilket omfang indvandrere tilpasser sig danskernes meget velfærdspositive holdninger, og hvad der forklarer graden af tilpasning.

Som titlen indikerer, så trækker vi på en klassisk metafor om en amerikansk smeltedigel. Her er idéen, at indvandrere fra hele verden kommer til og som metalstykker i en smeltedigel hurtigt smelter sammen og bliver som den resterende masse.

Det generelle billede på tværs af mange af de holdninger, vi har undersøgt, er, at indvandrere tilpasser sig til holdningerne i Danmark. Dette på trods af betydelige variationer i oprindelseslandene. Vi har fundet relativt stor enighed mellem vores 14 indvandrergrupper og indfødte danskere om, i hvor høj grad staten har ansvaret for at sikre syge, arbejdsløses og ældres levevilkår, fattigdomsbekæmpelse, børnepasning samt tillid til staten.

Det generelle billede på tværs af mange af de holdninger, vi har undersøgt, er, at indvandrere tilpasser sig til holdningerne i Danmark.

Troels Fage Hedegaard, Kristian Kongshøj, Karen Nielsen Breidahl og Christian Albrekt Larsen
Hhv. postdoc, lektor, lektor og professor, Aalborg Universitet

Det er bemærkelsesværdigt, fordi kigger man på befolkningerne i hjemlandene, er der store forskelle på tværs af de fleste af disse mål. På andre områder er der mere tydelige forskelle. Det gjaldt generelt holdningerne til omfordeling, hvor indvandrerne generelt er mere positive, og i højere grad afspejler holdninger i oprindelseslandene.

Internationalt set er det dog danskerne, der skiller sig ud på dette område. Det er ofte blevet tolket som, at danskerne ligesom øvrige skandinaver har den opfattelse, at der allerede er betydelig omfordeling, det vil sige, at danskerne så at sige er relativt "omfordelingsmætte". Vi ser også tegn på, at statsborgerskab og sprogkundskaber hænger sammen med, at indvandrere bliver mere "omfordelingsmætte" som danskerne.

Holdninger handler ikke om egeninteresse
Tilpasningen til "danske" holdninger til køn og arbejde er heller ikke helt entydig. Mens de fleste indvandrergrupper ikke har mindre progressive holdninger til kvinders rolle på arbejdsmarkedet end danskerne, så skilte indvandrere fra Kina, Rusland, Filippinerne og Pakistan sig lidt ud. De er mindre progressive end danskerne.

Danskerne er også betydeligt mere restriktive end indvandrerne, når det gælder holdningerne til, hvornår indvandrere skal have adgang til kontantydelser, men det gælder ikke for adgang til universelle services som sundhed og børnepasning.

Danskerne synes i højere grad, at adgangen til kontantydelser bør afhænge af opholdstid eller arbejde. Vi fandt dog også, at indvandrere har en tendens til at være væsentligt mere restriktive i deres holdninger, hvis de besidder dansk statsborgerskab, identificerer sig mindre med deres oprindelsesland eller er i blandede parforhold.  

Dette område er også det eneste, hvor vores resultater kan tolkes sådan, at det handler om egeninteresser. Afhængig af temperament kan det dog også udlægges sådan, at det afspejler en naturlig forståelse for andre nytilkomne indvandres vilkår, men altså en forståelse, der mindskes noget, når man på visse mål opnår bedre integration. På alle andre områder hjælper vores opkobling til detaljerede oplysninger om indkomst fra velfærdsydelser og skattebetaling ikke med at forklare holdningerne i nævneværdig grad.

Et uforløst potentiale
Endelig skiller nogle indvandrergrupper sig ud med hensyn til social tillid til fremmede. Social tillid ses typisk som en standardindikator på den sociale sammenhængskraft, der binder komplekse samfund sammen og gør dem velfungerende.

Nogle af de ikke-vestlige indvandrergrupper fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Iran og det tidligere Jugoslavien har betydeligt lavere social tillid end danskerne. Vi fandt dog høj social tillid blandt de indvandrere, som har en høj grad af personlig identifikation med Danmark og stor tillid til staten. Det indikerer et uforløst integrationspotentiale.          

Alt i alt er integration på disse områder, som på så mange andre, et nuanceret spørgsmål. Vi finder ikke, at indvandreres holdninger er støbt i kulturel beton, der ikke ændrer sig med nye kontekster. Tilpasning er i høj grad mulig. Omvendt er der ikke konsensus blandt indvandrere og danskere på alle områder eller blandt alle indvandrergrupper.

I de tilfælde, hvor der er betydelige forskelle, kan vi som beskrevet ovenfor ofte finde meningsfulde forklaringer på forskellene. Disse forklaringer harmonerer dog dårligt med simple perspektiver, der forklarer forskelle med henvisning til ”kultur” eller ”økonomiske interesser”.

Kultur og økonomi er ikke ligegyldigt. Vores fortolkning er imidlertid, at resultaterne snarere afspejler den afgørende betydning af velfungerende samfunds- og velfærdsinstitutioner, der skaber lige muligheder, og medfører positiv integration på tværs af flere områder.    

Bogen “Migrants’ Attitudes and the Welfare State - The Danish Melting Pot” udkom d. 15/1 2021 fra forlaget Edward Elgar.