Forskere og ingeniør: Potentialet for atomkraft i Danmark skal have en mere helstøbt og åben vurdering

Hvis man gerne vil undersøge om atomkraft skal spille en rolle i Danmarks fremtidige energimiks, er det afgørende, hvad præmissen for undersøgelsen er: Vil vi afveje pris, forsyningssikkerhed og miljøhensyn for at bestemme det bedste energimiks, eller er vi allerede låst til en energiplan, hvor vind og solenergi allerede er udbygget langt ud over det nuværende niveau?

Hvis præmissen for energidebatten er sidstnævnte, ophører enhver reel offentlig debat om energipolitiske alternativer.

Netop præmissen er problemet med den nylige udgivelse "Fakta om Atomkraft i Danmark", der primært er udarbejdet af forskere fra Aalborg Universitet. Udgivelsen foregiver at være faktuel, men er i virkeligheden et partsindlæg imod atomkraft, som alene vurderer teknologien ud fra, hvordan den passer ind i de eksisterende energiplaner, og hvor forfatterne har valgt de værst tænkelige parametre for atomkraft.

Vi har behov for en mere helstøbt og åben vurdering af potentialet for atomkraft i Danmark.     

Optimistisk præmis

Udgivelsen fra Aalborg Universitet baserer sit hovedbudskab på en økonomisk sammenligning, hvor et enkelt atomkraftværk skal indpasses i et fremtidigt scenarie, hvor energisektoren er radikalt anderledes end i dag.

Vi er langt fra i mål med den grønne omstilling, og har derfor stadig mulighed for at træffe energipolitiske valg

Hans Otto Uldall Fynbo, Bent Lauritzen, Rasmus Toft-Petersen og Paul-Frederik Bach,
Hhv. professor, Aarhus Universitet, sektionsleder, Danmarks Tekniske Universitet, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet, civilingeniør

Den installerede vindkraftkapacitet er i dette scenarie tredoblet i forhold til i dag, og for sol er der tale om en ottedobling. Overskudselektriciteten fra vind og sol går til fem gigawatt elektrolysekapacitet, der skal levere brint til de planlagte syntetiske brændsler - altså teknologier der endnu ikke er færdigudviklet.

Til de vindfattige perioder antages det, at man på ethvert tidspunkt har mulighed for at dække det meste af elbehovet via import fra udlandet.  

Med andre ord har man vurderet atomkrafts betydning i en hypotetisk fremtid, hvor de nuværende planer er en realitet, og hvor vores nabolande garanterer forsyningssikkerheden, når det ikke blæser. I dette hypotetiske slutscenarie er atomkraft sjovt nok ikke nødvendigt.  

Det udgangspunkt er for optimistisk midt i en energikrise. Det kan vise sig sværere end antaget, at accelerere implementeringen af vedvarende energikilder. Dyrere råstoffer kan forhale og fordyre udviklingen, og det har historisk været umuligt at forudse prisen på brændsler og energi.

Vi er langt fra i mål med den grønne omstilling, og har derfor stadig mulighed for at træffe energipolitiske valg.

Der er derfor brug for at sammenholde egentlige alternativer. Atomkraft giver forsyningssikkerhed og har potentialet til at gøre det billigere end den nuværende energiplan. Det er her bemærkelsesværdigt at blandt andet Frankrig, England, Finland, Sverige, Polen og Holland enten satser på, eller overvejer at satse på, atomkraft.

Håndplukkede eksempler

De brugte antagelser om atomkraft i Aalborg Universitets udgivelse er ikke retvisende. Man har antaget, at atomkraftværket kun kører 75% af tiden (ikke IEA’s 85 %), og fejlagtigt antaget, at effekten ikke reguleres på atomkraftværker.

Man har tilmed taget udgangspunkt i de højeste omkostninger og længste byggetider, man har kunnet finde, fra de tre seneste first-of-a-kind byggerier i Europa.

De gange man for alvor har satset på atomenergi, senest i Sydkorea, er både byggetid og pris kommet ned på omkring halvdelen af de tre projekters niveau, som udgivelsen tager udgangspunkt i.

Det sydkoreanske firma KEPCO er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på fire reaktorer i de Forenede Arabiske Emirater. Byggeriet tog ti år, og kostede per gigawatt omkring halvdelen af prisen for franske Flamanville 3. Værket vil hvert år levere omtrent den samme mængde elektricitet, som hele den planlagte udbygning af dansk havvind.   

Det interessante spørgsmål er, om etableringen af mere styrbar produktion og brændselslagre - som atomkraft kan levere CO2-frit - vil kunne stille danske forbrugere mere gunstigt i fremtiden?

Hans Otto Uldall Fynbo, Bent Lauritzen, Rasmus Toft-Petersen og Paul-Frederik Bach,
Hhv. professor, Aarhus Universitet, sektionsleder, Danmarks Tekniske Universitet, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet, civilingeniør

Antagelserne for vindenergi er heller ikke retvisende i udgivelsen. Som udgangspunktet benyttes de to seneste opførte havvindmølleparker i Danmark og en planlagt landbaseret vindmøllepark - og med en antagelse om, at prisen på vind vil falde til under to tredjedele inden 2050. Den citerede strømpris for for eksempel Kriegers Flak inkluderer imidlertid ikke net-tilkoblingen, som andrager over tre milliarder kroner, og de andre systemomkostninger er ikke medtaget.

Prisstabilitet og forsyningssikkerhed

Gevinsten ved atomkraft er ikke udelukkende økonomisk.

Den aktuelle sårbarhed i Europas energiforsyning har flere årsager; blandt andet lukningen af atomkraftenheder i Tyskland og Sverige, og etableringen af det internationale elmarked, som har medført en gensidig afhængighed, hvorved svenske og tyske problemer også er blevet danske problemer.

I en strategisk planlægning bør man skelne mellem normale tider og krisetider, hvor landene hver især ser på egne interesser og måske tilsidesætter international solidaritet. Dansk klima- og energipolitik har de sidste årtier bragt Danmark i en risikabel afhængighed af nabolandene, hvis betydning hidtil er blevet undervurderet.

Det interessante spørgsmål er, om etableringen af mere styrbar produktion og brændselslagre - som atomkraft kan levere CO2-frit - vil kunne stille danske forbrugere mere gunstigt i fremtiden? Både med hensyn til økonomi (herunder prisstabilitet), miljøhensyn og forsyningssikkerhed.

Behov for åben tilgang

Kerneteknologien er i dag inde i en rivende udvikling.

Man har i Kina for nyligt taget en lille gasreaktor i drift, som drives ved over 700 grader Celsius. Disse høje temperaturer kan anvendes til procesvarme i industrien og til effektiv brintproduktion. Firmaet NuScale har fået deres reaktordesign godkendt i USA, små letvandsreaktorer der kan sammensættes efter behov, og som er overkommelige at finansiere. Begge designs kan levere fjernvarme og dermed erstatte dyr dansk biomasse.