Forskere: Honningproduktion truer de vilde bier

DEBAT: Biodiversitet har førsteprioritet for beskyttede naturområder. Alligevel tillader myndighederne, at kommerciel biavl ødelægger biodiversiteten i disse områder, skriver forskere fra Aarhus og Københavns Universitet. 

Af Rasmus Ejrnæs, Beate Strandberg, Morten Tune Strandberg og Hans Henrik Bruun
Hhv. seniorforskere og seniorrådgiver ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, samt lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet

Der er stærkt stigende politisk fokus på biodiversitetskrisen.

Der var sat et mål om at standse tabet af biodiversitet i 2010, og Danmark havde tiltrådt dette mål. Da året oprandt, viste en national undersøgelse, at tilbagegangen fortsatte.

Senest er det de flyvende insekter og i særdeleshed bierne, som har været i søgelyset, efter en tysk undersøgelse viste tab af mere end 70 procent af biomassen af flyvende insekter på blot 30 år.

Opmærksomheden på vilde bier har blandt andet medført kampagner for tiltag, som netop kan gavne de mange arter af bier – senest fra Landbrug og Fødevarer.

Menneskers behov forringer levesteder for vilde dyr
Biodiversitetskrisen skyldes, at vi mennesker anvender plads og naturressourcer til at tilfredsstille vores behov – først og fremmest for fødevarer, boliger og infrastruktur, men til dels også for friluftsliv.

Herved forringes levestederne for de mange vilde dyr, planter og svampe, som gennemgående har nogle helt andre behov end mennesker.

Kommerciel biavl er – sammen med hønseavl og korndyrkning – eksempler på, hvordan vi mennesker er blevet dygtige til at udnytte naturressourcer til at dække vores behov. 

Honningbier udkonkurrerer vilde bier
For at producere et enkelt glas honning besøger honningbierne omtrent to millioner blomster, som de helt eller delvist tømmer for nektar og pollen.

Herved tager honningbierne en ressource, som ellers kunne understøtte livskraftige bestande af nogle af de mere end 280 arter af vilde bier, som er kendt fra Danmark, og hvoraf mange er truede.

Af denne grund advarede en gruppe biodiversitetsforskere i november 2017 i Altinget på baggrund af de nyeste internationale forskningsresultater om de negative konsekvenser for vilde bier af konkurrencen fra honningbier.

Forskerne anbefalede, at man ud fra den eksisterende viden og et forsigtighedsprincip burde regulere biavl i beskyttede naturområder.

Siden er der publiceret nye undersøgelser, der dokumenterer de negative effekter af honningbier på forekomst og overlevelse af vilde bier. Der er derfor evidens for, at konkurrence fra honningbier forekommer og har negativ effekt på bestanden af vilde bier.

Selvom ingen myndigheder i Danmark har afsat midler og prioriteret kortlægningen af de vilde biers levesteder, kan vi med stor sikkerhed sige, at sjældne og truede arter er hyppigst i beskyttede naturområder.

Det er derfor indlysende væsentligt, at disse naturområder friholdes fra kommerciel biavl.

Læs, hvad politikere og Danmarks Biavlerforening mener om sagen, her.


 
Samarbejde med naturen, men til fordel for landmanden
Føromtalte faglige anbefalinger har ikke ført til, at Miljø- og Fødevareministeriet har ændret i sin praksis om tilladelse til opsætning af bistader i beskyttede naturområder – hverken i beskyttede naturtyper, i statsejede naturområder, i nationalparker eller i de internationalt beskyttede Natura2000-områder.

Tværtimod gives fortsat tilladelse til opstilling af hundredevis af bistader i naturområder, og der produceres ”nationalparkhonning” som aldrig før.

Desuden har man gjort det endnu mere lukrativt at producere honning i naturområderne ved at sænke afstandskravet til sprøjtede marker for økologisk honning, således at man også kan producere økologisk honning i beskyttede naturområder.

Økologisk Landsforening har som erklæret værdigrundlag, at man samarbejder med naturen.

Det er åbenbart et samarbejde, som kun omfatter den lille del af naturen, som er nyttig for landmanden.

Vores naturinteresse gavner ikke biodiversiteten 
Konfronteret med kritikken fra forskerne har beslutningstagerne i stedet for at lade usikkerheden komme de truede arter til gode i internationale naturbeskyttelsesområder brugt usikkerheden om de kvantitative effekter på bestande af vilde bier som figenblad for at fortsætte den kommercielle udnyttelse af de vilde blomsters nektar og pollen.

Hele historien om biavl i beskyttede naturområder handler i virkeligheden om et dybereliggende problem i vores forståelse af og vilje til handling, når det gælder biodiversitetskrisen.

Vi bilder os vedvarende ind, at vores naturinteresse gavner biodiversiteten. Det ville være dejligt, hvis det forholdt sig sådan, men i reglen er det lige omvendt.

Biodiversiteten lider under, at vi mennesker tilpasser naturen til vores behov ved at dyrke jorden, dræne, kystsikre, slukke naturlige brande, plante og fælde træer, tynde bevoksninger, regulere de store pattedyr, indhegne og overgræsse naturarealerne, bygge huse og veje og så videre.

Det er en svær historie med bierne – ikke mindst fordi almindelige borgere generelt opfatter bierne som nyttige og naturvenlige dyr, der producerer et naturprodukt, som er godt at spise.

Måske er det grunden til at NGO’erne har tabt pusten i opgøret med lige netop denne landbrugsinteresse i at udnytte den danske natur.

Myndigheder ignorerer videnskabelig evidens
Det er kun en lille del af Danmarks areal, som er beskyttet natur, og der er ingen tvivl om, at biavl i beskyttet natur har negative konsekvenser for biodiversiteten.

Usikkerheden gælder alene, hvor store konsekvenserne er. Derfor er vores anbefaling fortsat at friholde beskyttede naturområder for biavl.

Formålet med naturbeskyttelsen er jo netop, at biodiversiteten har førsteprioritet, og områderne bør derfor friholdes for ødelæggelse som følge af kommercielle interesser.

Det er ikke et videnssamfund værdigt, at myndigheder og organisationer åbenlyst ignorerer videnskabelig evidens, der ikke lige passer i deres kram.

Forrige artikel Selina Juul om madspild: Nu skal vi tage fat, dér hvor det gør ondt Selina Juul om madspild: Nu skal vi tage fat, dér hvor det gør ondt Næste artikel Venstre: Socialdemokratiet bør stoppe det grønne hykleri Venstre: Socialdemokratiet bør stoppe det grønne hykleri
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).