Forskere: Kandidatspecialets niveau er faldet siden fremdriftsreformen

DEBAT: Det faglige niveau på kandidatspecialet er faldet siden fremdriftsreformen. Specialevejledere siger, at originaliteten er forsvundet, og at de i stigende grad bliver nødt til at hjælpe de studerende, skriver Anna Bager-Elsborg og Kim Jesper Herrmann.

Af Anna Bager-Elsborg og Kim Jesper Herrmann
Hhv. postdoc og lektor på Center for Undervisning og Læring, Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

Specialet er kronen på værket efter 5 års studier på universitetet. De bedste specialer lægger ny viden til deres felt. De bedste specialer er forskning i deres egen ret. Men måske er det slut med det nu.

Fremdriftsreformen og lignende politiske indgreb sætter innovation og originalitet under pres og gør specialet til en standardopgave.

Allerede i 2013 argumenterede daværende minister Morten Østergaard stærkt for de uudnyttede gevinster, der lå i at få studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Gennemsnitsalderen for danske kandidater lå langt over det europæiske gennemsnit med store økonomiske konsekvenser til følge.

Lige siden har skiftende regeringer indført reformer, der skulle sikre hurtigere gennemførselstider.

Noget tyder på, at reformerne har virket efter hensigten – de studerendes gennemsnitlige studietider er faldende. På de danske universiteter spørger man sig, om man nu virkelig kan få samme kvalitet på kortere tid.

Originaliteten og selvstændige bidrag forsvinder
Den første undersøgelse af sin slags er netop offentliggjort af Aarhus School of Business and Social Science ved Aarhus Universitet. Her har 208 erfarne specialevejledere på samfunds- og erhvervsvidenskabelige uddannelser fortalt om deres oplevelser af at vejlede og bedømme specialer før og efter Fremdriftsreformen.

Resultaterne er nedslående, hvis Danmark fortsat sigter efter at uddanne de bedste kandidater og have universitetsuddannelse i verdensklasse, for meget tyder på, at kvaliteten af kandidatspecialet lider under tidspresset. Og hvorfor så lige specialet?

Kandidatspecialet er en særlig disciplin på universiteterne og fremhæves ofte som den væsentligste forskel mellem universiteter og andre videregående uddannelser. I et speciale skal den kommende kandidat demonstrere sin evne til at forholde sig kritisk til eksisterende viden og producere ny viden på et systematisk grundlag.

Specialet er på mange måder slutstenen efter mange års uddannelse – her har universitetsstuderende mulighed for at lægge noget til deres fagfelt. Eller sådan var det i hvert fald.

For ser man på vejledernes svar, er det især originaliteten og det selvstændige bidrag, der forsvinder fra specialerne, når studerende kommer under tidspres. 24 procent af vejlederne angiver, at specialerne i mindre grad bygger på selvindsamlet empiri. De studerende er ikke nær så ofte som tidligere selv ude at tale med folk, indsamle data, observere adfærd eller håndtere store talmængder.

Fagligt svagere specialer
Det andet, der lider, når tidspresset øges, er kontakten til omverdenen og universitetets bidrag til ny viden i det omgivende samfund.

Mens erhvervsliv, interesseorganisationer og politikere efterspørger relevans og samarbejde mellem universitet og omverden, oplever vejlederne, at de studerende i mindre grad end tidligere skriver specialer i samarbejde med eksterne parter for eksempel offentlige organisationer eller private virksomheder.

Forskningsprocessen er kendetegnet ved, at den søger det uforudsigelige. Her opstår originaliteten. Den nye viden. Den kræver mod til at forfølge de nye indsigter, der opstår undervejs. Men lige netop uforudsigeligheden og risikovilligheden har trange kår, når specialeprocessen er effektivt begrænset til 4½ måned.

Prisen skal betales et sted og vejlederne ser sig da også nødsaget til at sætte ind med mere hjælp for at sikre, at de studerende når sikkert i mål. Hele 56 procent siger, at de højere grad end tidligere fraråder studerende at lave risikofyldte specialeprojekter.

32 procent af vejlederne angiver, at de i højere grad end tidligere opfordrer de studerende til at bruge materiale, de kender i forvejen fra undervisningen.

Det helt nedslående, men måske ikke overraskende resultat, er, at 37 procent af vejlederne vurderer, at specialerne er blevet fagligt svagere. I deres kommentarer skriver flere, at de ser flere standardspecialer og færre originale og interessante ideer. Det er måske ikke overraskende. Men det undergraver det, universitetet særligt bidrager med til samfundet.


(Spørgsmål: ”Angiv om du, sammenlignet med tidligere, oplever at de færdige kandidatspecialer fagligt set er svagere eller stærkere” - 202 besvarelser fra specialevejledere). 

Er der slet intet vundet for specialerne ved, at processen er sat i fastere rammer? Når vejlederne spørges om de positive aspekter ved reformen, nævner de, at de studerende er blevet bedre til at prioritere og projektstyre.

Det betyder formodentlig, at færre studerende ender i den famøse specialesump, og de foreløbige tal viser også, at de studerende rent faktisk bliver hurtigere færdige og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Fremdriftsreformen sejrede. De studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Specialet tabte, og dermed også slutstenen i universitetsuddannelsen. Var det mon det værd?

Forrige artikel Cepos: Forkerte argumenter for letbanen betyder forkerte beslutninger Cepos: Forkerte argumenter for letbanen betyder forkerte beslutninger Næste artikel Autist-formand: Mislykket inklusion ender i vold og overgreb Autist-formand: Mislykket inklusion ender i vold og overgreb