Forskere: Borgmestre har stor lokal og national indflydelse. Men sidstnævnte skal ikke overdrives

Flere af de store kommuner opfatter sig selv som frontløbere på forskellige områder og efterlyser mere statslig initiativ.

Kommunernes voksende politiske magt og indflydelse afspejler sig i det faktum, at nationale toppolitikere — inklusiv tidligere partiformænd og forhenværende ministre — gerne stiller op som borgmesterkandidater i håb om at trække stemmer til deres parti.

De eneste fuldtidspolitikere i kommunen

Der er, som Altingets nylige undersøgelse viser, stor forskel på borgmestrenes magt og indflydelse. Men generelt set er danske borgmestre forholdsvis magtfulde.

For det første er borgmestrene de eneste fuldtidspolitikere i kommunen.

Mens de andre kommunalpolitikere er fritidspolitikere, så udøver borgmestrene deres job som øverste chef for forvaltningen 24/7.

Der er, som Altingets nylige undersøgelse viser, stor forskel på borgmestrenes magt og indflydelse. Men generelt set er danske borgmestre forholdsvis magtfulde.  

Eva Sørensen og Jacob Torfing
Professorer, Roskilde Universitet

De har stor indsigt i, hvad der sker både politisk og administrativt, og et godt parløb med kommunaldirektøren giver dem stor indflydelse på såvel den overordnede politiske retning, som udfaldet af administrative initiativer og sager.

Borgmestrene er kommunens officielle ansigt udadtil, og de kan opnå stor folkelig opbakning ved at være 'tæt på borgerne' og skabe sig et vidtforgrenet netværk af kontakter til kommunens erhvervsliv, foreninger og borgere.

Det var Gentoftes tidligere borgmester og ukronede bykonge Hans Toft ufattelig god til.

Selv de unge skatere på torvet var på fornavn med Hans, som syntes at være her og der og alle vegne.

Det gav høje personlige stemmetal, og det er en vigtig ressource i det daglige politiske arbejde, både internt i borgmesterens eget parti og i kommunalbestyrelsen.    

Kommunikation og åbenhed er afgørende

I dag er borgmestrenes indflydelse afhængig af deres evne til at kommunikere i pressen og bruge de sociale medier. Også evnen til at inddrage borgerne og sørge for, at de føler sig set og hørt er i den forbindelse afgørende.

Med hensyn til kommunikation og åbenhed ligger Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) helt i top.

Det er klart, at ancienniteten også har stor betydning. Borgmestrene bliver mere magtfulde, jo længere de sidder. De bliver bedre til at mestre det politiske håndværk og kan udbygge deres magtbasis.

Hvor længe de sidder afhænger både af deres politiske indsats og af den socialøkonomiske demografi i kommunen.

Sidst men ikke mindst afhænger en borgmesters magt og indflydelse i kommunalbestyrelsen af deres evne til at indgå alliancer med andre magtfulde politikere fra egne rækker og andre partier. Der skal indgås studehandler, og det skal man være god til.

Indflydelse på landspolitikken

Dygtige og populære borgmestre har ikke kun magt og indflydelse i lokalpolitikken, men kan også påvirke det nationale politiske niveau.

Det kan ske ved, at borgmestrene lobbyer for deres lokale interesser, herunder ved at sikre sig begunstigende placeringer af offentlige institutioner og anlæg i deres kommune, men det kan også ske ved at være et aktivt modspil til det nationale politiske niveau.

Hvor den nationale politik i Danmark ofte er fuld af ideologiske slagsmål, så er lokalpolitikken i kommunerne mere pragmatisk konsensuspræget og løsningsorienteret.

Regeringen og folketingspartierne er påvirkelige over for borgmestre fra deres eget parti, der råber op. 

Eva Sørensen og Jacob Torfing
Professorer, Roskilde Universitet

Denne forskel kan være en kilde til lokal-national konflikt, hvor borgmestrene råber op, og som repræsentanter for kommune-Danmark taler landspolitikerne imod.

Hvis det er et lille pip fra en enkelt borgmester, så har det sjældent den store effekt, men hvis der er flere borgmestre fra de store borgmesterpartier — Socialdemokratiet og Venstre — så kan det godt få regeringen og Folketinget til at overveje situationen og måske endda ændre eller moderere vigtige beslutninger. Specielt hvis medier sætter de lokale borgmestre i scene som fornuftens eller befolkningens stemme.

Regeringen og folketingspartierne er påvirkelige over for borgmestre fra deres eget parti, der råber op.

Det skyldes, at kritikken fra lokale borgmestre let kommer til at fremstå som en intern splittelse i partiet, hvilket kan påvirke vælgertilslutningen i negativ retning.

Ønsket om at sikre samklang mellem lokale borgmestre og partierne i regering og folketing er særlig stort i et valgår, hvor der skal demonstreres fodslag.

Pres fra borgmestre ændrer politikken

Der er mange eksempler på de lokale borgmestres landspolitiske magt og indflydelse.

De mest spektakulære sager omfatter de socialdemokratiske vestegnsborgmestres blokering af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) forsøg på at etablere en klimapolitisk betalingsring rundt om København.

Der var også selvsamme borgmestres succes med at ændre Socialdemokratiets udlændingepolitik i en mere restriktiv og integrationsfokuseret retning.

Borgerlige borgmestre har flere gange forsøgt at påvirke den kommunale udligningsordning. Endelig har lokale borgmestre på tværs af partiskel med varierende held forsøgt at begrænse skiftende regeringers nedskæringer i den lokale velfærd.

For nylig har pres fra lokale borgmestre i danske fjordkommuner øjensynligt også været medvirkende til at sikre, at begrænsning af kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord kom med i de grønne trepartsforhandlinger.

Omvendt blev flere borgmestres kritik af regeringens nylige kandidatreform fejet af bordet.

Flere indflydelseskanaler

Men alt dette er kun toppen af isbjerget, eftersom borgmestrene også bruger andre indflydelseskanaler, som offentligheden ikke har adgang og kendskab til.

Den helt oplagte indflydelseskanal for danske borgmestre er, når de udnytter deres kontakter til topledelsen i deres eget parti, som de regelmæssigt er i forbindelse med til partiinterne møder og begivenheder.

Indflydelsen gennem uformel dialog med partiledelsen kan være ganske betragtelig, særligt hvis der er tale om en fremstående og succesfuld borgmester, som partiledelsen ser som et vigtigt trumfkort ved det næste kommunalvalg.

Danske kommuner er altså store og stærke, og borgmestrene har både stor lokal og national indflydelse, om end sidstnævnte ikke skal overdrives.  

Eva Sørensen og Jacob Torfing
Professorer, Roskilde Universitet

Borgmestrene har også samlet set en mere indirekte politisk indflydelse på landspolitikken via Kommunernes Landsforening, som repræsenterer kommunerne overfor Finansministeriet i de årlige budgetforhandlinger, som leder frem til den vigtige Kommuneaftale.

Kommunernes Landsforening søger indflydelse på alle nationale beslutninger med konsekvenser for kommunerne og er ikke bange for at tage bladet fra munden.

Indflydelsen via Kommunernes Landsforening er dog ifølge sagens natur ikke 'politisk' i en partipolitisk forstand, men handler mere om, hvorvidt nationale beslutninger rent faktisk kan implementeres lokalt og om der allokeres tilstrækkeligt med penge til at kommunerne kan løse opgaven.

Danske kommuner er altså store og stærke, og borgmestrene har både stor lokal og national indflydelse, om end sidstnævnte ikke skal overdrives.

Regering og folketing lytter til kommunerne og påvirkes af borgmestrene, når de optræder koordineret og samlet.

Men i sidste ende er det jo altså regering og folketing, der tager beslutningerne og efterfølgende må stå på mål for dem.