Hvis du tager imod kassebonen, når du er ude og købe ind, bliver du sandsynligvis udsat for stoffet bisphenol A. Et stof, som mistænkes for at være hormonforstyrrende og for at kunne være årsag til brystkræft, dårlig sædkvalitet og barnløshed.

Men skal man overhovedet være bekymret for bisphenol A? Det er der stor uenighed om.

EU's fødevareagentur, EFSA, har i januar meldt ud, at grænseværdien for stoffet bør sænkes til et niveau, der er ti gange lavere end det nuværende. Men det er stadig ikke lavt nok, mener danske forskere fra DTU. De har netop færdiggjort deres vurdering af bisphenol A til Fødevarestyrelsen, og konklusionen er klar:

"For at sige det i klar tekst, så mener vi ikke, at EFSA's vurdering er god nok. Grænseværdien er for høj til, at den beskytter mod hormonforstyrrende effekter," siger professor Ulla Hass.

Jeg ser det sådan, at EFSA har slået det fast med syvtommersøm, at forbrugerne ikke skal være bekymrede for bisphenol A.

Helle Fabiansen
Miljøchef, Plastindustrien

DTU: Grund til bekymring
Grænseværdien er et mål for, hvor meget af stoffet man kan indtage dagligt gennem hele sit liv, uden det udgør en helbredsrisiko.

EFSAs nye vurdering er, at man kan indtage fire mikrogram pr kilo kropsvægt uden at være i risikozonen. Samtidig vurderer de, at selv de mest udsatte europæiske borgere kun bliver udsat for stoffet i et omfang, der er tre til fem gange mindre end grænseværdien. Dermed skal man ikke være bekymret for stoffet, konkluderer EU.

Men det er DTU ikke enig i. Ifølge Ulla Hass bør grænseværdien være lavere for at beskytte mod hormonforstyrrende effekter. Nemlig 0,7 mikrogram. Så med DTU-briller på er der altså grund til bekymring, hvis man sætter det i relation til den mængde forbrugerne er udsat for.

"Vi mener, at det giver anledning til bekymring for højteksponerede personer. Tager man udgangspunkt i vores værdi, så bliver højteksponerede udsat for op til dobbelt så meget, som de bør," siger Ulla Hass.

Industri: EFSAs vurdering er bedst
Miljøchef i Plastindustrien Helle Fabiansen mener, at man bør rette sig efter EFSAs grænseværdi og ikke den, som DTU foreslår.

"DTU er kun ét studie, mens EFSA har vendt og drejet en stor mængde forskning," siger Helle Fabiansen og fortsætter:

"Jeg ser det sådan, at EFSA har slået det fast med syvtommersøm, at forbrugerne ikke skal være bekymrede for bisphenol A."

Bisphenol A er et kemikalie, som bliver anvendt i industrien, og som især bliver overført til mennesker gennem madvarer, drikkevarer, kasseboner og kosmetik.

Læs hele artiklen på Altinget: miljø her (kræver abonnement)